Om bro

Det vi kan. Kort fortalt.

Vi kombinerer kommunikation, organisationsudvikling og adfærdsdesign. Vi undersøger, hvordan vi kan få mennesker til at træffe de rigtige beslutninger, og vi designer løsninger og budskaber, der får det til at ske.

Hvad laver bro?

Kommunikation er ikke en ordre, vi kan brøle ud fra et mødelokale på tiende sal. Det er en kompleks størrelse, der involverer til tider irrationelle mennesker, der har en mening om alting. Det kan være drønirriterende, men det er vilkårene.

Når bro arbejder, tager vi altid udgangspunkt i de mennesker, det hele handler om. Dem, der bliver berørt af de forandringer og budskaber, vi hjælper vores kunder med.

De bedste resultater opnår vi nemlig, når vi kombinerer vores organisationsforståelse og kommunikationstæft med vores indsigt i den menneskelige adfærd, der definerer og gennemsyrer alle handlinger og processer. Alle, blev der sagt.

Du kan læse mere om vores metoder og løsninger på næste side. Og så kan du også få et indblik i de problemstillinger, vi allerede har løst for vores kunder, hvis du går til vores cases.

Vores tilgang

De fem I'er

Identifikation
Vi undersøger jeres behov, analyserer markedet og fastsætter succeskriterier for den ønskede forandring.

Indsigter
Vi indsamler indsigter blandt målgrupper og interessenter og kortlægger sammenhænge i vores mønstergenkendelse.

Involvering
Vi inddrager jer løbende gennem dialog, sparring og workshops, og sammen udarbejder vi en plan for involvering af interessenter og ambassadører.

Indhold
Vi designer løsninger og udvikler indhold. Og så tester vi, hvordan det virker hos målgruppen, så vi sikrer den ønskede forandring.

Implementering

Vi leverer konkrete handleplaner for implementering af løsningen. Og så hjælper vi jer med at aktivere jeres produkter, så ikke de strander i skuffedariet.

Lederudvikling

Lederudvikling klæder dig på til at navigere i dit team og i din organisation med de forandringer, krav og forventninger, du møder. I bro har vi gennem årene arbejdet med ledelsesudvikling, -kommunikation og -rådgivning, og vi har udstyret både mellemledere og topledere med indsigter og værktøjer til at løse deres individuelle udfordringer. Gennem individuelle coachingsessioner kortlægger vi dit udgangspunkt og din forandringsambition – og herfra bygger videre og arbejder med at udvikle netop dine ledelseskompetencer, så de understøtter dine og organisationens mål.

Lederudvikling

Ledere skal i dag være operationelle drivkræfter. De skal være visionære, motiverende og omsorgsfulde vejledere. Og allerhelst skal de kunne mestre flere af rollerne samtidig med sekunders varsel alt efter situationen og den enkelte medarbejder. bro har gennem årene arbejdet med lederudvikling, -kommunikation og –rådgivning. Og vi har udstyret både nye og rutinerede ledere med indsigter og metoder til at løse deres lederudfordringer.

Title

Lorem

Title

Lorem

Strategi

Vi ved, at det er vanskeligt at få strategier til at leve. De er ofte vanskelige at navigere efter, og så virker de uvedkommende for de fleste andre end kommunikationsafdelingen. bros fokus er at gøre strategien relevant for hele organisationen. Vi skræller de overflødige lag væk og skaber en tydelig bro fra det abstrakte til det konkrete. Kun sådan kan vi få medarbejdere til at agere og kommunikere, så de understøtter forretningsstrategien.

Forandringsledelse

I bro holder vi oplæg, workshops og arbejdsmøder om, hvad både medarbejdere og (forandrings)ledere skal være opmærksomme på, når både de helt store transformationer og de mindre – men mindst ligeså betydningsfulde – forandringer banker på døren. Vi kombinerer indsigter fra psykologiens verden med adfærdsdesign, når vi undersøger, hvordan vi bedst kan flytte mennesker og organisationer fra A til B uden at gøre rejsen unødvendigt utryg.

Kommunikationsstrategi

En kommunikationsstrategi er et strategisk værktøj til at understøtte organisationens mål. I bro hjælper vi jer med at skabe indflydelse og målbare resultater ved at definere en klar kommunikationsstrategi. En strategi, der udstikker rammerne for, hvordan I prioriterer, udvikler og ensarter jeres kommunikation. bros fokus er at gøre strategien relevant – både for kunderne og for organisationen. Vi skræller de overflødige lag væk og skaber en tydelig bro fra det abstrakte til det konkrete. Så ved kunderne, hvad de kan forvente og medarbejderne, hvordan de skal agere og kommunikere.

Kampagner

Kampagner er en del af bros DNA. Vi hjælper vores kunder med interne og eksterne kampagner, der skal flytte holdninger og adfærd – uanset om det drejer sig om it-sikkerhed, sundhed på arbejdspladsen eller forebyggelse af gæld blandt unge. Vores udgangspunkt er altid adfærdsbaseret. Det betyder, at vi baserer kampagner på kvalificeret feltarbejde og dataanalyse, inden vi folder vores indsigter ud i kreative løsninger og slagkraftige budskaber.

Indsigter

Indsigter viser, hvorfor mennesker ikke gør, som de siger. Og vil du forstå adfærd, må du møde målgruppen i dens naturlige kontekst. Vi kombinerer etnologi, sociologi og adfærdsøkonomi, til at løse vores kunders udfordringer. Vi laver rene kvalitative feltstudier som fx interviews, observationer og work alongs, men mestrer også tilgange som co-creation, design sprints, photovoices og prototypeudvikling.

Brugerrejse

Med en brugerrejse kan du skabe en bedre service eller oplevelse for din målgruppe – uanset om det er borgere i en kommune, medarbejdere i din organisation eller kunder i din butik. I bro laver vi brugerrejser baseret på indsigter, som vi analyserer og kortlægger for at definere oplevelsen af jeres service her-og-nu. Med data om målgruppen og jeres arbejdsgange definerer vi højde- og lavpunkter i brugerrejsen, som bliver udgangspunkt for målrettede anbefalinger og løsninger til jeres service.  

Executive rådgivning

Står du over for at skulle overtage en toplederpost? For mange er det en udfordrende overgang, hvor den første tid er afgørende for succes. I bro understøtter vi dig i at træde effektfuldt ind i din toplederposition, så du kommer stærkt fra start med dine mål og ambitioner og formår at navigere i krav og forventninger fra stakeholdere. Med afsæt i over 20 års erfaring fra toppen af dansk erhvervsliv planlægger – og støtter vi dig i – de forskellige faser: forberedelsen, selve overgangen og den første tid i rollen.

Dialog- og performancetræning

Troværdig og effektiv kommunikation er afgørende for at skabe følgeskab til din retning og vision – både internt i din organisation og i omverdenen. Effektiv formidling er ikke et talent, du er givet, men et håndværk, du kan lære. I bro træner vi ledere og medarbejdere i at opnå gennemslagskraft i deres mundtlige performance, når de stiller sig op på ølkassen eller frem i medierne. Vi arbejder med din verbale og nonverbale kommunikation gennem retoriske greb, der sikrer, at dine budskaber bliver hørt, forstået og ikke mindst handlet på.

Ledertrivsel

En leder, der trives, er det bedste fundament for en organisation, der trives og leverer solide resultater. For vores følelser og væremåde smitter af på vores medmennesker – ikke mindst når vi sidder i ledende roller. Ved at arbejde systematisk og konkret med din egen trivsel hjælper vi dig med at performe på både den menneskelige ledelse og hårde bundlinje. Du får viden og værktøjer til at etablere de personlige praksisser, der gør, at du kan navigere i det krydspres og de følelsesmæssige udfordringer, du som leder ofte står i.

Uddannelse

Vi leverer ikke kun stærkt håndværk inden for kommunikation, organisationsudvikling og adfærdsdesign. Vi træner også andre til selv at tage disciplinerne til næste niveau. Det gælder især på vores specialistuddannelser for de ambitiøse. På bro comm lærer vi dig alt, hvad vi ved om kommunikation. Og på vores adfærdsdesigneruddannelse omsætter vi forskning og videnskabeligt beviste teknikker til målbare adfærdsændringer. Find vores uddannelser her.

Oplæg og workshops

Den effektive vej til forankring er via involvering. Og netop den kan vi hjælpe med. Vi udvikler og faciliterer workshops og samskabelsesprocesser på alle niveauer i organisationen, og vi tilrettelægger forløbet samme med jer – uanset om I er ude på at blive klogere gennem indsigter, er ved at udvikle jeres produkter, services eller ledelse eller skal til at implementere nye løsninger. Mangler I inspiration? Vi tilbyder keynotes om strategi, ledelse, adfærdsdesign og branding – og vi designer vores oplæg, så de giver værdi i din organisation

Our Authors

But enough about us, tell us about you