Når jeg får en tekst mellem hænderne, bruger jeg Enter-teknikken som det første. Den går blot ud på at trykke på Enter efter hver punktum i det afsnit, du kigger på.

Udsætter jeg vores patient-tekst for teknikken, bliver resultatet dette:

1. Facebook gør dig til en bedre skribent.
2. Det er sandt.
3. Man hører ofte det modsatte, når sprogpuritanere fremturer med, at den sprogbrug, der kendetegner de sociale medier, er med til at sende det danske sprog på sikker kurs mod graven.
4. Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.
5. For uden at den enkelte bruger nødvendigvis er bevidst om det, trækker mediet minimum fire prisværdige formidlingsprincipper ned over sine brugere.
6. Her er de.

Teknikken er en lynhurtig visuel analyse af din teksts flow. Og et ubarmhjertigt spotlys på tekstens mest sandsynlige fejlkilder.

I eksemplet er der her naturligvis tale om sætning nummer 4, der er klart den længste. Den udløser en insisterende alarmklokke hos mig.

Læs mere om Enter-teknikken her.

Når vi taler om Alfons Åberg-teknikken, taler vi om at sætte flere punktummer. Jo flere punktummer i et afsnit, jo kortere bliver den gennemsnitlige sætning. Og korte sætninger er lettere at læse, forstå og huske. Punktum.

Vores sætning er lige nu:

Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Når jeg leder efter steder at smide et punktum eller to ind, kigger jeg altid der, hvor der allerede står et komma. Og med lidt let omskrivning kan jeg forvandle sætningens første komma til et punktum sådan her:

Det er ikke fordi, jeg foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’.Pointen er, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Så langt, så godt. Men der er et stykke vej endnu.

Læs mere om Alfons Åbergs (nu knap så) hemmelige skrivetrick.

Næste skridt er at tvinge mere mening og forståelse frem i sætningen. Her sværger jeg til en metode med en høj hitrate, når det handler om at konstruere sætninger, der bliver læst og forstået i første hug.

Det handler om at vælge de rigtige ord som din sætnings grundled og udsagnsled. Her får du den korte version, men du kan læse mere om det her.

Det afgørende er, at du vælger et grundled, der GØR noget i sætningen. Og kigger jeg på sætningen fra før med mine grammatiske hornbriller, ser den sådan her ud. Grøn er grundled, rød er udsagnsled:

Pointen er, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Det passive udsagnsord færdes udløser min alarm igen. Det giver mig en klar fornemmelse af, at jeg ikke bruger det rigtige grundled. Jeg kunne selvfølgelig erstatte færdes med bevæger sig, men hvad hvis jeg vendte den om? Hvad hvis jeg valgte et andet grundled? Løsningen ligger lige for:

Pointen er, at Facebook og andre sociale medier giver sine brugere en træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Vupti. Nu har vi en klar aktiv handling: Nogen giver nogen andre noget.

Men vi er stadig ikke i mål.

Læs mere om at skrive sætninger, der bliver læst og forstået.

Djævleord er sprogligt ukrudt, der skyder frem over alt, hvis du ikke er hidsig med skuffejernet. De er kendetegnet ved ikke at bidrage til din teksts fremdrift. Det er ligegyldige gradueringer og fyldord, der udvander dine budskaber.

I denne hypotetiske sætning er ’hypotetiske’ et utrolig godt eksempel på et djævleord.

Og skuffejernet viser heller ikke min tekst fra før meget nåde:

Det er ikke fordi, jeg foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’. Pointen er, at Facebook og andre sociale medier giver sine brugere en træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

Jeg har lavet tre markeringer:

1. Jeg har tiltro til, at knuz vs knus er eksempel nok for mine læsere.
2. Indlæggets overskrift handler om Facebook. Hvorfor trækker jeg pludselig andre sociale medier ind i ligningen? Den slags kommunikationsgrums må ud.
3. ”En træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre”… Hvis jeg propper lidt mere selvtillid ind i min pointe, kan jeg nøjes med at skrive ”der forbedrer”.

Så ser mit afsnit pludselig sådan her ud:

Det er ikke fordi, jeg foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’. Pointen er, at Facebook giver sine brugere en træningslejr, der forbedrer deres skriveegenskaber.

Nu begynder det at ligne noget. Men der er en vigtig teknik endnu.

Læs mere om djævleord her.

Du har gættet det. Picasso-tjekket handler om at finde og fjerne det abstrakte i din tekst. Det kan fx komme til udtryk i vage formuleringer, snørklede sætninger og fagudtryk.

Men også ganske almindelige, gode, danske ord kan være forbavsende abstrakte. Hvis jeg nu bare siger RESSOURCER til dig, vil du så forklare mig, hvad jeg mener? Formentlig ikke, for det kan betyde 1000 ting afhængig af konteksten.

Picasso-detektoren slår ud to gange i den ene af mine sætninger fra før:

Pointen er, at Facebook giver sine brugere en træningslejr, der forbedrer deres skriveegenskaber.

For det første: ”Sine brugere”: En klog ven gav mig engang et godt skrivetip: Hvis du kan blive mere konkret, så bliv det. ”Du” er mere konkret end ”man”. ”Onsdag klokken 17” er mere konkret end ”i næste uge”. Og i teksten er ”OS” mere konkret end ”sine brugere”.

For det andet: Ledsætningen ”der forbedrer deres skriveegenskaber” er et såkaldt falsk benefit. Jeg vil gerne skrive bedre, men når jeg beskriver det ønske, kigger jeg ikke mig selv i spejlet og ytrer ordene ”Jeg MÅ bare forbedre mine skriveegenskaber.” Nej, jeg er anderledes konkret. Jeg vil fx gerne skrive kortere, klarere eller slet og ret bedre.

Så efter Picasso-tjekket hedder sætningen nu:

Pointen er, at Facebook giver os en træningslejr, hvor vi lærer at skrive bedre, kortere og klarere.

Og så er jeg sådan set tilfreds.

Nu er jeg klar til at vise verden min nye, forbedrede sætning.

FØR: Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber. EFTER: Det er ikke fordi, jeg foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’. Pointen er, at Facebook giver os en træningslejr, hvor vi lærer at skrive bedre, kortere og klarere.

Forhåbentlig er du enig med mig i, at den er blevet bedre, kortere og klarere? Ellers er du velkommen til at byde ind i kommentarfeltet forneden.

Sådan, det var de fem teknikker, som du med lidt træning og et skvæt vedholdenhed kan bruge til at løfte din tekst op på medaljepodiet.

Nu vil jeg anbefale dig at skrive de 5 teknikker ned på en lap papir og give dem en alterlignende placering på din arbejdsplads. Eller endnu bedre: Hent og print det hellige pergament lige her.

Som lovet kan du også se og høre mig gennemgå de fem teknikker i den direkte YouTube-transmission, jeg lavede sammen med Forbundet Kommunikation og Sprog.

Lad mig med det samme sige, at jeg er yderst tilfreds med det kælne nik, jeg giver kameraet som det allerførste i videoen: