En enkel teknik til at fjerne sproglige landminer fra din tekst

Du følger denne blog. Du arbejder med kommunikation. Du skriver og forholder dig til ret meget tekst. Ikke sandt?

Jeg vil gerne gøre dit arbejde lettere for dig med et enkelt redigeringstrick, som jeg lærte af en journalist for et par år siden.

Som tekstforfatter og redaktør er jeg altid på jagt efter de sproglige landminer i de tekster, jeg arbejder med. Her mener jeg de steder, hvor teksten kan give læseren problemer. Sådan nogle steder er der nemlig i alle tekster, der aldrig har fået en andenbehandling.

Og journalistens teknik er en effektiv minesøger. Vi kalder teknikken for at redigere med Enter, og det er en ret fantasiforladt betegnelse. For den går i al sin smukke simplicitet netop ud på at redigere din tekst ved hjælp af dit tastaturs Enter-knap.

Her er opskriften:

  1. Tag et stykke tekst.
  2. Tryk på Enter efter hvert eneste punktum.
  3. Så er opskriften ikke længere.

Hvad får man ud af det?

Resultatet kan vi til gengæld godt tale lidt længere om.

Teknikken giver dig en lynhurtig visuel analyse af, hvordan din tekst flyder. En mulighed for at blive klogere på din egen skrivestil og selvfølgelig ikke mindst at få udryddet nogle af de mest sandsynlige fejlkilder. De der tekstbøvser, hvor din læser dropper din tekst og finder en sjov video på YouTube i stedet. Personligt har jeg altid været glad for den her.

Nå, men det var Enter-teknikken, vi kom fra. Lad mig vise dig et eksempel.

Her er et stykke tilfældig tekst, som du ikke skal læse. Du skal bare kigge på det:

Med nye regler omkring helbred og kørekort skal ældre borgere ikke længere til et obligatorisk lægetjek, når de fylder 75 år. Derfor skal lægerne fremover have større fokus på at rådgive ældre om fortsat bilkørsel, når de møder dem i hverdagen i klinikken. Til den opgave har Styrelsen for Patientsikkerhed netop udgivet en ny vejledning om helbredskrav til kørekort, så det bliver lettere at finde hjælp til at vurdere, hvornår en sygdom eller en behandling med lægemidler har betydning for førerevnen, og om der er særlige regler på området. Det kan være svært som læge at vurdere, hvornår en borger ikke længere er i stand til at køre bil, og der er mange regler på området. Derfor har vi udviklet vejledningen, så de får et praktisk arbejdsredskab i deres hverdag, siger Henrik L. Hansen, kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Puha.

Her er den samme tekst blevet udsat for Enter-teknikken:

  • Med nye regler omkring helbred og kørekort skal ældre borgere ikke længere til et obligatorisk lægetjek, når de fylder 75 år.
  • Derfor skal lægerne fremover have større fokus på at rådgive ældre om fortsat bilkørsel, når de møder dem i hverdagen i klinikken.
  • Til den opgave har Styrelsen for Patientsikkerhed netop udgivet en ny vejledning om helbredskrav til kørekort, så det bliver lettere at finde hjælp til at vurdere, hvornår en sygdom eller en behandling med lægemidler har betydning for førerevnen, og om der er særlige regler på området.
  • Det kan være svært som læge at vurdere, hvornår en borger ikke længere er i stand til at køre bil, og der er mange regler på området.
  • Derfor har vi udviklet vejledningen, så de får et praktisk arbejdsredskab i deres hverdag, siger Henrik L. Hansen, kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvad har det så gjort for teksten? Jo, teknikken her viser os, at sætningerne i teksten generelt er ret lange. Og det kan bekymre mig en smule. Fx er den tredje sætning særligt lang.

Det her er ikke en hetz mod lange sætninger

Bevares, nu er lange sætninger ikke per definition dårlige eller uforståelige. Det er slet ikke det. Man kan sagtens skrive lange sætninger, der giver fin mening og hænger godt sammen og slet ikke er komplicerede.

Det er bare sværere. Og derfor stiger sandsynligheden for, at der opstår fejl.

Prøv fx at læse den her sætning:

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringslovens generelle regler for eksempel om vildledende reklame, kønsdiskriminerende reklame, brug af særlige salgsfremmende foranstaltninger som fx tilgift og reklamekonkurrencer samt markedsføring rettet mod børn og unge.

[Diskret gisp]

Den sætning er blevet så meget for lang, at den har glemt, hvor den selv begyndte. Der er så meget information og opremsning i den, at man taber adskillige tråde undervejs og mister grebet om den.

For er ”markedsføring rettet mod børn og unge” et eksempel på ”salgsfremmende foranstaltninger”, eller er det et af hovedpunkterne i ”markedsføringslovens generelle regler”?

Du behøver ikke svare.

Pointen er, at meningen går tabt, fordi sætningen er skruet forkert sammen. Og jeg tør vædde en frokostpizza på, at problemet ikke var opstået, hvis sætningen blev påduttet et punktum mere eller blev formet om til en punktopstilling.

Et sidste eksempel - og så en opfordring

Lad os tage et sidste eksempel. Og også her er det nok bare at kigge på teksten:

Uddannelse er en menneskeret, som alle mennesker har krav på. Det er også en af de vigtigste forudsætninger for langsigtet udvikling. Alligevel er der 61 millioner børn, 74 millioner unge og 796 millioner voksne i verden, der aldrig får muligheden for at få en uddannelse – udover dette er den uddannelse, mange får, ikke en god uddannelse, og der er derfor alt for mange, der ikke lærer det, de burde. De fleste af dem bor i de fattigste lande i verden. Der er sammenhæng mellem velstand og god uddannelse. I de rige lande er uddannelsesniveauet højt. I de fattige lande skræmmende lavt. Det har konsekvenser for udviklingen af de fattige lande. Dårlig uddannelse gør, at mennesker har sværere ved at kæmpe for deres rettigheder, komme ud af fattigdom og aktivt deltage i en demokratisk udvikling af deres land.

Redigerer du med Enter, bliver den til det her:

  1. Uddannelse er en menneskeret, som alle mennesker har krav på.
  2. Det er også en af de vigtigste forudsætninger for langsigtet udvikling.
  3. Alligevel er der 61 millioner børn, 74 millioner unge og 796 millioner voksne i verden, der aldrig får muligheden for at få en uddannelse – udover dette er den uddannelse, mange får, ikke en god uddannelse, og der er derfor alt for mange, der ikke lærer det, de burde.
  4. De fleste af dem bor i de fattigste lande i verden.
  5. Der er sammenhæng mellem velstand og god uddannelse.
  6. I de rige lande er uddannelsesniveauet højt.
  7. I de fattige lande skræmmende lavt.
  8. Det har konsekvenser for udviklingen af de fattige lande.
  9. Dårlig uddannelse gør, at mennesker har sværere ved at kæmpe for deres rettigheder, komme ud af fattigdom og aktivt deltage i en demokratisk udvikling af deres land.

Hvad ser vi her? 7 korte sætninger og 2 potentielle landminer. Ingen af delene behøver at være et problem, men begge dele kan være det. For den korte, opremsende stil, som især præger sætning 4-8, kan risikere at blive for hakkende og telegrammisk, når man læser dem. Og det dur heller ikke.

Og det var egentlig det. Et enkelt trick, som jeg vil opfordre dig til selv at prøve af. Det gør dig klogere på din egen skrivestil og din sproglige rytme. Og så undgår du at sprænge benene af dine læsere. Og det kan vel ikke være helt skidt?

Lad mig gerne høre i kommentarfeltet, hvad du får ud af den sproglige minerydning.

0 Kommentar


Tilføj en kommentar

Læg en kommentar