Det betyder, at hvis du ikke formår at servere en direkte vej til sagens kerne og dit vigtige budskab, så mister du lynhurtigt din læser. Guldfisken bliver skyllet ud i toilettet, og alt dit arbejde er spildt.

Det lyder voldsomt, men det er vilkårene. Derfor skal du arbejde hårdt på at gøre din tekst så skarp, at læseren bliver hængende. Det er et stykke arbejde, der starter med din overskrift og fortsætter hele vejen ned til sætningsniveau – og det er det, jeg vil hjælpe dig med her.

Forneden får du derfor tre simple regler til at skrive og strukturere sætninger, som markant øger sandsynligheden for, at din læser vil holde fast og forstå dit budskab (uden to efterfølgende mails og en opklarende opringning dagen efter).

Men først: Ringer der nogle klokker, hvis jeg siger kryds og bolle i sætninger? Har du styr på grundled og udsagnsled? Hvis ja, kan du springe direkte til råd #1. Hvis nej, så husk følgende:

Udsagnsled (bollen): Udsagnsleddet er det vigtigste led i sætningen. Det viser tiden og udtrykker handlingen. Udsagnsleddet er det led, hvor du kan sætte ’jeg’ foran:

• ”Jeg løber hver morgen”.
• ”Jeg har gemt et lig i haven”.

Grundled (krydset): Grundleddet viser, hvem/hvad der gør det, som udsagnsleddet beskriver. Du finder grundleddet ved at spørge: ”Hvem eller hvad udfører sætningens udsagnsled?”:

• Hvem løber hver morgen? → ”Jeg løber hver morgen”.
• Hvem har gemt et lig i haven? → ”Jeg har gemt et lig i haven”.

Alle sætninger har altså et udsagnsled og et grundled – det afgørende er, hvordan de bliver placeret og kombineret.

Her kommer tre regler til at gøre det på den mest læsevenlige måde. Jeg har hentet reglerne fra Kresten Bjergs anbefalelsesværdige bog Skriveguiden til offentlige virksomheder.

Sætninger bliver hurtigt kringlede, hvis grundleddet IKKE er den aktør, der rent faktisk foretager en handling i sætningen. Det er langt mere læsevenligt, hvis handlingen og den handlende er direkte forbundet.

FØR: Som opfølgning på din henvendelse vilder af en kundeservicemedarbejder inden for 24 timer blive taget kontakt til dig.

I ovenstående sætning er det jo reelt kundeservicemedarbejderen, der er aktøren og foretager en handling. Lad ham derfor være grundled i din sætning:

EFTER: En kundeservicemedarbejdervil kontakte dig inden for 24 timer for at følge op på din henvendelse.

Det er fristende at sætte et automatisk lighedstegn mellem en sætnings udsagnsled og den handling, der finder sted i sætningen. Udsagnsleddet er jo ’dét, der bliver gjort i sætningen’, ikke? Men prøv at se dette eksempel:

FØR: På tværs af alle vores kunder erdet oplevede udbytte af at deltage på kurser i blomsterbinding forholdsvis stort.

Men spørg så dig selv: Hvad er det reelt, der sker i sætningen? Hvad er den aktive og centrale handling, og hvem foretager den? Sætningen handler jo om, hvad kunderne oplever – oplevelsen er den centrale handling, så brug det som udsagnsled:

EFTER: Vores kunderoplever et forholdsvis stort udbytte af at deltage på kurserne i blomsterbinding.

Som læser har vi altid en forventning til det, vi læser. Vores hjerner leder helt automatisk efter et mønster i grammatikken, fordi al erfaring fortæller os, at der kommer et grundled og et udsagnsled, som er afgørende for at forstå indholdet. Derfor kan du med fordel hjælpe din læser på vej ved at præsentere ham for de to led tidligt i sætningen. Og hvis du placerer dem tæt på hinanden i sætningen, bliver koblingen tydeligere – og læsbarheden større.

FØR: I forbindelse med kommunalvalget harkommunerne, som der er 98 af i alt i Danmark, vedtaget, at stemmestederne holder åbent til klokken 20:00 på valgdagen.

Man skal langt ind i sætningen for at fornemme, hvad der sker. Hvem handler, og hvad gør de? Tag i stedet både den centrale aktør og den centrale handling, og placer dem tæt på hinanden og først i sætningen – som her:

EFTER: De 98 danske kommunerhar vedtaget, at stemmestederne holder åbent til klokken 20:00 på valgdagen.

Her bliver læseren med det samme tunet ind på, at han nu skal læse, hvad kommunerne har vedtaget – det styrer ham i resten af sætningen, og det kan han rigtig godt lide.

Et væsentligt plus ved disse regler er, at de hænger virkelig godt sammen. Følger du fx råd nummer 1 og grundigt overvejer, hvem der er sætningens centrale aktør, er du allerede tæt på at følge råd nummer 2 og 3. Du tænker nemlig allerede i læsevenlige baner, som smitter af på dine fingres aktivitet på tastaturet.

Jeg tillader mig at rekapitulere:

1. Brug en central aktør som grundled.
2. Brug den centrale handling som udsagnsled.
3. Placer grundled og udsagnsled tidligt og tæt.

Nu er din opgave at hoppe ned i kommentarfeltet og skrive en kommentar, der lever op til de tre regler. Jeg ser frem til at høre fra dig.

PS: Det med guldfiskenes meget korte hukommelse er i øvrigt en myte. De er slet ikke så dumme, som vi går og siger.