4 ubehagelige sandheder om at skrive - nu og i fremtiden

Glem alle de forestillinger, du gør dig om det indtryk, som din tekst gør på din læser. Den moderne læser er nemlig en ukoncentreret, selvoptaget og krævende størrelse. Det skyldes kombinationen af den konstant stigende informationsmængde, vi skal tygge os igennem, og den måde, internettet har ændret vores læsemønstre. Derfor er vilkårene for at skrive læsbare tekster i dag sindssyge og urimelige.

Hos bro skriver vi meget og underviser i tekst, på vores kommunikationsuddannelse bro comm.

Men det hjælper ikke at jamre og synge grådkvalte viser om, hvordan alting var bedre i gamle dage. Vi må omstille os. Og for at kunne det er vi nødt til at kende og forstå den kommunikative trafikprop, vi manøvrerer i. Derfor giver jeg dig i dette indlæg 4 ubehagelige, men nødvendige sandheder om at skrive. Sandheder, du skal kende for ikke at havne bagest i den kilometerlange kø af frustrerede kommunikatører.

1) Du har kun 10 sekunder

10-20 sekunder. Det er, hvad en læser i gennemsnit bruger på at orientere sig på en hjemmeside. Bruger hun så 10 minutter på at læse dit 7-siders notat? Nej. Din læser er nemlig hele tiden på vej væk. Vi kan ikke koncentrere os særlig længe af gangen, og når vi endelig forsøger, bliver vi hele tiden afbrudt (i en undersøgelse med 1.000 adspurgte, vi selv har lavet, svarer 4 ud af 5, at de ofte bliver forstyrret, mens de læser).

Hvad kan du gøre? Du skal sørge for, at din tekst bliver oplevet som relevant – med det samme. Den eneste måde, vi kan få folk til at læse vores tekster på, er ved at fortælle det, der vedkommer dem. Tænk på din læser som en voldspsykopat: Hvis du ikke kan forklare dit ærinde på to linjer, får du prygl. Selv den mindste slinger i valsen væk fra en stram rød tråd vil give din læser mulighed for at hoppe væk og videre til noget sjovere.

2) Din læser skimmer kun din tekst

Du har brugt timer på at skrive. Undersøgt problemer, tænkt grundige tanker, fundet gode løsninger. Formuleret, redigeret og korrekturlæst. Og bliver det så læst? Som regel ikke.

Undersøgelser viser nemlig, at vi kun læser maksimalt 28 % af en tekst på nettet. Og når vi siger, at vi læser, så skimmer vi faktisk kun. Det er barske vilkår, men heldigvis er der råd for det.

Hvad kan du gøre? Se på overskriften og den første linje af din tekst som den krog, der skal hægte sig fast i læseren og trække hende ind i teksten. Dit hovedbudskab skal altså både være klart i overskriften og i den indledende første linje.

Sørg desuden for, at der er luft mellem dine afsnit, så din læser ikke straks bliver slået i gulvet af mødet med the wall of text. Og husk, at dine stærkeste våben til at få din læsers øjne ned gennem teksten er rammende overskrifter, fremhævede nøgleord og overskuelige punktopstillinger.

3) Form trumfer indhold

De fleste af os er meget fokuserede på at få det rigtige indhold med, så det bliver så overbevisende som muligt. Det skal vi også være. Men det må ikke ske på bekostning af at forme indholdet. Formen er helt essentiel for at blive læst – især på nettet. Husk på, at din læser hele tiden mentalt er på vej væk, og derfor er det din opgave at tage hende fast i hånden og føre hende igennem teksten. Det gør du ved at forme indholdet, så det bliver så let som muligt at indtage for din læser.

Hvad kan du gøre? Du skal gøre følgende 4 ting:

1. Find ud, hvad du vil opnå med din tekst.

2. Isoler de vigtigste pointer.

3. Formuler dem klart som budskaber.

4. Strukturer dine budskaber og din tekst helt stramt efter fisken.

Fisken? Ja, fisken. En tekst er som en fisk: Indledningen er hovedet, hvor man ’bider’ sig fast i modtageren. Hoveddelen er kroppen, hvor man putter kød på sit budskab med få velvalgte pointer. Afslutningen er halen, hvor man slår et sidste slag for sin sag.

Eller til jer, der er stoppet med at læse:

4) Det kan (næsten) ikke blive kort nok

Du er klog. Du har meget på hjerte, som vi andre kunne blive meget klogere af. Så det vil du gerne fortælle om. Det er pænt af dig. Problemet er bare, at du har for høje tanker om os og vores koncentrationsevne; når vi er nået ¾ ned på en side, stopper vi med at læse.

Undersøgelser viser, at vi læser i såkaldte F-læsemønstre på skærmen. De varme farver på billedet her viser, hvor læserne kigger meget, mens de ikke ænser de områder, der er grå og/eller kolde – og de røde vandrette streger viser, hvornår vi helt stopper med at læse.

Nu indvender du måske, at det kun gælder for en computerskæm. Ja, og hvor læser du lige nu? På papiret? Udviklingen går kun én vej: Vi læser hele tiden mere og oftere på vores skærme. Men her stopper det ikke. For når vi læser på papir, læser vi i stigende grad på samme måde som på skærmen.

I sin bog The Shallows gennemgår Nicholas Carr den forskning, der viser, at internettet bogstavelig talt re-wirer vores hjerner:

”Calm, focused, undistracted, the linear mind is being pushed aside by a new kind of mind that wants and needs to take in and dole out information in short, disjointed, often overlapping bursts – the faster, the better.”

Hvad kan du gøre? Gør teksten kortere – enhver tekst kan til hver en tid reduceres med minimum 10 %. Vælg de tre vigtigste pointer, der understøtter dit hovedbudskab, og hold dig til dem. Lug ud i sprogets skvalderkål, så sproget ikke siger mere end højst nødvendigt – gør fx Alfons Åberg kunsten efter.

Hvad gør du for at holde på din læser? Del endelig i kommentarfeltet! Vi har alle brug for hjælpen – og vi lover at læse din kommentar til ende!

Når du er færdig med at kommentere, kan du jo downloade vores manifest om Skriftlig formidling anno 2013. Den giver et indblik i, hvordan vi tilrettelægger undervisning i skriftlig formidling, så vores kursister får redskaber til at tackle den besværlige læser, fastholde opmærksomheden og skære ind til benet. Hent det her: Skriftlig formidling anno 2013 – et bro-manifest.