Universelle skrivetips: Gode råd til bedre tekster

”Det skal ikke være kunst – det skal være færdigt”, lyder en kendt frase fra den journalistiske verden. Og i mange tilfælde er det også en god fremgangsmåde at få din tekstperle ud over rampen. Men hvorfor ikke lige give din tekst en tur med pudsekluden alligevel? Her får du 6 simple kneb til at skrive mere fængende tekster.

Ud med djævleord

Djævleord er tekstens skvalderkål. Det er ligegyldige ord, som fylder og skygger for dine pointer. Typisk vil du kunne forbedre din tekst ved at fjerne 10-15 procent af den. Så kig godt efter småord og ligegyldige gradbøjninger af udsagn, som du kan luge ud i, uden teksten mister sin betydning:

  • Han ville gerne sende mailen, så det gjorde han meget hurtigt
  • Det er en virkelig flot dag, og solen skinner rigtig meget.
  • Indsatsens overordnede mål er involvering af mange forskellige interessenter, der kan fungere som omdrejningspunkt, så organisationen kan få succes.

Når du bruger fyldord og gradbøjer dine udsagn, så udvander du dine pointer. Typisk dækker en gradbøjning over en nuance, din læser aldrig vil afkode og huske. Så gå kritisk til værks, når du læser din tekst igennem, og spørg dig selv, om der er brug for gradbøjningen. Eller om det er på sin plads at hakke lugejernet ned og fjerne det lille ligegyldige djævleord. Din læser vil uden tvivl hurtigere opfatte dit budskab.

  • Gennemlæs din tekst, og lug ud i djævleord.
  • Lug ud i gradbøjninger, og styrk derved dine pointer.

Skab sammenhæng mellem indledning og overskrift

Du kan altid regne med, at du har et minimum af tid til at overbevise din læser om at læse netop din tekst. Du skal derfor nu i gang med at vinkle din tekst. Spørg dig selv: ”Hvad er den vigtigste pointe?”

Når du har fundet frem til din pointe, skal den stå i overskriften og efterfølgende i indledningen. På nogle redaktioner vil man sige, at ”din vinkel skal være så spids, at den kan sparkes skråt op i røven på en lærke”. For jo mere præcist og klart dit budskab er i starten, desto hurtigere forstår din læser teksten – og det er jo essensen af det hele.

Du kan med fordel lade dig inspirere af nyhedsjournalistens arbejdsmetode: nyhedstrekanten. Det betyder, at du skal skrive det vigtigste først. Det skal nemlig være nemt at skære fra bunden af artiklen, når avisen skal redigeres – vel at mærke, uden at artiklens vigtigste pointe går tabt. Ligeledes skal læseren forstå budskabet efter kun at have læst overskrift og indledning.

Stil dig selv spørgsmålene ”Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor?”. Det vil hjælpe dig til at forklare din vigtigste pointe og fokusere teksten:

  • Du (hvem) skal sende en mail (hvad) til HR-afdelingen (hvor) inden fredag (hvornår), så de kan nå at tage stilling til dit spørgsmål (hvorfor).

Arbejd herefter med din overskrift. Stræb efter aktive sætninger frem for passive sætninger. Det giver dynamik i teksten. Og husk, at indledningen altid skal indeholde en variation af overskriften.

  • Vinkl din tekst og skab sammenhæng
  • Brug aktive overskrifter.

Brug dine sanser

Du kender det sikkert allerede – begrebet ”show, don’t tell”. Det betyder, at du skal bruge sanserne og skabe billeder for din læser. Med andre ord: Vis læseren dine oplevelser frem for at fortælle om dem.

Nogle kalder det ”colour”, og andre kalder det ”reportageelementer”, men lad os bare her kalde det at give teksten farve, liv og nærvær. Tal, og skriv til øjne, ører, mund og følelser. Få din læser til at fornemme den ristede, bløde duft af nybagte boller, høre kaffemaskinens hæse hvæs i baggrunden eller se den sene eftermiddagssol, der kaster lange solstrejf ind ad vinduet. Små elegante detaljer kan gøre dine tekster mere levende, nærværende og originale. Og resultatet er, at du fastholder din læser, og gør hende nysgerrig.

  • Giv din læser en oplevelse ved at bruge sanserne.
  • Tilpas mængden af sanseindtryk til genren.

Du er for go’ til klichéer

En kliché er en sproglig vending, der er blevet en fast del af sproget. Problemet er bare, at det sproglige billede, som den oprindelige metafor skulle skabe, er så slidt, at det nu bare er en kliché. Måske lagde du mærke til, at jeg brugte klichéen ”at komme ud over rampen” i indledningen, et par andre eksempler er:

  • et digert værk -> en tyk bog
  • sild i en tønde-> for mange mennesker på for lidt plads
  • på årsbasis -> om året

Faren ved at bruge klichéer er, at din tekst fremstår sløset, for en kliché er en efterligning af andre. Du kan også hurtigt få rodet dig ud i sproglige misforståelser. Så hvis du vil undgå misforståelser og vil fremstå original og nærværende i din tekst, så drop klichéerne, og opfind dine egne sprogbilleder.

  • Drop klichéerne.
  • Find på dine egne sproglige billeder.

Bekæmp tekst-muren

Enhver læsers mareridt er at blive mødt af tekst, der er smurt ud over hele siden. Den type tekst, hvor bogstaver og ord fortsætter i én lang, firkantet køre fra venstre til højre. Og fra top til bund. Fænomenet kaldes ”the wall of text”. Og det skræmmende resultatet er, at din tekst ikke bliver læst. Dit budskab går tabt. Men der er faktisk en effektiv kur mod tekst-muren: Enter-knappen.

Når du trykker på ”Enter”, så er du allerede godt på vej til at puste liv og energi i din tekst. Tilsætter du underoverskrifter og lidt ekstra punktummer, så giver du din læser optimale muligheder for nemt at afkode dit budskab.

  • Lav flere afsnit og underoverskrifter.
  • Brug Enter-knappen.
  • Sæt flere punktummer.

Pust støvet af dit sprog

Vidste du, at du kan trække 20 år fra din alder ved at ændre små sproglige detaljer i din tekst? Ofte sker det, at vi bruger formelle, gammeldags vendinger og støvede formuleringer, når vi skriver. Teksten er pludselig fyldt med oppustede papirord. Ord som aldrig ville finde vej ud gennem vores mund. Ud af det blå skriver vi:

  • såfremt i stedet for hvis
  • påbegynde i stedet for begynde
  • undertegnede i stedet for mig eller jeg

I samme øjeblik er der en tendens til, at vi strøer om os med passiver. Så ud over uforståelige papirord, så er det nu heller ikke længere muligt at læse og forstå, hvem der gør hvad:

  • Loven håndhæves (passiv) i stedet for politiet håndhæver loven (aktiv).
  • Medicinen udskrives (passiv) i stedet for lægen udskriver medicinen (aktiv).

Resultatet er, at din tekst (og du) fremstår oldtudse-gammel, og du misser en mulighed for at fastholde din læser og aflevere dit budskab. Og endnu værre bliver teksten upræcis og svær at huske. Så træd ind i nutiden, og kvit det støvede sprog.

  • Skriv nutidigt, og undgå oppustede papirord.
  • Skriv dine sætninger i aktiv form.

Hvad er dine gode råd?

Det var vores skrivetips. Men du brænder garanteret inde med et par ideer eller holdninger til, hvordan gode tekster skal skrives - og dem er vi nysgerrige efter at få. Så del dem rigtig gerne i kommentarfeltet.

0 Kommentar


Tilføj en kommentar

Læg en kommentar