Træk 20 år fra din alder
Det er ikke kun fedt i ansigtet og fravær af rynker, der får dig til at virke ungdommelig. Det kan også være de små ord, du bruger i dine mails, notater og årsberetninger.
Læs mere om, hvordan vi hjælper kunder i deres arbejde med tekst.
Ved at vælge tidssvarende og ligefremme vendinger, virker du moderne, imødekommende og venlig. Og omvendt: Når du skriver stift og knudret, risikerer du at fremstå gammeldags, distanceret og i værste fald som én, der ikke er interesseret i at hjælpe.
Heldigvis kan du selv bestemme, om du vil være et mosefund eller en vårhare. Her er en guide til hurtigt og enkelt at udskifte 10 støvede vendinger – og skrive dig 20 år yngre.
’for nærværende’ → ’i øjeblikket’
’erlægge’ → ’betale’
’foranledige’ → ’sørge for’
’forefindes’ → ’er’
’omhandle’ → ’dreje sig om’
’anmode om’ → ’bede om’, ’spørge om’
’samt’ → ’og’
’hoslagt fremsendes’ → ’jeg vedhæfter’
’endvidere’ → ’derudover’, ’desuden’
’henvende sig til’ → ’kontakte’, ’ringe’, ’skrive’, ’komme’
...Og en ekstra til dem, der gerne vil helt i bund:
’UG med kryds og slange’ → ’for nice’
Læs også:
3 kommafejl, der får dig til at se dum ud