Tre kommafejl, der får dig til at se dum ud

Vi danskere er sprogfascister. Selvom kommaet er en lille klat tryksværte, skal der ikke mange fejl til, før folk derude begynder at flå sig i håret, korse sig og mene, du må have en skrue løs. Du kan selvfølgelig vælge at være ligeglad, for det er jo altid nemmere at kaste med kommaregler end at erkende, at man selv bor i et hus med store grammatiske revner i fundamentet. Men vil du alligevel gerne holde dig på god fod med sådan nogle som mig, kan du med fordel rette op på disse tre typiske fejl:

Hos bro underviser vi i skriftlig formidling. Læs mere om vores arbejde med tekst.

Sæt ikke komma mellem punkterne i en punktopstilling

Nogle gange skal der punktum efter punkterne, andre gange skal der slet ikke være noget. Men der skal aldrig, aldrig være komma – og heller ikke ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt.

Forkert:

'Jurister har tendens til at:

  • skrive lange sætninger,
  • bruge mange passiver,
  • fylde teksten med informationer og
  • skrive afsenderorienteret.'

Korrekt:

'Jurister har tendens til at:

  • skrive lange sætninger
  • bruge mange passiver
  • fylde teksten med informationer
  • skrive afsenderorienteret.'

Sæt ikke komma efter hilsner

’Kære Jette’ i et brev eller en mail står fint helt alene og skal ikke ødelægges med et komma. Det samme gælder efter fx ’Venlig hilsen’.

Forkert:

'Kære Jette,

Tak for dit brev!'

Korrekt:

'Kære Jette

Tak for dit brev!'

Sæt ikke komma foran ’infinitiv-at’

Måske har din gamle dansklærer tatoveret i din hukommelse, at der altid skal komma foran ’at’, men nej. Ofte følges ’at’ nemlig af den ubøjede infinitiv/navnemåde (fx ’at skrive’), og her er kommaet aldeles bandlyst.

Forkert:

'Din gamle dansklærer er tydeligvis ikke i stand til, at sætte kommaer.'

Korrekt:

'Din gamle dansklærer er tydeligvis ikke i stand til at sætte kommaer.'

Test kommaerne

Tør du få sandheden om dine kommaevner, så prøv kommatesten hos bro Kommunikation.

Læs også

Falder du også i disse kommafælder?