Den ultimative opskrift på korrekte punktopstillinger

En korrekt punktopstilling er som en lækker flødeskumskage. Begge kvikker gevaldigt op og er noget, man bør unde sig selv og sine omgivelser – men i de rette mængder og lavet efter en nøje opskrift. Her får du de fem grundlæggende regler for den korrekte punktopstilling.

1) Sæt kun punktum mellem hvert enkelt punkt, hvis de indeholder helsætninger.

En helsætning kaldes også undertiden en hovedsætning og er en sætning, der har et udsagnsled og et grundled (kryds og bolle), og som kan stå alene:

KORREKT eksempel:

Punktopstillinger er fantastiske af følgende grunde:

  • Opstillingen bryder grafisk med resten af teksten.
  • Listeformen er god til at skabe overblik.
  • Punkterne fremhæver hovedbudskaberne i en tekst.

2) Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt.

Du kan huske reglen på, at en punktopstilling slutter med et punktum, ligesom en almindelig sætning gør. Der er dog nogle enkelte undtagelser fra reglen.

KORREKT eksempel:

Sæt ikke punktum efter sidste punkt, hvis din punktopstilling er en del af følgende:

  • En indholdsfortegnelse
  • En tabel
  • Et regnskab
  • En madopskrift.

3) Begynd kun med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen.

Som tommelfingerregel skal du begynde hvert punkt med stort, men i dette eksempel skal du skrive med småt, fordi hvert enkelt punkt betragtes som en fortsættelse af sætningen – og du skriver jo ikke med stort inde midt i en sætning.

KORREKT eksempel:

Fordelen ved en punktopstilling er:

  • at den bryder grafisk med resten af teksten
  • at den skaber overblik
  • at den fremhæver hovedbudskaberne i din tekst.

OBS! Du må også skrive punkterne med småt, hvis opstillingen består af meget korte punkter, fx bare et enkelt ord. Den regel er dog svær at administrere konsekvent i praksis, da du selv skal vurdere, hvornår et punkt er ’kort nok’. Jeg synes personligt, det er nemmest bare at holde mig til at skrive med stort.

4. Sørg for, at de enkelte punkter er ens bygget op, så de er sprogligt parallelle.

Formålet med en punktopstilling er at gøre teksten mere overskuelig og læsevenlig. Det opnår du bl.a. ved at gøre punkterne sprogligt parallelle, så læseren ved, hvad han eller hun kan forvente.

UKORREKT eksempel:

En punktopstilling hjælper læseren:

  • når den giver læseren overblik
  • Den skal fremhæve de vigtigste informationer.
  • Og så skal man i øvrigt overholde de grammatiske regler.

KORREKT eksempel:

En punktopstilling hjælper læseren, når den:

  • giver læseren overblik
  • fremhæver de vigtigste informationer
  • overholder de grammatiske regler.

5. Sæt ikke komma eller ’og’ mellem punkterne.

Det er meget enkelt – du skal bare lade være! Punktopstillingen er i sig selv en opremsning, og derfor er der ikke brug for opremsningskommaet eller andre ting til at adskille punkterne.

UKORREKT eksempel:

Når du skal lave en punktopstilling, er følgende tre ting altid bandlyst:

  • At sætte kommaer mellem de enkelte punkter,
  • At skrive ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt og
  • At lave punkter, der ikke er sprogligt parallelle.

KORREKT eksempel:

Når du skal lave en punktopstilling, er følgende tre ting altid bandlyst:

  • At sætte kommaer mellem de enkelte punkter
  • At skrive ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt
  • At lave punkter, der ikke er sprogligt parallelle.

Og husk derudover: Alting med måde – også punktopstillinger! De må ikke presses ned over teksten; og plastrer du din tekst til med endeløse rækker af bullets, vil selv den mest sultne læser hurtigt nå kvalmegrænsen. Præcis sådan som det også er med for mange søde sager.

Send mig en punktopstilling i kommentarfeltet – så skal jeg rette den for dig!


Læs også:3 kommafejl, der får dig til at se dum ud


Kunne du bruge indlægget?

Tilmeld dig vores blog, og få samtidig den gratis e-bog '21 sproglige dødssynder - og hvordan du undgår dem'.

Det koster ikke noget at være tilmeldt, og det er let at melde sig fra igen (vi bliver ikke sure).