Facebook gør dig til en bedre skribent. Det er sandt. Man hører ofte det modsatte, når sprogpuritanere fremturer med, at den sprogbrug, der kendetegner de sociale medier, er med til at sende det danske sprog på sikker kurs mod graven.

Men selvom jeg bestemt ikke foretrækker ’knuz’ frem for ’knus’ eller ’D r sq sjovt’ for ’Det er sgu sjovt’, så mener jeg, at flittige brugere af Facebook og andre sociale medier færdes i en daglig træningslejr, der kan hjælpe med at forbedre deres skriveegenskaber.

For uden at den enkelte bruger nødvendigvis er bevidst om det, trækker mediet minimum fire prisværdige formidlingsprincipper ned over sine brugere. Her er de.

1. Du bliver meget bevidst om dit budskab

Facebook har ikke en egentlig grænse for, hvor mange tegn og anslag der må være i en opdatering, men formen tvinger os til at gøre det kort og komme til sagen – et klassisk formidlingsideal. Facebook (og i endnu højere grad Twitter) tvinger dig til at skære fedtet fra benet og kommunikere essensen af dit budskab.

Du skal vide, hvad du vil sige, og du skal sige det så kortfattet som muligt. Det er en usædvanlig sund skriveøvelse.

2. Du bliver trænet i at skrive gode overskrifter

Overskriften er måske den mest centrale del af enhver tekst. For hvis du kikser den, så får du ikke din tekst læst, og så er alt dit arbejde spildt.

Vi skriver snart et indlæg om, hvordan du skriver overskrifter, der er jeg-kan-simpelthen-ikke-lade-være-med-at-klikke-gode. Men indtil videre vil jeg give dig min gamle dansklærers råd:

En overskrift skal være dækkende, vækkende og æggende.

Den skal fange læserens opmærksomhed, give et klart billede af indholdet og give lyst til at læse videre. Det træner Facebook os i hver dag. For hvis dit mål i din statusopdatering er at linke folk videre til en video eller en tekst, så er det netop det, du skal mestre.

3. Du får skærpet dit ordforråd og trimmet dit sprog

Stephen King har engang sagt, at vejen til helvede er brolagt med tillægsord (‘The road to hell is paved with adjectives’), og med det mener han, at vi skal udrydde djævleord i vores tekster. King argumenterer for en ’less is more’-tanke, hvor fokus og præcision deler lussinger ud til lange, højtidelige ordudladninger og indskudte sætninger.

Når du har begrænset plads til rådighed, får du automatisk fokus på at skære alle de unødvendige ord fra, så du hverken siger for lidt eller for meget. Det er en øvelse og et formidlingsprincip, som kræver tanke og træning, og Facebook øver os i det.

4. Du lærer at skabe værdi for dine modtagere

Dine læsere skal altid have noget ud af deres tid. De skal være blevet klogere, gladere, nysgerrige eller mere motiverede. Det er måske den første regel inden for al kommunikation: Den skal skabe handling eller refleksion hos modtageren.

På Facebook er der kontant afregning for, om du lykkes med den mission. Hvis du leverer værdi, får du ’likes’ og kommentarer, og dine modtagere deler dit indhold. De har ikke brug for mere støj. De har brug for værdi. Denne tydelige feedback-mekanisme træner os i at forstå, hvad der skaber værdi for vores modagere.

Er du administrator for en side (fx vores egen, som du kan se her), har du endnu mere statistik at trække på, når du vil undersøge dit budskabs rækkevidde. Her er det forbudt at tale om sig selv (også selvom der stadig er mange, der gør det…), for kodeordet på Facebook er og bliver værdi. Du skal tilføre dine modtagere værdi og ikke blot være et af mange mere eller mindre indholdsløse indslag i den lange række af statusopdateringer i deres Facebookstream.

Så næste gang din chef brokker sig over, at du er på Facebook i arbejdstiden, skal du bevare roen og fortælle, at du har gang i noget seriøs kompetenceudvikling.

Knuz.