Forestil dig, at du sam­men med et par kol­le­gaer får en opgave, der min­der om noget, I tidligere har løst. I er smarte, så I læg­ger ud med at brain­storme over, hvilke mod­eller, metoder, præsen­ta­tion­er og tek­ster I kan gen­bruge fra tidligere.

Resul­tater­ne er derefter: I løs­er genk­endelige udfor­dringer, ender i velk­endte dilem­maer, som I kender bagve­jen ud af, og til sidst fejr­er I suc­cess­er foran hjem­mepub­likum­met. Når opgaven er færdig to måned­er senere, står I med et fint resul­tat. Men der er også tre sandsyn­lige men’er:

  • Resul­tatet lign­er til forvek­sling noget, I har skabt før.
  • I har gen­t­aget lige så mange fejl som succeser.
  • I vil sandsyn­ligvis ikke nå ud til nye målgrupper.

Så I kunne også vælge at starte på en frisk: Lade de gam­le opgaver og metoder ligge og viske tavlen ren. Forestille jer, at I ikke vid­ste alt det, I ved i dag. At I var helt blanke.

Og på den måde kan I afdække mulighed­er og poten­tialer, som er så nemme at overse, når automa­tismerne spiller med musklerne.

Men hvor­dan læg­ger man låg på sin viden, spørg­er du måske.

Det er svært, svar­er jeg. Men der er en metode, der kan hjælpe dig: Beginner’s mind. Og den skal det han­dle om i dag.

Smid sådan-plejer-vi-at-gøre-panseret

Beginner’s mind er en gam­mel zen­bud­dhis­tisk metode, som Stan­ford Uni­ver­sitets pro­fes­sor Car­ol Dweck har fors­ket i. Og meto­den går ud på at forestille sig, at man er nybegynder.

Du skal prøve at glemme alt, du ved om et emne eller pro­jekt. Gem al din erfar­ing og alle dine hold­ninger i en kasse, som får lov at sam­le nuller­mænd under skrive­bor­det for en stund.

På den måde undgår du at lade al din viden – og ikke mindst alt det, du fejlagtigt tror, at du ved – farve dine syn­spunk­ter og til­gang til opgaven. Og du undgår at løbe ind i de samme blindgy­der, som du ple­jer. For uanset hvor sej en organ­i­sa­tion, du arbe­jder i, så har I garan­teret også nogle ting, der altid vold­er jer prob­le­mer. Nogle mål­grup­per, I har sværere ved at trænge igen­nem til end andre. Nogle kun­der, I altid bøvler med at gøre til­fredse. Nogle nød­der, I ikke kan knække.

Men måske er det ikke nød­der, der skal knækkes. Måske er det pær­er, der skal skrælles.

Problemet er, at du er så forbandet klog

Beginner’s mind-meto­den udspringer af idéen om the curse of knowl­edge”: Når vi først besid­der en viden, kan vi ikke forestille os ikke at have den. Det bety­der, at vi har svært ved at leve os ind i, hvor­dan andre, der ikke har den viden, opfat­ter tin­gene. Og det er immervæk et prob­lem, hvis vi gerne vil sætte os i vores mod­tagerens sted, så vi kan ramme dem lige i kry­d­deren med vores budskaber.

Måske rys­ter den kom­munalt ansat­te på hov­edet over folks man­glende evne til at sortere affaldet kor­rekt på gen­brugsplad­sen. Så man sæt­ter større og mere højtråbende skilte op, der fork­lar­er, hvad der skal smides ud hvor. Men det hjælper ikke, hvis udfor­drin­gen er, at borg­erne ikke ved, hvad småt brand­bart egentlig dækker over.

Sådan leger du nybegynder

Hvis du gerne vil prøve beginner’s mind-meto­den, vil jeg anbe­fale dig at sam­le et team, som giv­er hånd­slag på at lægge al viden på hylden for en stund.

I kan fx prøve at forestille jer, at jeres virk­somhed eller afdel­ing ikke eksis­terede. Ville I så starte den i dag? Og med hvilken for­målserk­læring bag jer? Hvor­dan ville I struk­turere jer, og hvad ville I satse på, hvis alle mulighed­er lå åbne? Jeg gæt­ter på, at I hur­tigt vil få nogle ideer, der er sjove at lege med.

I kan også gå mere konkret til værks og fokusere på en opgave eller et pro­jekt. Lad os sige, at I skal have en ny hjemmeside.

Her vil en typisk frem­gangsmåde være:

  1. Lav en analyse af den gamle.
  2. Analysér konkur­renternes hjemmesider.
  3. Kig på trends og ten­denser inden for CMS-systemer.

Men med et beginner’s mind gør I noget andet. Nu har I ingen anelse om, hvad der gør en hjemme­side god. Så nu spørg­er I jer selv: Hvad ville der ske, hvis vi ikke fandtes ved en google-søgn­ing? Kan vi opfinde det opti­male sted at fortælle omver­de­nen om os? Og hvis vi kun havde 100 ord og et min­ut til rådighed, hvad ville vi så fortælle og til hvem? Og hvor­dan skulle vi bygge vores hjemme­side op, så det kunne matche billedet?

Med de svar helt fremme i opmærk­somheds­bussen kan I nu gå tilbage til den mere gængse frem­gangsmåde. Jeres tanker, beslut­ninger og ind­byrdes spørgsmål vil garan­teret have ændret karakter.

Idéer trives i lyset – også selvom de ikke bliver brugt

Hvis jeg lige må lege politi­bet­jent til sidst, så giv­er beginner’s mind jer alt­så ikke belæg for, at I skal starte for­fra hver gang og genopfinde en metode, som vi allerede har.

Men alene det at have opdyr­ket nye ideer og givet dem plads i bev­id­s­the­den kan åbne for andre kreative måder at løse opgaver på, så I ikke gen­t­ager gam­le fejl, men måske find­er på nogle helt nye.

Og helt ærligt: Lyder det ikke skønt for en gangs skyld at kunne stille en masse dumme spørgsmål helt legitimt?