Begå fejl, hvis du vil være (tæt på) perfekt
Du er ikke perfekt, og det ved du også godt.
Dit team er ikke perfekt, og din afdeling og din organisation er det heller ikke.
Og det er mere end okay, for det er der jo ingen, der er.
Det pudsige er bare, at mange af os opfører os som om, at vi burde være perfekte. Vi går og fortæller os selv, at vi ikke må lave fejl, selvom vi nok godt ved, at det er menneskeligt at fejle. Og dét er et problem.
Lad mig give dig et eksempel.
Du har løst en opgave for din chef. Da responsen kommer næste formiddag, lyder det sådan her i en mail:
”Jeg er ikke sikker på, at dit løsningsforslag vil virke på grund af [god pointe, du ærgrer dig over ikke selv at have tænkt på]. Jeg kunne godt tænke mig, at du arbejder lidt videre med [god ide, du godt gad have fået selv].”
Hvordan reagerer du?
Stop lige læsningen – og tænk over det.
Du skal ud, hvor det gør ondt
Mange vil straks mærke deres indre perfektionists koldsved. De vil småfordømme deres indsats, ærgre sig over deres utilstrækkelighed og føle, at de har fejlet. De begræder, at de ikke kunne løse opgaven i første hug.
Men hør her. Der er to muligheder, hvis du altid rammer plet og får halleluja-feedback i første forsøg:
Enten er du et yderst sjældent supermenneske (og så sender du mig en ansøgning med det samme). Eller også har du ikke været ambitiøs eller modig nok.
Lad mig sige lidt mere om sidstnævnte mulighed.
Hvis du gerne vil rykke dig, så skal du ind i mellem bevæge dig ud af komfortzonen og prøve at røre ved kanten. Se, hvor langt du kan trække den og strække dig.
For det er derude, hvor det gør ondt og bliver sværere og mere kompliceret, at du har mulighed for at flytte dig.
Disney, Astaire og dig
Vi har alle sammen hørt historier om succesfulde mennesker, der trodsede modgang og opnåede rigdom og hæder. Den unge Walt Disney, der blev fyret fra sit første job, fordi han ikke var kreativ nok, og Fred Astaire, der åbenbart hverken kunne synge eller spille skuespil til sin første audition.
Mon de bare var heldige anden gang? Formentlig ikke. Jeg gætter på, at de tog feedbacken til sig, studerede problemet, angreb det med fornyet appetit og frem for alt øvede sig. Prøvede igen og igen. Fra nye vinkler.
De så nemlig deres kompetencer som påvirkelige i stedet for fastlåste. Og hvis vi evner det, kan vi gøre andet og mere, end det vi plejer at gøre godt. Vi kan få øje på andet end det, der ligger lige for. Nye evner, nye kompetencer, nye sider, muligheder og indsigter.
For følger du altid samme opskrift, kommer du næppe ud i krogene. Dér, hvor det bliver svært – men sjovt.
- Tekstforfattere skriver efter den samme skabelon i årevis. Og det keder læserne på sigt.
- Teams holder den samme type møder igen og igen. Og det trætter alle involverede.
- Ledere uddelegerer og sparrer på samme måde. Og det demotiverer medarbejderne.
- Rådgivere kommer til at levere den samme ydelse og service. Og kunderne søger væk til sidst.
- Virksomheder markedsfører sig selv med de samme tricks. Og det tiltrækker ikke nyt publikum.
Du ender med andre ord som en slidt cirkushest, der ureflekteret gentager de samme kunster igen og igen. Og de fleste af os har et langt arbejdsliv foran os, hvor vi får brug for at udvikle os – for vores chefers, kunders og egen skyld.
Jeg har to råd til dig
Hvis du ikke allerede har gjort det, vil jeg anbefale dig at slutte fred med din egen ufuldkommenhed. Og at fokusere mere på potentialerne end på status. Men da det ikke er verdens mest konkrete råd, får du to andre:
1: Undgå autopiloten
Stop op næste gang, du får en opgave, hvor der er lidt på spil – tilgiv den vage formulering, men jeg har tiltro til, at du selv kan regne ud, hvad den formulering betyder for netop dig. Det er, når du skal mere end lægge ti tal sammen til én sum.
Stop op, tænk tilbage, og spørg dig selv:
- Minder opgaven dig om noget, du har løst før?
- Hvilken feedback fik du dengang?
- Hvad ville det kræve, hvis du skulle imødekomme feedbacken?
- Hvad er anderledes denne gang?
- Hvordan påvirker det opgaven for dig?
- Hvad ville det kræve, hvis du skulle gøre det 15 % bedre?
Det er underordnet, præcis hvordan du formulerer dine hv-spørgsmål, så længe de er der. For når du stopper op og stiller spørgsmål, har du større chance for at undgå autopiloten; at du bliver i din rille, fordi det nu engang er det letteste i en travl hverdag.
2: Brug koldsveden konstruktivt
At slutte fred med ufuldkommenheden betyder ikke, at du nu trygt kan sjuske dig igennem tilværelsen. Du skal stadig være ambitiøs, dygtig og ærekær.
Men hvis du reagerer på en opgave med koldsved og mild panik, så gør følgende:
- Formuler en (mere) realistisk målsætning for dig selv: Gør fx dit bedste i to timer, og se, hvor langt det bringer dig.
- Opsøg dialog: Forklar problematikken for en kollega, din chef eller en anden, der kan give sit perspektiv på sagen.
… og sådan endte blogindlægget fra kommunikationsfirmaet sjovt nok med at anbefale den dialogiske tilgang. Tænk engang.
