Det er på mode at være optimistisk og veloplagt tage imod selv de mest udfordrende ideer. Men det er potentielt usundt for både din organisation og jeres resultater, hvis I alle har ja-hatten på hele tiden – i den milde ende af skalaen gensidig spildtid på uigennemtænkte møder og eksplosivt tidsforbrug på dødfødte projekter, hvor det simple spørgsmål ’Hvorfor?’ kunne have sparet både besvær og omkostninger.

Der er altså brug for dig, der ikke er bange for at ødelægge den gode stemning og sige: ”Budget på en hund? Det kan vi ikke.” Dig, der drikker af et halvtomt glas og tør sige:

• ”Det tror jeg desværre ikke kan lade sig gøre.”
• ”Der er minimum fem problemer ved den ide.”
• ”Lad os lige forestille os, hvad der kan gå galt, hvis vi skal lave en realistisk projektplan.”

Et groft overslag siger, at omkring halvdelen af befolkningen tager afsæt i problemer i stedet for muligheder. Men mange er tilbageholdende med at stille de opklarende spørgsmål og sige vores bekymringer højt.

For det er cirka lige så sexet at være skeptisk som at bruge tandtråd til kindtænderne.

Men det er mindst lige så nødvendigt.

Vi har alle sammen brug for dig, der trodser faren for at blive upopulær, dig, der ikke mærker efter, men bruger dit hoved til at analysere alle sider af sagen. Dig, der vågnede op i morges til en torsdag fuld af problemer, der skal løses – og har det helt fint med, at sådan er det.

Her er et par umiddelbart indlysende fordele ved at holde fast i nej-hatten:

• Du tvinger din modtager til at skærpe sine budskaber og dermed sin eftertanke.
• Du skal ikke bruge energi på at være positiv, når du synes, noget er dårligt.
• Du lover ikke for meget og skuffer dermed ikke nogen.
• Du øger sandsynligheden for, at de hundrede kroner i budgettet bliver brugt rigtigt.

Derudover er her et par mere tankevækkende erkendelser om evnen til at gå skeptisk til tingene:

En undersøgelse fra Queen’s University viser, at negativt indstillede mennesker har større sandsynlighed for at finde vigtige detaljer.

Kritik på arbejdet kan forhindre folk i at nå til enighed for hurtigt og derfor skabe fokus på at finde den rigtige løsning.

Og en alvorlig bivirkning af konstant at være parat til forandringer er, at vi hurtigt kommer til at føle os i permanent tidsunderskud.

Selvom dine kolleger ikke umiddelbart vil elske dig for det, kan det meget vel være netop din rettidige indvending, der afgør, om I lykkes med jeres ambitiøse strategier – i stedet for at ende i det begejstrede yes-kor.

I bro arbejder vi blandt andet med teamudvikling – læs mere om det her.

Som erfaren skeptiker ved jeg, at det kan være svært at komme igennem med sine betragtninger i rum, der dugger af begejstringens varme. Og dette indlægs pointe er bestemt ikke at ignorere den anerkendende tilgangs uomtvistelige effekt: Vil du gøre opmærksom på de problemer, som du (forud)ser, er anerkendelse afgørende.

For du skal stadig hverken sige tingene, som de er eller optræde med foragt. Gør i stedet følgende tre ting:

1. Lyt grundigt til de optimistiske budskaber
2. Anerkend dine begejstrede kolleger for de gode intentioner
3. Skyd derefter din bekymring ind i en høfligt nedtonet form

Lidt karikeret kunne det lyde: ”Måske I allerede har taget højde for det, men umiddelbart kunne jeg godt blive lidt bekymret for, hvordan det kommer til at fungere i praksis med vores mange ambitioner og de 100 kr.?”