Den amerikanske psykolog og matematiker John Gottman har studeret samtaler mellem mere end 3.000 ægtepar. Hans grundige analyser afslører, hvilken adfærd der har størst indflydelse på ægteskabets holdbarhed. Helt konkret har han og hans medarbejdere filmet ægteparrene og herefter målt, optalt, kodet og registreret 20 forskellige kategorier af følelsesudtryk – fx vrede og klynkeri.

Et kig i Kærlighedslaboratoriet

Forskningsprojektet har sat Gottman i stand til med skræmmende præcision at kunne forudsige, hvorvidt et ægtepar har en lang fremtid sammen eller snarere bør tage en snak om terminer og forældremyndighed.

En times analyse giver Gottman en hitrate på 95 %, og med kun et kvarters video af et ægtepar, der taler sammen, kan Gottman forudsige varigheden af deres ægteskab med 90 % sikkerhed!

Gottmans teknik er kategorisere de forskellige følelsesudtryk, som han kan aflæse i ægteparrets ansigter, imens de taler, og så sende det gennem sit analyseapparat.

Nedenfor kan I se Gottmans Top-4 over de værste ting, man kan udsætte hinanden for i en dialog. Jo oftere de gifte par udsatte hinanden for følgende adfærd, des større er chancen for en kommende skilsmisse:

På fjerdepladsen: Forsvar

Forklaringer og undskyldninger (gode såvel som dårlige) vidner om en høj grad af ulighed, som ofte er lige ubehageligt for begge parter. Den underliggende ambition er enten at få ret eller at appellere om tilgivelse, og ingen af delene er gavnlige for en fornuftig fælles løsning.

På tredjepladsen: Kritik

Der er rigtig mange kritikvariationer. Fælles for dem alle er, at kritikeren tager sig ret til at evaluere den andens adfærd (endda negativt). Dermed bliver modparten inviteret ind i en lidet konstruktiv diskussion, der ofte handler om en af disse tre meget udbredte typer kritik: Faglighed ('du ved ikke, hvad du taler om'), retfærdighedssans ('du er egoistisk') eller medmenneskelighed ('du har ingen empati for os andre').

På andenpladsen: Obstruktion

Her nægter man ganske enkelt at deltage i samtalen – fx ved at gå sin vej eller skrue højt op for tv’et. Ved offensivt at nægte at deltage i samtalen tvinger man den kritiserende til at hæve stemmen, supplere kritikken med forsvar og insistere på, at det var ret og rimeligt at kritisere – og det kan lede direkte videre til en aflæsning af topscoreren nedenfor:

På førstepladsen: Foragt

Kategorien ’foragt’ kan antage flere forskellige former – fx at ignorere andre, overhøre, afbryde eller udvise arrogance. Man værdiger med andre ord end ikke kritik. Der er så lidt respekt tilbage, at man ikke vil gå ind i et ligeværdigt skænderi med modparten. Denne adfærd er den værste, du kan udsætte din ægtefælle for.

Det er altså foragten, der er den store skurk, når relationer skal nedbrydes. Og selvom Gottmans yndlingsempiri er ægteskabet, ved vi både fra konfliktforskningen og vores egne erfaringer med at rådgive i konflikthåndtering, at det ikke ser specielt meget anderledes ud på arbejdspladsen.

Så hvad gør vi?

Der er intet, der tyder på, at foragt (og det, vi aflæser som foragt) vil forsvinde. Derfor kan vi lige så godt forsøge at håndtere den.

Og ganske ofte er den foragt, vi og de udviser, end ikke reel. Måske er vi bare optaget af egne overvejelser, når vi kommer til at ignorere en kollega, måske er de bare revet med af diskussionen, når de afbryder os, og måske er det bare usikkerhed, der har fået nogle af os til at skabe et værn, der kan aflæses som arrogance?

Men under alle omstændigheder kan vi altid ty til konflikthåndteringens gyldne lov: Så længe der er dialog, er der håb – og det gælder både, når du er i overhængende risiko for at komme til at udtrykke foragt, og når du oplever foragt fra andre:

• Optræd ikke med foragt Når noget brænder på, når der er uenighed og noget på spil for dig og dine kolleger, skal du altså gøre alt, hvad du kan, for at holde en åben forbindelse til din samtalepartner. Helt konkret kan det være ved at bruge de tre enkle og altid nyttige strategier: Lyt, anerkend, og spørg ind til deres argumenter med nysgerrighed. På den måde kan du mindske risikoen for, at du kommer til at optræde foragtfuldt.

• Aflæs ikke foragt Når du møder, hvad du opfatter som foragt, så lad være at tage det personligt, fx ved at følge regel nummer 6. Udnyt i stedet din mulighed for at vælge at tro, at de ikke mener det – og at det i hvert fald ikke er gavnligt for jeres sag, at du reagerer på foragten.

Lad mig høre jeres erfaringer. Hvad er det værste en kollega (eller din ægtefælle) kan udsætte dig for?