Har du nogensinde en smådårlig dag? Måske med et par sure episoder på jobbet, en stressende cykeltur hjem i regnvejr og så en eller anden klaphat, der kører sin indkøbsvogn ind i din hæl ovre i Føtex. Og så ved gud om ikke din medisterpølse bliver scannet 20 kroner for dyrt ind oppe ved kassen.

Og selvom du godt er klar over rationelt, at det med medisteren ikke er kassemedarbejderens skyld, kender du så det, at han ligesom bliver skydeskive for… det hele? At bægeret ikke bare flyder over, men vælter lige ned i ansigtet på ham?

Sådan en oplevelse havde jeg næsten under en workshop hos en kunde for nylig. Her modstod jeg dog fristelsen til at råbe af dem, at det var for slapt, for dårligt og alt for uambitiøst, det de havde gang i.

Mit faglige bæger var tæt på at vælte, fordi jeg har set det samme problem igen og igen hos et væld af kunder, blandt mine kollegaer og (gys!) hos mig selv med jævne mellemrum.

Så nu vil jeg gøre noget ved det. Dette blogindlæg er mig, der trutter i hornet. Mit kampråb. Min opfordring til fælles front mod en kommunikationsfaglig pest: Fluebenskommunikation.

Hvad er problemet med fluebenskommunikation?

De fleste kommunikationsmedarbejdere og skriverkarle bliver sat til at kommunikere en bunden opgave. Fair nok: Det er deres job. Men de opfatter også opgaven alt for bundet.

Og dét er problemet. Det er for slapt, for dårligt og alt for uambitiøst (så, nu starter jeg igen).

For hvis du gerne vil gøre en forskel og skabe resultater med din kommunikation, så kræver det en anden tilgang, hvor ærmerne er smøget nærmest helt op til armhulerne.

Der kommer simpelt hen ikke kvalitetskommunikation ud af en tankerække, der ikke går længere end:

”Så. Nu har jeg skrevet præcis de tre udsagn, min chef har bedt mig om, og alle kommaerne sidder snorlige. Så er jeg færdig.”

Er det kursiverede citat en tilfredsstillende tanke for dig? Ja? Så er det ud!

Det svarer til at tro, at man er en god tekstforfatter, fordi man kan stave fejlfrit og sætte korrekte kommaer. Bevares, det er vigtige kompetencer, men det er langt fra nok.

Hvis de ambitioner, man har på vegne af sin tekst, begrænser sig til at adlyde chefens ordre og ikke stave forkert, så ender det med en omgang blodfattig fluebenskommunikation, der aldrig bliver nærværende.

Vil du se et eksempel? (undskyld, SuperBrugsen)

Her er et eksempel på, hvordan fluebenskommunikation kan se ud. Den anden dag stødte jeg på det her skilt ovre i SuperBrugsen:

Vent - er det noget nyt, det her?

Belært af medisterpølsen i dette indlægs indledning vil jeg skynde mig at sige, at jeg ikke er specifikt efter SuperBrugsen. Jeg så blot skiltet her kort efter, ideen til dette indlæg var opstået. Og der er bare noget helt typisk over det.

Prøv lige at kigge på billedet. Kan du gætte, hvordan opgaven bag skiltet blev stillet?

- ”Jytte, kan du ikke lige lave et skilt om de der poser?”

- ”Selvfølgelig! Hvad skal der stå på det?”

- ”Altså, vi skal informere om vores forsøg med at sælge de hersens biobaserede plastikposer. Det er vigtigt, at folk ikke smider dem i naturen, for de kan faktisk også bruges flere gange. Og pak det så ind i noget med miljøhensyn.”

- ”Du kan regne med mig, chef. Jeg har allerede en fængende titel klar: Information omkring biobaserede bæreposer. Hvaba?”

- ”Du kan bare det gylle, Jytte!”

Vupti. Et styks fluebenskommunikation uden en eneste stavefejl.

Kig nu på skiltet igen. Er der ikke noget helt vildt symptomatisk over, at nogen har tilføjet NYHED hele tre gange med håndskrevet sprittusch? Jeg ser det som et desperat forsøg på at gøre skiltet bare lidt interessant.

Hvad skal vi gøre ved det?

Nu er det som nævnt ikke SuperBrugsen, det her handler om. Så lad mig da også lige lange ud efter nogle andre:

Hvad med, når Rejsekortet sender dig en mail, hvor de skriver”Der er foretaget automatisk tank-op af dit rejsekort på nedenstående tidspunkt, og beløbet bliver opkrævet i henhold til din betalingsaftale” i stedet for bare ”Dit rejsekort er tanket op igen”?

Eller hvad med alle de sagsbehandlere og kundeservicemedarbejdere, der skriver breve og afgørelser til kunder, borgere og medlemmer, hvor de redegør for proces og kronologi i passivformer og gemmer hovedbudskabet og afgørelsen til allernederst på side 3?

Hvad skal de gøre?

Hvad skal vi gøre, alle os, der vil noget andet, mere og bedre? Os, der rent faktisk vil mærkes på den anden side af klikket på SEND- eller PUBLICER-knappen?

Det vigtigste udgangspunkt er altid at spørge dig selv:

Skal min tekst læses – eller skal den bare godkendes?

Hvis den kun skal godkendes, så er det ud. Det er simpelt hen for slapt og uambitiøst og hører ingen steder hjemme blandt folk, der tager kommunikationsfaget alvorligt.

Hvis den derimod skal LÆSES, så kan vi fortsat være fine venner, du og jeg.

Her er tre råd at gå i gang med, der alle gør din tekst mere relevant for din modtager og derfor øger dine chancer for, at den bliver læst:

1) Skriv til en klar målgruppe

Det bør ikke være et chok, det her: Tekster bliver mere modtagerrettede, hvis de er skrevet til en specifik modtager. Så gør nu brug af al den viden, du sikkert har om din modtager. Og når din chef siger, at teksten er ”til alle”, så må du fortælle hende, at det ikke kan lade sig gøre.

Du kan jo for eksempel bygge en persona, du skriver til.

2) Din læsers motivation er 20 gange vigtigere end din

Hvis du vil ramme din modtager, er du nødsaget til at appellere til hans behov, motivation og ambitioner, når du kommunikerer. Det er ikke nok at være faktuel og sagsorienteret. Det handler om at finde den rigtige balance mellem features og benefits, der kendetegner effektiv og overbevisende kommunikation.

3) Kedelige emner er ikke en undskyldning

Ligesom der ikke findes dårligt vejr, så findes der heller ikke kedelige emner. Der findes kun uopfindsomme og dovne skribenter. Hvis du er uenig, tager du fejl.

Gør din tekst den tjeneste at overveje, hvor mange vinkler du kan angribe den fra. Det er ikke småting – se fx bare vores eget eksperiment med en agurk i dette indlæg: Sådan skriver du noget virkelig spændende om noget virkelig virkelig kedeligt.

Til sidst en opfordring: Frem med fluesmækkeren, folkens.

Sving den gerne i kommentarfeltet forneden, hvis du kender flere eksempler på fluebenskommunikation – og også gerne kuren mod den.