7 råd til at skrive mere som et menneske (og mindre som Rejsekortet)

Af Simon Krag Linde

Kan du se forskellen på:

1) ”Der er foretaget automatisk tank-op af dit rejsekort på nedenstående tidspunkt, og beløbet bliver opkrævet i henhold til din betalingsaftale”

… og:

2) ”Dit rejsekort er tanket op igen”?

Hvis du er bare en lille smule som os, så stopper du også et øjeblik op og syder diskret af raseri, når du får mails, der lyder som sætning 1). Dem, hvor afsenderen lyder helt mekanisk og hamrende upersonlig, og hvor den forudsigelige konsekvens er et klik på Delete. Måske når du lige at læse den klodsede tekst højt for kollegaen ved nabobordet, inden du sletter, mens I begge ler hjerteligt og deler et øjeblik sammen.

Ja, få ting kan engagere det danske kontorfolk så meget som dårligt skrevne tekster.

Men lad os lige slå en ting fast først: Der er ikke nogen, der skriver dårligt med vilje. Og det er faktisk ægte levende mennesker med kød, blod og banklån, der sidder og skriver de tekster.

Skal vi ikke hjælpe dem lidt på vej med deres ’tone of voice’?

Her får du en Greatest Hits-compilation med 7 tips til at skrive mere personligt. De kommer fra nogle af Danmarks dygtigste tekstforfattere, fra bro blogs skarpe hoveder og fra en myriade af bøger, artikler og indlæg, jeg har læst gennem tiden.

Det kommer desværre til at gå lidt ud over Rejsekortet. Men det er nu venligt ment.

Tip #1 Skriv, som du taler

Tippet over dem alle. Copywritingens svar på løvernes konge.

Hvis du gerne vil lyde som om, at det er et menneske – og ikke en robot – der har skrevet teksten på dit website, din produktbeskrivelse eller dit blogindlæg, så skal du skrive, som du taler. Bevares, der er selvfølgelig grænser for, hvor hverdagsagtigt det må blive. I talesproget har vi især en tendens til at lade en række djævleord snige sig ind i teksten. De skal ud.

Men vil du lyde som et menneske, skal du hælde din tekst ned i det verbale dørslag og si alle de abstrakte begreber og den tunge fag-lingo fra. Tilbage står du med hverdagssproget og formidlersproget, som du skal bruge i stedet.

Tip #2 Kom nu til sagen

Kan det siges på 190 tegn i stedet for 1009? Så gør det.

At kommunikere kort og præcist kræver paradoksalt nok mere arbejde end at skrive noget langt og ufokuseret, men det er indsatsen og tiden værd.

Din kunde eller kollega har i forvejen fem andre ubesvarede mails i indbakken. Hvis mailen fra dig er kort, klar i spyttet og har en tydelig call to action, vil han elske dig for det. Så kom til sagen.

Tip #3 Brug DU og JEG

Lad mig gætte: Du skriver mest til mennesker? Ja?

Mennesker elsker at blive tiltalt. Ved at bruge ’du’ og ’jeg’ bliver mailen både mere personlig og lettere at forstå. De personlige stedord fungerer nemlig som trædesten for læseren, som langt hurtigere kan trække mening ud af dine sætninger.

Det er forskellen på:

”Advisering om automatisk tank-op af rejsekort.”

… og:

”Du har fået tanket dit rejsekort automatisk op igen.”

Tip #4 Læs din tekst højt

Et uhyre simpelt og ofte overset værktøj til at skrive gode tekster er simpelt hen at læse dem højt. Gerne for andre, men som minimum for dig selv.

Lad os se, hvor galt det kan gå, hvis du glemmer det:

Kender du nogen, der nogensinde ville bruge ordet 'advisering'? Rendyrket robotsnak.

Forestil dig, at Rejsekortets tekstforfatter havde læst denne tekst højt, inden han gemte den som en automatiseret mail, som bliver sendt HVER ENESTE GANG, der automatisk bliver sat penge ind på et af landets 2 millioner rejsekort.

Jeg tror, han ville have sagt: ”Hov, vent lige. Det lyder da helt tåbeligt, det her. Det tror jeg lige, jeg laver om.”

Og så havde han sikkert skrevet noget i stil med:

”Hej Simon

Du har fået tanket dit rejsekort automatisk op igen, og vi hæver pengene fra dit kreditkort.”

En simpel højtlæsning udpenslede straks tre alvorlige sproglige problemer. Dem løste jeg ved at:

  1. ændre den passive sætning ”Der er foretaget automatisk tank-op af dit rejsekort” til det aktive ”Du har fået tanket dit rejsekort automatisk op igen”
  2. bruge ’du’ og ’vi’ for at gøre teksten mere personlig
  3. sige farvel til en stribe tunge, kedelige og abstrakte ord som fx ”nedenstående tidspunkt” og ”i henhold til din betalingsaftale”.

Teksten er nu blevet mere simpel, personlig og aktiv – et tilfredsstillende resultat, hvis formålet blot var at oplyse, at der er tanket penge på mit Rejsekort.

Men hvorfor egentlig stoppe der? Enhver tekst er en chance for at opbygge en relation, og det er vist stikordet til Tip #5.

Tip #5 Lad din tekst vise, hvem du er

Du ved allerede, at det er nødvendigt at være autentisk. Det betyder, at en organisations kultur og identitet skal afspejles i den måde, den kommunikerer på.

Rejsekort A/S er egentlig en ung og innovativ virksomhed. Det glemmer man bare hurtigt, når man læser deres mails. Hvis jeg var Rejsekortets tekstforfatter, havde jeg måske dristet mig til at forsøge med den her:

”Hej Simon

Vi har lige tanket dit rejsekort automatisk op igen – ligesom vi har aftalt. Så nu kan du fise tværs over landet, uden at bekymre dig om der er penge nok på kortet. Hav en fed dag!”

Okay. Selvom ”Fed” og ”fise” måske lige bliver friskt nok, er det min påstand, at dette lyder mere som et menneske end en robot.

Med al den data, de har på mig, ville Rejsekortet nemt kunne finde ud af, at jeg netop er i målgruppen for den slags kommunikation. Og den viden kan de med fordel bruge til at sende nogle mere personlige, målrettede og værdifulde mails til mig. Desuden viser en undersøgelse baseret på mere end 1 milliard nyhedsbreve, at mails med personliggjort indhold giver den højeste åbnings- og klikrate.

Tip #6 Gi’ noget!

Som nævnt: Enhver tekst er chancen for at opbygge en relation. Så udover en sproglig make-over, der i sig selv giver værdi, kan du også benytte lejligheden til at gøre noget værdifuldt for modtageren.

Rejsekortet kunne fx sende mig nogle tips med i mailen fra før. De har masser af data på mig, mine busture og togrejser over Storebælt, som de kan omsætte til skræddersyede tips.

Her er et par ideer:

  • ”På dette tidspunkt kører du billigst med bus i Aarhus, Simon.”
  • ”Simon, du mangler kun én tur mere over Storebælt for at nå næste rabatniveau.”
  • ”Se her, Simon: Alle hverdage mellem kl. 11-13 og kl. 18-07 er det billigst at rejse til Kbh.”

Tip #7 Pak det ind i historier

Listens sidste tip er ældgammelt: Få folk til at lytte til dig ved at bruge historier. Du kan digte dem selv, eller du kan bruge virkelige eksempler, men husk på Ann Handleys ord:

“The best content isn’t storytelling. The best content is telling a true story well.”

Fortællinger har det med at sidde længere fast i hippocampus. Det er ikke en flodhest, men derimod det område i hjernen, hvor vi lagrer og genkalder det, vi husker. Selv tænker jeg fx på Thomas Bigum og smiler, hver gang jeg bruger mit NemID, fordi han pakkede et tip til at huske koden ind i en lille, fin historie.

Det er det samme, jeg har gjort med Rejsekortet i dette indlæg. Udover at få tiltrængt afløb for nogle af mine frustrationer over Rejsekortet, har jeg inddraget eksempler fra mit eget liv for at skabe tillid mellem mig som skribent og dig som læser.

Hvis jeg har gjort det godt, tænker du måske på mig og dette blogindlæg, næste gang du selv får en mail fra Rejsekortet. Det kan vi jo lade være min eksamen.

Listen over dem, der får 12 i tone of voice

Sammen med vores følgere på Twitter har jeg lavet en liste over nogle af de bedste, vi har. Altså dem med en genkendelig, personlig og anbefalelsesværdig tone of voice, som du kan lade dig inspirere af.

Se de gode forslag her, og kig da også lige forbi kommentarfeltet under tweetene, hvor du kan give dit bud på, hvem der har en god, personlig stil, hvor man inderligt kan mærke, at der sidder et menneske bag. Med andre ord: Hvem kan du anbefale?

— Anne Frost (@AnneFrostJepsen) 9. januar 2017

— Tobias Egmose (@egmose) 9. januar 2017

— Ole Witthøft (@OleWitthoft) 10. januar 2017

— Tine Schjødt (@TineSchjoedt) 9. januar 2017

— Heidi Engkjær (@engkjaer) 9. januar 2017

— Ove Klausen (@ove_klausen) 9. januar 2017

— Gitte Simonsen (@GitteLSimon) 10. januar 2017

— Pia Vive (@piavive) 9. januar 2017

— Kirsten M. Ebbesen (@Kirse_Kirse)9. januar 2017

— Camilla Stemann J. (@CamillaStemann) 9. januar 2017

— Tina Thor Jørgensen (@TekstTina) 10. januar 2017

— Joakim Ditlev (@jditlev) 9. januar 2017

— Joakim Ditlev (@jditlev) 9. januar 2017

— Felix Andersen (@FelixRungsted) 9. januar 2017

— Tina Thor Jørgensen (@TekstTina) 10. januar 2017

— Anne Frost (@AnneFrostJepsen) 9. januar 2017

— Marianne Luna (@MarianneLunaR) 17. januar 2017

— Simon Krag Linde (@SimonCrackLinde) 16. januar 2017

— Ole Witthøft (@OleWitthoft) 17. januar 2017

— Thomas Bigum (@thomasbigum) 17. januar 2017

Stærkt! Du kom helt til bunds. Nu er det din tur til at fremhæve en person eller virksomhed, der har en personlig og anbefalesesværdig tone of voice, som vi bare ikke kan komme udenom.

Kom i kontakt

Simon Krag Linde

Juniorkonsulent

Simon arbejder med tekst, formidling og kommunikationsstrategiske projekter. Han har bl.a. løst opgaver for Tivoli Casino, ATP og Tryghedsgruppen, og derudover er han medredaktør på bro blog og har adskillige fingre med i alle vores snedige salgs- og markedsføringsplaner.