Lektion 2: Derfor lykkes du ikke

Bliver du også irriteret, når du bliver nødt til at smide gode råvarer ud, fordi de er blevet dårlige? Det kan være frustrerende, fordi der er modstrid mellem bæredygtighed på den ene side og madspild på den anden.

Men den frustration parkerer vi lige hurtigt og giver i stedet et overblik over, hvad du vil lære de næste par minutter:

  • Hvordan vi sænkede madspildet med 17% i Aarstidernes måltidskasser
  • Beslutninger kræver energi
  • Hvad en børnehave kan lære dig om strategier
  • Et konkret redskab til at omsætte lektionens ævl til din egen hverdag.

God fornøjelse.

Og så tilbage til madspildet.

I bro er vi ikke vilde med det – altså madspildet. Derfor gik vi sammen med Aarstidernes måltidskasser for at se, om vi med forskellige nudge-greb kunne reducere madspildet hos brugerne af 1-personers måltidskasser.

Det kunne vi søreme. Med hele 17% endda.

Hvad var det så, vi gjorde?

Særlig hylde til råvarer, der snart skal spises
Én gruppe fik et klistermærke med teksten ’Skal spises snart’ på en hylde i køleskabet. Det skulle hjælpe dem med at være opmærksomme på de råvarer, der ikke kunne holde sig meget længere.

Daglige tips på opskriftsarket
Den anden gruppe fik skiftet det normale opskriftsark ud med et, hvor der var gjort lidt ekstra ud af at give daglige tips til, hvordan de bedre kunne udnytte råvarerne

Laminerede ark og iøjnefaldende mærker
Den tredje gruppe fik laminerede A5-ark med gode tips til opbevaring og udnyttelse af råvarerne i kassen. Og på nogle af grøntsagerne var der sat mærker med gode tips, fx: ”Vask mig grundigt – skræl kun det nødvendige” (på kartofler og gulerødder) ”Læg mig på køkkenbordet – ikke i køleskabet” (på tomater).

Vores mål med projektet var at sætte modtagerens beslutninger i system med så få valg som muligt. Hvorfor?

Fordi…

Beslutninger kræver energi

Målet med Aarstiderne-projektet var at automatisere så mange trivielle beslutninger – fx hvor tomaterne skal opbevares – som muligt for ikke at tære unødvendigt på modtagerens beslutningsevne.

Adfærdsforskning viser, at hvis du bliver udfordret med krævende opgaver, så har du tendens til at miste selvkontrollen og bukke under for fristelser andre steder.

I et klassisk (og underholdende) forsøg blev to grupper af testpersoner bedt om at memorere enten et trecifret eller et syvcifret tal, derefter skulle de gå ned af en lang gang og ind i et nyt rum, hvor de skulle levere talrækken.

Men det var slet ikke hukommelsen, der var centrum for forsøget. Det var en test af forsøgspersonernes selvkontrol. På vej ned af den lange gang passerede testpersonerne nemlig et bord med frugt og chokoladekage – og denne lille buffet var i virkeligheden, hvad det hele handlede om.

Resultaterne var slående: 59% af de testpersoner, der skulle huske syv cifre, valgte chokoladekage. Hvorimod kun 37% af de testpersoner, der skulle huske tre cifre, valgte chokoladekagen. Det viser, hvad der sker, når der bliver stillet krav til os. Jo større en tankemæssig opgave, jo større sandsynlighed for, at testpersonerne valgte en mindre sundhedsfremmende handling.

Konklusionen: Din beslutningsevne er en muskel, der bliver træt.

Og når musklen er træt og vores tankemæssige kapacitet er bundet op på en masse krævende opgaver (læs = definitionen af en hverdag), så har vi ikke så meget overskud til at træffe ’gode’ valg.

Vores overskud til at leve efter vores gode intentioner bliver trumfet af alle de ting, der kræver vores opmærksomhed: Kagebagning til sønnens klassekammerater. Den fyldte indbakke. Den sure chef. Den besværlige kunde. De mange møder. Den store præsentation. Planlægning af gavekøb til en 60 års fødselsdag på lørdag.

Og når vi ikke har mere overskud, fordi vi skal huske hverdagens metaforiske talrækker, så er vi mere tilbøjelige til at træffe dårlige beslutninger.

Fænomenet hedder ’ego depletion’ og er grunden til, at Aarstiderne forsøger at automatisere så mange beslutninger, som muligt, så modtagerne gemmer sin kognitive kapacitet til de vigtige beslutninger.

To konsekvenser og en mulighed

Når en handling er kompleks, har det altså to konsekvenser, når du gerne vil lykkedes med at lave målbare adfærdsændringer:

  1. Vi har en tendens til at miste selvkontrollen, når vi bliver udfordret, og det kan lede til tankeløse handlinger, dårlige beslutninger eller overspringshandlinger.

  2. Vi har en forkærlighed for status quo, hvilket betyder, at mange af os vælger at gøre ingenting, eller gøre det vi plejer, hvis en handling virker kompleks.

Begge dele - ingen handling eller dårlig handling - er katastrofale for dit forandringsforsøg. Derfor skal du tænke det ind i din strategi. Og det gør du ved at bryde din strategi ned til adfærd.

Fortæl din målgruppe, hvad de skal gøre. Lad ikke dem bruge kognitiv energi på selv at definere, hvad de skal gøre.

Eksempel: Nærvær handler om at sidde ned

I en børnehave var en af deres grundværdier, nærvær. Deres ønske var at skabe en nærværs-kultur. Men hvordan ser nærvær ud? I det indledende arbejde opstod der nogle erkendelser hos ledergruppen. De havde enormt svært ved at svare på, hvordan pædagogerne tirsdag morgen kl. 8.30 udviser nærvær.

Indtil Anne Mette, som er tidligere deltager på vores uddannelse i adfærdsdesign, kom på sagen. Hun bad lederne om at give eksempler på, hvordan nærvær ser ud i deres hverdag.

Det førte til en konkretisering af nærvær. Eksempelvis at en vigtig forudsætning for nærvær er øjenkontakt, og når det handler om børn i en børnehave, så skabes øjenkontakten bedst når de voksne sidder ned.

Så du, hvad der skete der?

Det handler om at bryde strategi ned til konkret adfærd

Forandringer mislykkes ofte i organisationer, fordi ledelsen ruller ud med store strategier og fine værdiord, som medarbejderne ikke har en chance for at omsætte til handlinger i deres arbejdsdag.

De kan ikke se det for sig.

Og det kan de ikke, fordi strategier bliver lavet i System 2, men leves i System 1.

Derfor skal vi bryde strategi ned til konkret adfærd. Bryd nærværs-kultur ned til at sidde ned med børnene.

>> Vil du lære at bryde strategi ned til konkret adfærd? Så skaf en plads på vores adfærdsdesignuddannelse

Redskab: Brug videotesten

Videotestens mål er at fremme en konkret adfærd. Og det er en god øvelse, når du skal tænke i formidling af budskaber, der skal få folk til at handle – især hvis de skal handle anderledes i morgen, end de gør i dag.

Men bare rolig, det er ikke, fordi du skal have fat i et kamera og lære at stille skarpt.

Videotesten handler om, at din omsætning af jeres strategi skal være konkret nok til, at det kan det fanges på video, når folk lever op til den.

Du skal definere, hvem der skal gøre hvadhvornår.

Her er tre eksempler:

  1. Du fortæller ikke folk, at de skal ”leve sundere”, men at de skal spise syv æbler og løbe 1 time om ugen.

  2. Du beder ikke dine medarbejdere om ”at være mere nærværende”, fordi I har Nærvær som værdi. I stedet fortæller du dem, at de skal møde kunderne med håndtryk og smil og tage sig tid til at sige godmorgen til alle kollegaer.

  3. Du nøjes ikke med at skrive, at I skal ”være aktive på Facebook”. Du beder om en plan for, at I publicerer indhold mindst tre gange om ugen, og du giver eksempler på, hvad det kunne være, ligesom du sørger for at måle på fremdriften.

Lær at elske det banale

Du rammer hovedet på sømmet, når du lærer at elske det banale. Vi er klar over, at:

”Kundeservice i verdensklasse”

lyder bedre til et strategiseminar, end:

‘Når kunden ringer med et spørgsmål, vi ikke kan svare på, viderestiller vi aldrig. Vi undersøger sagen og vender selv tilbage til kunden frem for at sende ham eller hende videre i telefonkøen.’

Selvfølgelig er dine visioner og værdier vigtige, men du skal lære at omsætte dem til konkret adfærd.

Og nu, hvor du har brudt din adfærd ned til hvem, hvad og hvornår, kan du glæde dig til næste lektion, hvor du skal finde friktionerne for, hvorfor dine modtagere ikke gør, som du vil have dem til. Hvis du vil nørde mere adfærdsteori indtil da, så kontakt Niels. Han er Ph.d. i Psykologi og underviser i brug af adfærdsdesign.

Vi skrives ved.

0 Kommentar


Tilføj en kommentar

Læg en kommentar