Hvad man kan bruge flere år på at lære andre (og sig selv), er så smukt iscenesat i denne video. Eksemplet viser nemlig et helt grundlæggende element ved ledelse: Det handler ikke om dig og de ordrer, du udsteder, men om hvordan du får andre til frivilligt at følge dig. Denne distinktion er let at forstå i teorien, men særdeles svær i praksis.

Lad os lige tage højdepunkterne fra videoen.

Gå forrest

Du skal først og fremmest turde skille dig ud, selvom det er svært eller pinligt. Du skal gå forrest og udleve organisationens strategi ved selv at forbedre din tidsstyring, selv at udfordre dine indgroede og begrænsende tankemønstre eller ved selv at printe på begge sider af papiret. På management-sprog kaldet ’Walk the talk’.

Plej din første fan

Første gennembrud er, når du får en ’fan’ – en, som følger dit eksempel og viser det offentligt. For dem, der ser på, sker der her en lille psykologisk blåstempling af dit projekt, for de kan se, at du ikke er helt sindssyg, når der er en anden, der følger trop.

Når du får denne første fan, så sørg for at give ham eller hende masser af positiv opmærksomhed, så vedkommende holder ved. I hverdagen giver det dig til gengæld mulighed for at slippe grebet en smule og fejre den adfærd, du efterspørger, frem for kun at prædike om den i en PowerPoint-præsentation.

Sæt fokus på sagen

Når de næste, eventyrlyste medarbejdere kommer til, så sørg for, at de samarbejder med den første – ikke dig. På den måde signalerer du, at det ikke handler om dig som person, men om gruppen og ’sagen’. Nu er I på en mission frem for kun at snakke om den.

Og som bonus får du uddelegeret styringen af projektet, så det ikke står og falder med din tilstedeværelse. I ejer det alle sammen, og din travlhed accelererer ikke proportionelt med antallet af dine projekter. En af lederens største udfordringer.

Frigør dig af driften

Hvis du er dygtig, bliver din gruppe af ’fans’ på et tidspunkt så stor, at den når en kritisk masse. På dette stadie vil folk nemlig begynde at følge efter helt af sig selv, fordi det først bliver ufarligt at være med – og siden hen ligefrem pinligt ikke at være det.

Måske man bliver hængt ud, hvis man fråser med toneren eller sløser med sine deadlines? Det, der før var nyt og irriterende, er nu blevet den nye normtilstand.

Alle danser (efter din pibe), men kun fordi du satte kræfterne ind på at få folk til at følge dig frem for at dirigere dem.