Tilbage til Bent Fabricius-Bjerre, der som bekendt gik bort for nylig. En ydmyg, venlig og knaldhammerende dygtig musiker. Knap havde vi nået at genhøre Matador og Alley Cat, før nekrolog-formatet ”Det sidste ord” rullede over skærmen. Et koncept, hvor Mikael Bertelsen har interviewet en række kendte danskere under den præmis, at optagelserne først bliver vist, når vedkommende går bort.

”Tør du godt at skrive et blogindlæg om, hvad vi kan lære af Bent Fabricius-Bjerre?”, spurgte min kollega mig. Ja, det gør jeg, for i tv-nekrologen blev jeg inspireret til, hvordan jeg skulle gribe mine første dage på kontoret an efter ferien. Og det her blogindlæg er et eksempel på, at det virkede for mig. ”Det sidste ord” inspirerede mig til at skrive de første.

Uden at afsløre for meget – i tilfælde af at du (endnu) ikke har set udsendelsen – så fortæller Fabricius-Bjerre blandt andet om at udgive danske versioneringer af udenlandske hits. Som fx ”Rudolph the Red-Nosed Reindeer”, der blev til ”Rudolf med den røde tud”. Kompliceret er det nemlig ikke, for der skete såmænd følgende:

· Bent fik en bankdirektør, som tidligere havde skrevet tekster til musicals, til at skrive en dansk oversættelse af sangen.

· Nærmest som en spøg sendte bankdirektøren en fjollet version tilbage til Bent.

· Bent tænkte: ”Den er da god nok!”, indspillede sangen og vupti: Det blev en kæmpe succes.

Anekdoten om juleklassikeren ledte mig til dagens første råd til dig, der oplever træge taster efter ferien:

Råd #1: Grib din kommunikationsopgave an med en vis lethed
Hvis du ellers er en rimelig anstændig kommunikatør, så behøver du ikke at finde metodebøgerne frem, hver gang du skal forfatte en sætning. Slet ikke i begyndelsen. For du ved, at en stor del af dit job består i senere at redigere og forbedre din tekst. Så giv dig selv lov til at skrive dig varm.

Når du først er kommet i gang, så skal du holde fast i to overordnede ting: opbygning af teksten og sproget i den.

Råd #2: Skab en god struktur og vær klokkeklar i formål og budskaber

Bid dig fast i modtageren med en god rammesættende indledning, og hav styr på dine budskaber og dit formål med teksten. Hvis du selv er i tvivl om, hvad du vil med din tekst, så er modtageren det helt sikkert også. Og hvis du har brug for hjælp til at blive skarp på dine budskaber og på, hvad modtageren skal få ud af at læse med, så genlæs vores smagfulde indlæg om benefit-løget.

Del derpå din tekst op i logiske afsnit med hver sin pointe og sigende underrubrikker. Og skal du skabe noget indlevelse, så udnyt det klassiske fortællegreb med at beskrive et problem, en følelse og en løsning. Ligesom i Rudolf-sangen.

· Problem. Præsenter et problem: Rudolf bliver grint af.

· Følelse. Skru lidt op for retorikken og din læsers identifikation med problemet: Rudolf bliver flov.

· Løsning. Stil en løsning på problemet til rådighed: Rudolf hjælper julenissen med at finde vej og bliver en helt.

Det kan du alt sammen læse meget mere om i vores komplette guide til at skrive tekster, folk gider at læse.

Råd #3: Gør din tekst melodisk

Rudolf-sangen er skrevet på en letgenkendelig melodi, der hjælpes på vej af de finurlige rim. Og selvom du ikke behøver at rime dig igennem den næste årsrapport eller kommunikationsstrategi, kan du med fordel lege med sproget – selvfølgelig i overensstemmelse med din organisations tone of voice.

Og uanset hvor kompliceret en sag, du skal formidle, så har du formentlig godt af at sende en tanke til Gunilla Bergström, der i Alfons Åberg-bøgerne formår at skrive så enkelt og klart, at alle vi tekstforfattere kan lære af det.

Rudolf havde en lidt hård start, men han endte som en helt. Det gør du forhåbentlig også, når du nu kaster dig over dit nyhedsbrev, din kommunikationsstrategi eller din intranetopdatering om de seneste coronaregler.

Hvis du har lyst til at dykke ned i flere kommunikationstips for at blive en overbevisende kommunikatør, så få fluks tilsendt vores fem brobare brandtaler.

Og hvis du bare vil tale mere om Bent, musik eller kommunikationstips, så giv mig et kald.