Fra alle os til alle jer: Tre løsninger på sløset corona-kommunikation
Det herrens år 2020 har budt os meget. Men som om en verdensomspændende pandemi ikke havde udfordringer nok i sig selv, så har coronaen også fået flere til at glemme alt om kommunikative dyder i forsøget på at trænge igennem med budskaber om afstand eller tilbud på toiletpapir.
Det ville ligne os ringe her i biksen, hvis vi hengav os til alene at vise dårlige eksempler. Derfor uddeler vi i dette indlæg ikke blot tre hårde pakker i form af mislykkede forsøg på at få et budskab frem i corona-tider – vi serverer også vores bud på løsninger.
1) Find selv advarslen i advarselskommunikation
Det er positivt, at mange er kommet til tasterne i et forsøg på at advare borgere eller brugere om corona. Måske har du selv mødt et stykke advarselskommunikation, når du træder ind ad døren på din arbejdsplads, det lokale pizzeria eller hos din læge. Men hvad sker der, når kommunikationen drukner i skilte, uklare budskaber og lange lister? Hos min læge blev jeg for nylig mødt af denne dør:
Et syn, der forvirrede mere end gavnede, da jeg stod med mine duggede brilleglas under mundbindet og forsøgte at finde dørhåndtaget. Hvorfor? Det simple svar er, at vi mennesker har begrænset mental kapacitet – også til at overskue information. Når vi møder sådan en dør i en travl hverdag, går vi i stå. Øjnene flakker i forsøget på at finde et budskab. De fleste – inklusiv mig selv – vil give op og gå ind uden at læse skiltet til ende.
Benedictes dom over advarselskommunikationen er klar. Min læge varsler, men budskabet når ikke frem. Lægen kunne i stedet have lavet sådan et skilt:
Mit mockup har en række fordele:
- Advarselskommunikationen er samlet på ét skilt for at signalere, at budskaberne er lige vigtige – og for at lette mængden af skilte, modtageren skal læse.
- Overskriften appellerer til patienternes samfundssind, og introen er formuleret kort og klar som et ønske til patienterne.
- Ikonerne er tilføjet for at visualisere retningslinjerne.
- Selve retningslinjerne er forkortet en anelse for at simplificere budskaberne.
- Retningslinjerne om mundbind og sprit bliver nævnt til sidst, fordi det efterhånden er en selvfølge for mange, og derfor ikke er de primære budskaber her hos lægen.
Hvis du vil lære mere om at forklare regler til en meget bred målgruppe, så er der hjælp at hente her.
2) Det er ikke fedt at få mange ansøgninger, hvis du ikke får de rigtige
Bruttoledighedsprocenten har rundet knap fem procent, så arbejdsgiverne får pt. flere ansøgninger end normalt. Men derfor behøver de jo ikke slække på de gode stillingsopslag, vel? Tværtimod er det en god anledning til at blive helt skarp på, hvilken medarbejder man står og mangler lige nu – og til hvad. Bare for at øge sandsynligheden for, at det rigtige menneske søger jobbet.
Det synes afsenderen på dette stillingsopslag dog tilsyneladende ikke:
Hvilke kompetencer refererer organisationen reelt til i beskrivelsen af kandidaten? Hvad skal ”oversættes” og ”bearbejdes”? Hvilke andre projekter er der tale om? Hvilke grafiske programmer skal kandidaten kende? Skal vedkommende virkelig have en hel IT-platform med sig? Og bliver det nogensinde jul?
Floskler og ukonkret sprog skader mere end det gavner, og det giver ikke kandidaten de rette præmisser for at søge stillingen. Og det er også et problem for dig, for det stjæler din tid, når du skal læse de mange fejlcastede ansøgninger igennem.
På baggrund af Maries anbefalinger har jeg leget lidt med afsnittet om kandidaten:
Som du kan se, har jeg bl.a.:
- fremhævet de kriterier, som kandidaten skal kunne sige ja til – i håb om at forventningsafstemme
- sat kriterierne op i punktopstilling, så de er nemmere af afkode og forstå
- konkretiseret kriterierne, så de fortæller lidt mere om, hvad stillingen indebærer
- indsat et tænkt eksempel på ekstraopgaver for at give kandidaten en forståelse af arbejdsgangen.
Er du selv udfordret af en trang til floskler og ukonkrete formuleringer om opgaveløsning og kompetencer, når du i en travl hverdag skriver stillingsopslag? Så er der hjælp at hente på. Kontakt Nathalie og hør mere om, hvordan du bliver klædt på til at skærpe dine opslag, så du rammer de rette kandidater lige i smasken.
3) Er din kommunikation adfærdsanvisende?
I bro holder vi meget af videotesten – af at dine budskaber skal være konkrete nok til, at du kan filme, når folk lever op til dem.
Når jeg kigger ud ad vinduet på hjemmekontoret eller sniger mig ud for at handle, er der mange fortolkninger af Sundhedsstyrelsens råd fra foråret om at praktisere ’Social Distancing’. Specielt her i højtiden.
Hvorfor egentlig det? Måske fordi du for evigt vil være typen, der køber julegave til svigermor i sidste øjeblik, og derfor finder dig selv i Kolding Storcenter sammen med resten af Trekantområdet fjerde søndag i advent. Eller måske fordi du har svært ved at afkode, hvad begrebet konkret betyder. Og det er der sådan set ikke noget at sige til, når vi hører det i flæng på pressemøder og læser det i medierne.
Når du opfordrer til en adfærdsændring i din kommunikation, bør du være så konkret som mulig. Løsningen på at praktisere ’Social Distancing’ kunne i stedet være:
Når du tænker konkret adfærd ind i din kommunikation, bliver det nemmere for din målgruppe at gennemskue, hvad du vil have dem til at gøre. Er du nysgerrig på, hvordan du får adfærd og kommunikation til at forenes som i et flot flettet julehjerte? Så skal du være glad for, at julen varer helt til påske i bro. Til foråret holder Nathalie nemlig et webinar om kommunikation og adfærd.
Glædelig jul og godt nytår
Det er ingen hemmelighed, at de fleste af os tæller dagene til, at 2020 er forbi og et forhåbentlig lysere 2021 går os i møde. Vi krydser fingre for mindre corona og flere gode dyder.
Rigtig glædelig jul fra alle os i bro.