Folket har talt: Sådan forklarer man regler til en meget bred målgruppe
Når jeg står under bruseren ovre i svømmehallen, falder jeg tit i staver. Bogstaver. Det skyldes et skilt, som hænger på væggen i omklædningsrummet og forsøger at forklare stedets regler.
Skiltet er lavet af Miljøstyrelsen og byder ud over 6 regler på den klassiske bademand, der viser de steder på kroppen, hvor man skal vaske sig særligt grundigt. Det ser sådan her ud:
Lille skilt på væggen der …
Tillad mig først kort at dvæle ved den kommunikationssituation, som skiltet er: Hvorfor hænger skiltet dér på væggen og kommunikerer? Hvad vil det?
Al kommunikation kræver som bekendt en målgruppe. Det kan principielt ikke lade sig gøre at tale om budskaber, hvis man ikke også taler om en målgruppe. Alligevel lykkes mange med det hver eneste dag. Man kan tit genkende det ved at lytte efter, hvordan folk argumenterer for deres tekst eller formulering:
- ”Det lyder godt, det her.”
- ”Det er sådan, chefen vil have det.”
- ”Sådan plejer vi at gøre.”
Faresignaler. Du er i gang med at lave noget, der ikke handler om målgruppen.
Tre spørgsmål sætter fokus på målgruppen
Her er tre spørgsmål, der kan starte den vigtige snak om målgruppen:
- Hvem er målgruppen?
- Hvad skal målgruppen gøre?
- Hvor er målgruppen?
Her er mine umiddelbare svar på de tre spørgsmål i svømmehalsskiltets tilfælde.
Spørgsmål 1: Hvem er målgruppen?
Svaret er reelt alle. Mere præcist er det svømmehallens brugere, men det er efter min overbevisning en så bred målgruppe, at ”alle” (for en gangs skyld) er et gangbart svar.
Der er mange forskellige typer i en svømmehal. Unge og gamle. Fattige og rige. Tykke og tynde. Fodboldfans og sære afvigere. Ordblinde, svagtseende og udenlandske turister.
Hov. Det sidste dér var ret vigtigt, hva?
Det er uheldigt, at en kommunikation, der skal være tilgængelig for så mange mennesker, er blevet påsat et så tykt filter af uforståelig sprogmasse. Hvorfor i alverden skriver man fx ”anvendt badebeklædning” i stedet for blot ”badetøj”?
Hvis man gerne vil ramme en bred målgruppe, skal sproget og budskaberne være enkle og letforståelige. Det handler ikke om laveste fællesnævner, men om højeste service.
Spørgsmål 2: Hvad skal målgruppen gøre?
Skiltet hænger ikke i omklædningsrummet ”for god ordens skyld”. Det er alvor, det her. Lort i vandet er noget lort. Folk bliver syge og dårlige. Bassinet skal tømmes og renses, og det er smadderbesværligt.
Skiltet skal altså påvirke brugernes adfærd. Og derfor bør der også være adfærd i teksten. Altså noget om, hvad brugeren reelt skal gøre.
Det er der selvfølgelig også. Det er jeg godt med på. Men en sætning som ”Toilettet skal benyttes inden afvaskningen” er ikke nogen særlig stærk handlingsanvisning. Du og jeg forstår selvfølgelig godt, hvad der menes. Men sætningen går imod al gængs kommunikationslærdom, fordi den er formuleret i passivt sprog (og det sære ord ”afvaskningen” hjælper heller ikke).
Vi skal have nogle aktive verber og nogle tydeligere aktører ind for at lette teksten, og det leder mig frem til det sidste af mine tre spørgsmål:
Spørgsmål 3: Hvor er målgruppen?
Spørgsmålet kan forstås på to forskellige måder. Her er svarene på dem begge:
- Hvor er målgruppen i teksten? Svar: Ingen steder. Der er ikke ét eneste ’du’ i skiltets tekst, og derfor ligner skiltet mere en juridisk fodnote end en personlig henvendelse.
- Hvor er målgruppen i situationen? Svar: De står under bruseren. De har allerede købt billet, taget tøjet af og valgt en firecifret kode til skabet. Det er lidt sent at tale om udendørs fodtøj og smitsom gulsot nu.
Og lad os så kigge på teksten. Jeg tager først de 6 svømmehalsregler og til sidst skiltets visuelle del, inden jeg runder af med nogle af de mere kreative forslag, jeg har modtaget via Facebook og Twitter.
Regel nummer 1: Sygdomme
Hvad står der?
"Toilettet skal benyttes inden afvaskningen."
Hvad er der galt?
Jeg kan ikke lade være med at forestille mig følgende ordveksling.
- Bademester: ”Hey du der, har du været på toilettet?”
- Svømmehalsgæst på vej fra bruser mod svømmehallen: ”Nej, jeg tissede af derhjemme.”
- Bademester: ”Du skal ikke være næsvis. Nu følger du reglerne og går ud og skider, makker!”
Ja ja, jeg ved godt, at jeg læser sådan noget her, som Mogens Camre læser rejseblogs. Men jeg er ikke alene. Prøv bare at læse David Kvistgaards kommentar fra Facebook uden at smile:
”Jeg er vild med, at rengøringspersonalet ifølge punkt 2 skal benytte toilettet, inden de gør det rent.”
Det er en sjov konsekvens af sætningens dårlige struktur, at den kan forstås som om, at det er toilettet, der skal afvaskes.
Hvad kunne man gøre i stedet?
Man kunne forsøge at lyde lidt mere som et menneske (og lidt mindre som Rejsekortet). Hvad med den her:
"Hvis du skal på toilettet, så husk at vaske dig under bruseren bagefter."
Regel nummer 3: Omhyggelig indsæbning (som det jo hedder)
Hvad står der?
"Anvendelse af badebassiner må kun finde sted efter omhyggelig indsæbning af hele kroppen og efterfølgende brusebad. Anvendte sololier o.lign. skal på samme måde afvaskes før badning i bassin."
Hvad er der galt?
Reglen følger skiltets generelle tendens til at være unødvendigt kompliceret formidlet.
Hvad kunne man gøre i stedet?
En god grundregel for sætninger, der skal instruere og vejlede en anden person, er at indlede dem med ordene ”Du skal”. Den direkte facon tvinger fokus frem i sætningen, så vi kan nøjes med noget i stil med:
Du skal vaske dig grundigt med vand og sæbe, før du svømmer.
Eller som Mikkel Davidsen foreslog på Twitter:
Regel nummer 4: Toiletbesøg (igen!)
Hvad står der?
Efter toiletbesøg skal der foretages afvaskning påny.
Hvad er der galt?
Jeg er også selv ved at være træt af det, men jeg bliver nødt til at udpege og udskamme formuleringen igen.
”Godmorgen, skat. Sætter du ikke kaffen over, mens jeg foretager afvaskning?” Og ’på ny’ (som i øvrigt staves i to ord) i stedet for ’igen’? Hvem er det, der taler sådan?
Hvad kunne man gøre i stedet?
Her er en løsning, der ligger lige for:
Hvis du skal på toilettet, så husk at vaske dig under bruseren bagefter.
Lyder det bekendt? Det var også forslaget til regel nummer 2 lidt længere oppe. Juhu, vi har sparet en regel væk.
Man kunne også gå med Jonas Bruzelius’ forslag:
Regel nummer 5: Påklædning
Hvad står der?
Anvendt badebeklædning skal være ren.
Hvad er der galt?
’Anvendt badebeklædning’ er en rimelig sindssyg måde at skrive ’dit badetøj’ på.
Hvad kunne man gøre i stedet?
Hvad med ganske enkelt:
Dit badetøj skal være rent.
Men måske overser jeg et par nuancer? Mads Odgaard har en slags pointe:
”Jeg er faktisk ret vild med “anvendt badebeklædning” Det fortæller mig også samtidig, at det badetøj, jeg ikke anvender, ikke behøver være rent.”
Du må altså gerne bruge svømmehallen, selvom du har badetøj til vask derhjemme. Det kan der selvfølgelig være noget om. I øvrigt er Mads Odgaard tilfældigvis jurist…
Regel nummer 6: Fodtøj
Hvad står der?
Udendørs fodtøj må kun bruges på de dertil beregnede områder.
Hvad er der galt?
I min optik er dette den mindst dårligt formulerede regel på skiltet. Men som i regel 1 er der noget med timingen, der er helt skæv her. Hvis du står under bruseren i et par mudrede Dr Martens, så er du slet ikke egnet til at tage i svømmehallen.
Hvad kunne man gøre i stedet?
Hvis du sidder og spekulerer over, hvad ”de dertil beregnede områder” dækker over, så lad mig straks hjælpe dig med det her billede af omklædningsrummets gulv:
Det virker oplagt at henvise til det farvekodede gulv, ikke?
Og så var der det med timingen. Andreas Bøttger havde et godt forslag på Facebook:
”Hvad med at omrokere punkterne, så de følger et besøg i svømmehallen rent kronologisk? Begynd fx med udendørs fodtøj, og sæt afvaskning efter toiletbesøg umiddelbart efter pkt. 2 om toiletbesøg generelt.”
Det løser selvfølgelig ikke det grundlæggende problem for vores idiot med Dr Martens-støvlerne, så et par skilte ved indgangen til omklædningsrummet er en god ide.
Figuren: Den klassiske bademand
Sådan ser han ud:
“Den breakdansende person med cirklerne holder 100!”
Man bliver jo helt nostalgisk, ikke? Flere af dem, der bidrog med kommentarer, var da også positive over for den klassiske bademand.
Hvad er der galt?
Tine Madsen var til gengæld ikke så vild med teksten under manden:
“Afvaskning af de markerede områder” lyder som en instruks til at fjerne graffiti fra det offentlige rum.”
Et par andre bemærkede, at det ifølge billedet ikke er nødvendigt at vaske hænder. Og så var der en del kommentarer, der gik på, at skiltets 6 regler ikke har ret meget med figuren at gøre.
Hvad kunne man gøre i stedet?
”Hvad med et ikon for hver regel,” foreslog Brian Lynderup. ”Hvad med flere piktogrammer formidlet som en tegneserie,” supplerede Nikolaj Grøn.
Og så var der Peter Wickings, der gik endnu længere i en kommentar på Facebook:
”Hvis det stod til mig, skulle manden være interaktiv. Sæt en lille skærm op ved siden af ham. Og en overskrift, hvor der står: “Hvad tager du med i bassinet?”. Så kunne folk trykke på de røde zoner på manden, og se en kort, lille film, der viser alt det sjove, du tager med i bassinet, hvis du ikke vasker dig der.”
Ideen er hermed givet videre til Miljøstyrelsens designere.
Tis kun i hjørnerne af bassinet (og flere gode forslag)
Så nåede vi hele skiltet igennem. Lad mig kort opsummere indlæggets 7 hovedpointer, inden jeg deler nogle af de lidt mere overordnede og uden-for-kategori-agtige kommentarer forneden.
- Design din kommunikation efter den ønskede adfærd for målgruppen.
- Tænk over timingen og den situation, din modtager står i.
- Let sproget med aktive udsagnsord og personlige stedord.
- Brug almindelige ord, så svage læsere kan være med.
- Brug flere visuelle virkemidler.
- Skab sammenhæng mellem tekst og billeder.
- Tag så for helvede de Dr Martens-støvler af.
Det var et meget gavmildt flow af ideer, der blev sat i gang, da vi delte billedet. Her er nogle flere af de mange gode kommentarer og forslag.
På Facebook lavede Lasse Grosby Hallqvist en sproglig observation:
”Jeg ville starte med at blive enig med mig selv, om jeg kalder det for svømmehal, badeanlæg, bassin eller badebassin.”
Lisbeth Scharling foreslog at føje to regler til skiltet:
- ”Du får et los i røven, hvis du ikke vasker den.”
- ”Tis kun i hjørnerne af bassinet.”
Flere havde holdninger til skiltet som helhed. Kristian Kiim mente, at informationsmængden var for stor i forhold til skiltets størrelse, og Thomas Kier var enig:
”Det ligner en dårlig powerpoint, hvor man selv skal læse det hele. Der skal stikord på, og så må billeder fortælle det bedre. Så danner folk sin egen fortælling og husker det.”
Til allersidst tager vi to ideer fra hver sin ende af menneskesyns-spektret:
Jacob Hvam foreslog at forklare hele skiltet sådan her:
”Vask dig godt overalt, og igen, hvis du har været på toilettet. Har du en sygdom, der kan smitte, må du ikke benytte svømmehallen. God hygiejne er i vores alles interesse. Nyd opholdet. Kærlig hilsen Miljøstyrelsen.”
Og hvis alt andet fejler, har Rasmus Lind en nødplan klar:
”Man kunne ansætte en til at stå og pode folk, når de kommer fra omklædningsrummet og ind i svømmehallen.”
Sådan.
Kommentarfeltet forneden tager gerne imod flere ideer og forslag. Ellers er det bare at ønske god tur i svømmehallen.
