Hvad et musikkoryfæ kan lære dig om at skrive gode tekster
Du sidder muligvis tilbagelænet i din kontorstol og skal lige overtale dig selv til sådan rigtigt at komme i gang efter ferien. Og måske er det ikke helt dårligt, at dette blogindlæg er landet i din indbakke. Så har du i hvert fald en undskyldning for at trække den syv minutter endnu.
Men når de minutter er gået, er der til gengæld ikke noget påskud for ikke at komme i gang. For så har du fået genopfrisket nogle grundlæggende skrivetips, som kan få tastaturet i omdrejninger og gøre dine tekster lige så strålende som sensommersolen. Uden at det vel og mærke medfører en kortslutning i feriehjernen. For står det til mig og min fortolkning af fortællinger fra folkehelten Bent Fabricius-Bjerre, så kan der komme noget ganske glimrende ud af at kaste sig ud i en opgave uden først at tænke den ihjel eller hive samtlige strategibøger ned fra hylderne.
Fra sidste til første ord
Tilbage til Bent Fabricius-Bjerre, der som bekendt gik bort for nylig. En ydmyg, venlig og knaldhammerende dygtig musiker. Knap havde vi nået at genhøre Matador og Alley Cat, før nekrolog-formatet ”Det sidste ord” rullede over skærmen. Et koncept, hvor Mikael Bertelsen har interviewet en række kendte danskere under den præmis, at optagelserne først bliver vist, når vedkommende går bort.
”Tør du godt at skrive et blogindlæg om, hvad vi kan lære af Bent Fabricius-Bjerre?”, spurgte min kollega mig. Ja, det gør jeg, for i tv-nekrologen blev jeg inspireret til, hvordan jeg skulle gribe mine første dage på kontoret an efter ferien. Og det her blogindlæg er et eksempel på, at det virkede for mig. ”Det sidste ord” inspirerede mig til at skrive de første.
Kender du den om Rudolf?
Uden at afsløre for meget – i tilfælde af at du (endnu) ikke har set udsendelsen – så fortæller Fabricius-Bjerre blandt andet om at udgive danske versioneringer af udenlandske hits. Som fx ”Rudolph the Red-Nosed Reindeer”, der blev til ”Rudolf med den røde tud”. Kompliceret er det nemlig ikke, for der skete såmænd følgende:
· Bent fik en bankdirektør, som tidligere havde skrevet tekster til musicals, til at skrive en dansk oversættelse af sangen.
· Nærmest som en spøg sendte bankdirektøren en fjollet version tilbage til Bent.
· Bent tænkte: ”Den er da god nok!”, indspillede sangen og vupti: Det blev en kæmpe succes.
Tre råd inspireret af Fabricius-Bjerre og Rudolf
Anekdoten om juleklassikeren ledte mig til dagens første råd til dig, der oplever træge taster efter ferien:
Råd #1: Grib din kommunikationsopgave an med en vis lethed
Hvis du ellers er en rimelig anstændig kommunikatør, så behøver du ikke at finde metodebøgerne frem, hver gang du skal forfatte en sætning. Slet ikke i begyndelsen. For du ved, at en stor del af dit job består i senere at redigere og forbedre din tekst. Så giv dig selv lov til at skrive dig varm.
Når du først er kommet i gang, så skal du holde fast i to overordnede ting: opbygning af teksten og sproget i den.
En helt i sidste ende
Rudolf havde en lidt hård start, men han endte som en helt. Det gør du forhåbentlig også, når du nu kaster dig over dit nyhedsbrev, din kommunikationsstrategi eller din intranetopdatering om de seneste coronaregler.
Hvis du har lyst til at dykke ned i flere kommunikationstips for at blive en overbevisende kommunikatør, så få fluks tilsendt vores fem brobare brandtaler.
Og hvis du bare vil tale mere om Bent, musik eller kommunikationstips, så giv mig et kald.
