Måske er din umiddelbare reaktion, at menneskene bag dette opslag lyder en anelse tørre. Jeg har mødt dem, og det stik modsatte er tilfældet. En del af omskrivningens resultat blev, at tonen overordnet ændrede sig, så de flinke og ambitiøse mennesker inde i styrelsen også kom til at fremstå sådan på papiret.

Før vi begynder at omskrive løs, diagnosticerer vi altid kundens tekst.

Vores diagnose viste syv grundlæggende problemer i stillingsopslaget. Vi tager de syv problemer, og hvad vi gjorde ved dem, en ad gangen.

En overskrift har ét og kun ét formål: Den skal give læseren lyst til at læse videre. Inden for genren stillingsopslag skal overskriften vække nysgerrighed, og læseren skal kunne identificere sig med stillingsbetegnelsen, der bliver nævnt her. Og vi tror ikke på, at ret mange akademikere vil blive nysgerrige af at blive kaldt en ’akademisk medarbejder’.

Ansøgeren er akademiker i forvejen. Det er mere interessant, hvad hun kan blive: Fuldmægtig. Og så vil de fleste gerne genkende sig selv i adjektiver som ambitiøs, intelligent, engageret og lignende.

Den nye overskrift er hverken smuk eller banebrydende, men den løser opgaven: Den skaber identifikation.

Det handler for meget om dem selv og for lidt om modtageren. Selvfølgelig er det vigtigt at vide noget om ens (måske) kommende arbejdsplads. Men vores påstand er, at denne type information ikke er det første, man er interesseret i som læser.

Her giver vi en kort baggrund og skriver modtageren ind i et konkret scenarie. Derefter haster vi videre til at fortælle om den allervigtigste opgave, hun skal løse.

De beskriver meget neutralt, hvad afsnittene handler om, og involverer ikke læseren som sådan. Samtidig vidner de om en uhensigtsmæssig rækkefølge på afsnittene:

Opslaget begynder med en lang opremsning af ansøgerens opgaver, og først derefter kommer beskrivelsen af, hvilken person de er på udkig efter. Læseren skal derfor ni afsnit ned i teksten, før det egentligt handler om hende. Og det er for langt.

For det andet byttede vi rundt på afsnittenes rækkefølge, så det handler om ansøgeren først og opgaverne bagefter.

Hokus pokus, læseren i fokus.

En hurtig grammatisk analyse giver os ’ministerbetjening’ som grundled og ’bliver’ som udsagnsled. Men den person, sætningen i virkeligheden handler om, står til allersidst; nemlig ’dig’. Det er reelt ’dig’, der skal gøre noget.

Adskillige linjer uden punktummer. Langt de fleste læsere vil tune ud godt halvvejs og enten stoppe helt med at læse, springe afsnittet over eller starte forfra på sætningen (med et irriteret ansigtsudtryk). Det er du ikke interesseret i.

Kort og præcis tekst er (ikke overraskende) både nemmere at forstå og mere behageligt at læse.

Og hvad var det så for et af de syv greb, der skabte flere og bedre kvalificerede ansøgere?

Jeg har ingen anelse.

Er du nået helt herned i indlægget har du opdaget, at vi skruede og drejede på mange forskellige dele af teksten. Og det er ikke muligt at pege præcist på, hvilken af tiltagene der gjorde de potentielle ansøgere bemærkelsesværdigt mere interesserede i at søge stillingen.

Pointen er, at det virkede. Og det var nok for kunden.

Nu påstår vi ikke, at vi kan forbedre alle stillingsopslag eller andre stykker lignende kommunikation 25 procent. Men vi synes, at denne type opgaver, der gør en reel forskel, er dybt interessante. Hvis du har lyst til, at vi ser nærmere på nogle af jeres tekster, er du meget velkommen til at tage fat i os.