Det er nok heller ikke gået din næse for­bi, at pris­erne på let­mælk, lak­se­mousse og lokumspa­pir er på him­melflugt. Og selvom finan­siel råd­givn­ing ikke lige­frem er vores ker­ney­delse her i bro, tør vi godt stå ved, at vi ved en ting eller tusind om adfærdspsykologi. 

Med fare for at frem­stå som en særudgave af Luk­sus­fælden gør vi dig i dette blogindlæg lidt klogere på din adfærd i en tid med infla­tion. Eller snarere – vi giv­er dig fem adfærd­sp­sykol­o­giske prin­cip­per, der enten er farlige eller forde­lagtige for dig i en økonomisk krise. De kan forhåbentlig både spare dig for lommes­mert­er og lommefilosofier.

Den men­neske­lige natur er sådan indret­tet, at når der er en begrænset mængde af noget, så bliv­er vi optagede af at få fat på det. Vi glem­mer ganske enkelt alt, hvad der lig­ger uden for tun­nel­synet.

Og prin­cip­pet har mere vidtrækkende kon­sekvenser end blot at få os til at købe en t‑shirt i en meget sæson­be­tonet pas­tel. For hvis vi man­gler penge (der nu er blevet brugt på en t‑shirt, der stadig lig­ger med mærke i nakken i ska­bet), kan det glo­hede minus på kon­toen trække så meget på vores kog­ni­tive kapacitet, at vi fak­tisk bliv­er dum­mere af det. Ja, du læste rigtigt. Dum­mere. Økonomisk pres kan der­for let have den kon­sekvens, at vi klar­er os dårligere på job­bet eller i skolen.

Behovet for at få styr på udgifterne i mor­gen kan sam­tidig gøre det vanske­ligt at fokusere på, hvor­dan vi får styr på vores økono­mi på læn­gere sigt. Vi får alt­så ikke lige lagt den der plan for, hvor­dan vi kan spare op eller afskrive vores gæld, så vi har penge nok i fremti­den. I stedet sørg­er scarci­ty-prin­cip­pet for, at vi ender med at åbne Wolt og købe en piz­za på afbe­tal­ing, der ender med at koste os 700 kro­ner i afgifter – og så er vi fanget i et økonomisk sort hul.

Hvor­dan undgår du scarci­tyfælden?

Læg en plan. Det lyder banalt, men det virk­er.
Hvor­dan kan du bruge færre penge? Hvor­dan kan du tjene flere? Hvor­dan kan du spare mere op? Og hvis du tænker: ​”Det er meget fint, men det kan jeg ikke lige nu”. Så er det præ­cis lige nu, at du skal gøre det.

Start småt og byg op. Der er ikke noget fac­it, men en god regel er: Hvis du overve­jer at trykke ​”betal over de næste 12 måned­er” på Wolt, så skal du lægge tele­fo­nen fra dig og i stedet lægge en plan for, hvor­dan du for fremti­den får råd til at betale for en hel piz­za i slut­nin­gen af måneden.

Hvor­dan kom­mer du uden om fælden?

Her skal vi have fat på et andet adfærd­sprin­cip: Loss aver­sion – eller tab­saver­sion. Hvilket bety­der, at vi er mere motiverede af at undgå tab end af at få en gevinst. Vi vil der­for ofte for­lange dobbelt så meget for at give afkald på noget, vi allerede har, end hvad vi selv ville give for at få det samme i første omgang. 

Du skal der­for omfor­mulere den adfærd, du gerne vil se hos dig selv, til at han­dle om at undgå tab frem­for at kunne vin­de noget i fremtiden.

Hvis du skal skære ned på udgifter, så fokusér i stedet på, hvilke mulighed­er du mis­ter ved at gøre, som du plejer.

Vi har givet dig et par tips til, hvor­dan du kan lave en plan, men sådan én har du nok haft før. Og vi kan da også selv skrive under på, at alt­ing ikke altid går efter pla­nen. Så hvor­dan hold­er du den? Her har adfærdsv­i­den­sk­aben heldigvis også bud på vejen til succes.

Men­nesker er optagede af at kunne reg­ne med hinan­den. Lad os forestille os, at du siger, at du ikke kan holde mad­klub, for­di du skal spare op og i øvrigt også skal tabe et par kilo efter din all inclu­sive-ferie i Alanya. Så bliv­er du ikke lige­frem mødt af klap­salver, hvis du næste mor­gen læg­ger en sto­ry på Insta­gram, der doku­menter­er, at du har val­gt at holde en fes­tlig aften ude og nu spender­er dagen foran Net­flix. Hvis vi ikke kan reg­ne med, at det, du siger, er det, du gør, så ender vi med ikke at kunne lide dig. Bum!

Det bety­der omvendt også, at de fleste af os er optagede af at han­dle i overensstem­melse med det, vi siger og gør. Især hvis det er noget, vi har sagt eller gjort over­for nogen, som vi respek­ter­er eller hold­er af.

Sådan udnyt­ter du consistency-princippet

Du skal finde de vigtig­ste og sejeste per­son­er i dit liv og i detal­jer fortælle dem om din plan. Fortæl dem om dit mål, hvad du har tænkt dig at gøre, og hvornår du vil gøre det. Fortæl det til din dygtig­ste kol­le­ga, din bed­ste ven og til din kæreste.

Nu har du forpligtet dig til din plan, og det vil være ube­hageligt at skulle indrømme, at du ikke har ful­gt den. Og du skal gøre det nemt at følge pla­nen – eller snarere besværligt ikke at følge den.

Vi gør helst det, der er nemmest at gøre. Det vil sige helst ingent­ing. I stedet føl­ger vi stan­dard­ind­still­in­gen. Et effek­tivt værk­tøj er der­for at automa­tis­ere pla­nen, så det bliv­er din stan­dard­ind­still­ing. Du kan oprette en fast over­førsel på 5% af din ind­komst til din opspar­ings- eller invester­ingskon­to. Hvis du har gæld, kan du lave en afbe­tal­ing­sor­d­ning og tilmelde den til betalingsservice.

Med en enkel han­dling den dag, hvor du er mest motiveret, er du automa­tisk i gang med at forbedre din økono­mi. Og det vil nu kræve mere af dig at stoppe end at blive ved.

Vi er nået til det sid­ste og måske farlig­ste prin­cip i en eventuel økonomisk krise. På dan­sk kan vi kalde den Så-kan-det-hele-også-bare-være-lige-meget-effek­ten. Effek­ten er på mange måder bagsi­den af consistency-medaljen.

Din plan fejler. Du falder i og får købt noget, der er lidt for dyrt. Du er nu tvunget til at annullere din faste over­førsel til din opsparing.

For at frem­stå, som én der ager­er kon­sekvent, er der nu over­hæn­gende fare for, at du drop­per hele pla­nen. Du får der­for ikke sat den faste over­førsel op til at køre igen fra næste måned, for det var alligev­el ikke lige dig.

Hvad gør du med What-The-Hell-Effekten?

Her er de to trin, der er kryp­tonit for WTH-effekten:

Første trin er at lave en plan, der ikke er for ambitiøs. En lille effekt er bedre end ingen effekt. Med en nem plan mindsker du chan­cen for at falde i. Og når først du har gjort din nye vane til en suc­ces, kan du bygge på med flere lig­nende van­er. Hvis en af de efter­føl­gende van­er går i vasken, kan du så falde tilbage på de van­er, der allerede kører.

Andet trin er at skrive din ønskede adfærd ned på en sed­del. Skriv, hvad du gerne vil opnå, hvor­for det er vigtigt for dig, og hvad din plan er for at nå der­til. Hvis alt fejler, og du er lige ved at kaste hånd­klædet i rin­gen, skal du tage sedlen frem og overve­je, om der er noget der har ændret sig. Hvis du stadig vil nå målet, er der ingen grund til at give op. I stedet skal du overve­je, hvad der gik galt, så du undgår det, når du prøver igen. Var den nye vane for svær, og kan du gøre den nemmere?

Her­fra er der kun at sige: Prøv det. Ikke alle prin­cip­per er lige effek­tive for alle, og den bed­ste vej til at finde de rette for dig er at prøve dem af.