”Krisen kommer!” – få styr på din økonomiske adfærd
I stedet for at råbe i munden på eksperterne, giver vi dig fem adfærdsprincipper, der kan hjælpe dig til at navigere gennem krisen – hvis den altså kommer.
Det er nok heller ikke gået din næse forbi, at priserne på letmælk, laksemousse og lokumspapir er på himmelflugt. Og selvom finansiel rådgivning ikke ligefrem er vores kerneydelse her i bro, tør vi godt stå ved, at vi ved en ting eller tusind om adfærdspsykologi.
Med fare for at fremstå som en særudgave af Luksusfælden gør vi dig i dette blogindlæg lidt klogere på din adfærd i en tid med inflation. Eller snarere – vi giver dig fem adfærdspsykologiske principper, der enten er farlige eller fordelagtige for dig i en økonomisk krise. De kan forhåbentlig både spare dig for lommesmerter og lommefilosofier.
Scarcity udstyrer dig med skyklapper og sænker din IQ
“Kun få tilbage”
”Tilbuddet udløber i morgen”
Du kender dem godt. De insisterende budskaber på forskellige produkter, der råber KØBMIGNU!!! Og det er ikke tilfældigt, når sælgere river netop disse udsagn ned fra hylderne. Når de forsøger at tage dig i kraven og få dig til at købe netop deres vare. De trækker nemlig på det, vi inden for adfærdspsykologien kalder for Scarcity- eller knaphedsprincippet.
Den menneskelige natur er sådan indrettet, at når der er en begrænset mængde af noget, så bliver vi optagede af at få fat på det. Vi glemmer ganske enkelt alt, hvad der ligger uden for tunnelsynet.
Og princippet har mere vidtrækkende konsekvenser end blot at få os til at købe en t‑shirt i en meget sæsonbetonet pastel. For hvis vi mangler penge (der nu er blevet brugt på en t‑shirt, der stadig ligger med mærke i nakken i skabet), kan det glohede minus på kontoen trække så meget på vores kognitive kapacitet, at vi faktisk bliver dummere af det. Ja, du læste rigtigt. Dummere. Økonomisk pres kan derfor let have den konsekvens, at vi klarer os dårligere på jobbet eller i skolen.
Behovet for at få styr på udgifterne i morgen kan samtidig gøre det vanskeligt at fokusere på, hvordan vi får styr på vores økonomi på længere sigt. Vi får altså ikke lige lagt den der plan for, hvordan vi kan spare op eller afskrive vores gæld, så vi har penge nok i fremtiden. I stedet sørger scarcity-princippet for, at vi ender med at åbne Wolt og købe en pizza på afbetaling, der ender med at koste os 700 kroner i afgifter – og så er vi fanget i et økonomisk sort hul.
Hvordan undgår du scarcityfælden?
Læg en plan. Det lyder banalt, men det virker.
Hvordan kan du bruge færre penge? Hvordan kan du tjene flere? Hvordan kan du spare mere op? Og hvis du tænker: ”Det er meget fint, men det kan jeg ikke lige nu”. Så er det præcis lige nu, at du skal gøre det.
Start småt og byg op. Der er ikke noget facit, men en god regel er: Hvis du overvejer at trykke ”betal over de næste 12 måneder” på Wolt, så skal du lægge telefonen fra dig og i stedet lægge en plan for, hvordan du for fremtiden får råd til at betale for en hel pizza i slutningen af måneden.
Opportunity Cost neglect får dig til at sammenligne æbler med æbler
”Vil jeg have det her?” eller ”Er det billigt?”. Det er ofte de spørgsmål, vi stiller os selv, inden vi køber noget. Men ”Er der andet, jeg hellere ville have for de penge?” er i virkeligheden det spørgsmål, vi burde stille os selv.
Opportunity cost neglect betyder, at vi ikke overvejer, hvad vi vælger fra, når vi vælger noget til. Det er ofte resultatet af, at det er svært at sammenligne på tværs af kategorier. Vi overvejer derfor sjældent, om vi helst vil give 10.000 mere for en bil til 300.000 for at kunne opgradere lydanlægget, eller om vi hellere vil bruge de penge på takeaway hver uge de næste 3 år. I stedet stiller vi et nemmere spørgsmål: ”Vil jeg gerne have god lyd i min nye bil?”.
Og det giver selvfølgelig ikke mening at bruge to timer, hver gang vi køber ind, på at vurdere, hvor mange kartofler vi kan få for prisen på ti æg. Hvis vi omvendt aldrig sammenligner på tværs af kategorier, går vi til gengæld også glip af mange nemme besparelser, der sammenlagt kan fjerne de røde tal fra bundlinjen.
Hvordan kommer du uden om fælden?
Her skal vi have fat på et andet adfærdsprincip: Loss aversion – eller tabsaversion. Hvilket betyder, at vi er mere motiverede af at undgå tab end af at få en gevinst. Vi vil derfor ofte forlange dobbelt så meget for at give afkald på noget, vi allerede har, end hvad vi selv ville give for at få det samme i første omgang.
Du skal derfor omformulere den adfærd, du gerne vil se hos dig selv, til at handle om at undgå tab fremfor at kunne vinde noget i fremtiden.
Hvis du skal skære ned på udgifter, så fokusér i stedet på, hvilke muligheder du mister ved at gøre, som du plejer.
Consistency gør det værd at være sig selv
Vi har givet dig et par tips til, hvordan du kan lave en plan, men sådan én har du nok haft før. Og vi kan da også selv skrive under på, at alting ikke altid går efter planen. Så hvordan holder du den? Her har adfærdsvidenskaben heldigvis også bud på vejen til succes.
Mennesker er optagede af at kunne regne med hinanden. Lad os forestille os, at du siger, at du ikke kan holde madklub, fordi du skal spare op og i øvrigt også skal tabe et par kilo efter din all inclusive-ferie i Alanya. Så bliver du ikke ligefrem mødt af klapsalver, hvis du næste morgen lægger en story på Instagram, der dokumenterer, at du har valgt at holde en festlig aften ude og nu spenderer dagen foran Netflix. Hvis vi ikke kan regne med, at det, du siger, er det, du gør, så ender vi med ikke at kunne lide dig. Bum!
Det betyder omvendt også, at de fleste af os er optagede af at handle i overensstemmelse med det, vi siger og gør. Især hvis det er noget, vi har sagt eller gjort overfor nogen, som vi respekterer eller holder af.
Sådan udnytter du consistency-princippet
Du skal finde de vigtigste og sejeste personer i dit liv og i detaljer fortælle dem om din plan. Fortæl dem om dit mål, hvad du har tænkt dig at gøre, og hvornår du vil gøre det. Fortæl det til din dygtigste kollega, din bedste ven og til din kæreste.
Nu har du forpligtet dig til din plan, og det vil være ubehageligt at skulle indrømme, at du ikke har fulgt den. Og du skal gøre det nemt at følge planen – eller snarere besværligt ikke at følge den.
Vi gør helst det, der er nemmest at gøre. Det vil sige helst ingenting. I stedet følger vi standardindstillingen. Et effektivt værktøj er derfor at automatisere planen, så det bliver din standardindstilling. Du kan oprette en fast overførsel på 5% af din indkomst til din opsparings- eller investeringskonto. Hvis du har gæld, kan du lave en afbetalingsordning og tilmelde den til betalingsservice.
Med en enkel handling den dag, hvor du er mest motiveret, er du automatisk i gang med at forbedre din økonomi. Og det vil nu kræve mere af dig at stoppe end at blive ved.
Adfærdsprincippet fra helvede: What-The-Hell-Effekten
Vi er nået til det sidste og måske farligste princip i en eventuel økonomisk krise. På dansk kan vi kalde den Så-kan-det-hele-også-bare-være-lige-meget-effekten. Effekten er på mange måder bagsiden af consistency-medaljen.
Din plan fejler. Du falder i og får købt noget, der er lidt for dyrt. Du er nu tvunget til at annullere din faste overførsel til din opsparing.
For at fremstå, som én der agerer konsekvent, er der nu overhængende fare for, at du dropper hele planen. Du får derfor ikke sat den faste overførsel op til at køre igen fra næste måned, for det var alligevel ikke lige dig.
Hvad gør du med What-The-Hell-Effekten?
Her er de to trin, der er kryptonit for WTH-effekten:
Første trin er at lave en plan, der ikke er for ambitiøs. En lille effekt er bedre end ingen effekt. Med en nem plan mindsker du chancen for at falde i. Og når først du har gjort din nye vane til en succes, kan du bygge på med flere lignende vaner. Hvis en af de efterfølgende vaner går i vasken, kan du så falde tilbage på de vaner, der allerede kører.
Andet trin er at skrive din ønskede adfærd ned på en seddel. Skriv, hvad du gerne vil opnå, hvorfor det er vigtigt for dig, og hvad din plan er for at nå dertil. Hvis alt fejler, og du er lige ved at kaste håndklædet i ringen, skal du tage sedlen frem og overveje, om der er noget der har ændret sig. Hvis du stadig vil nå målet, er der ingen grund til at give op. I stedet skal du overveje, hvad der gik galt, så du undgår det, når du prøver igen. Var den nye vane for svær, og kan du gøre den nemmere?
Hvor intet vover, vinder vanen
Herfra er der kun at sige: Prøv det. Ikke alle principper er lige effektive for alle, og den bedste vej til at finde de rette for dig er at prøve dem af.