Penge kommer ned i en hjerne som en sparregris

”Krisen kommer!” – få styr på din økonomiske adfærd

I stedet for at råbe i munden på eksperterne, giver vi dig fem adfærdsprincipper, der kan hjælpe dig til at navigere gennem krisen – hvis den altså kommer.

Det er nok heller ikke gået din næse for­bi, at pris­erne på let­mælk, lak­se­mousse og lokumspa­pir er på him­melflugt. Og selvom finan­siel råd­givn­ing ikke lige­frem er vores ker­ney­delse her i bro, tør vi godt stå ved, at vi ved en ting eller tusind om adfærdspsykologi. 

Med fare for at frem­stå som en særudgave af Luk­sus­fælden gør vi dig i dette blogindlæg lidt klogere på din adfærd i en tid med infla­tion. Eller snarere – vi giv­er dig fem adfærd­sp­sykol­o­giske prin­cip­per, der enten er farlige eller forde­lagtige for dig i en økonomisk krise. De kan forhåbentlig både spare dig for lommes­mert­er og lommefilosofier.

Tilbud og scarcityprincippet i supermarkeder

Scarcity udstyrer dig med skyklapper og sænker din IQ

Kun få tilbage”

Tilbud­det udløber i mor­gen”

Du kender dem godt. De insis­terende bud­sk­aber på forskel­lige pro­duk­ter, der råber KØBMIGNU!!! Og det er ikke til­fældigt, når sæl­gere riv­er netop disse udsagn ned fra hylderne. Når de forsøger at tage dig i kraven og få dig til at købe netop deres vare. De trækker nem­lig på det, vi inden for adfærd­sp­sykolo­gien kalder for Scarci­ty- eller knaphed­sprin­cip­pet.

Den men­neske­lige natur er sådan indret­tet, at når der er en begrænset mængde af noget, så bliv­er vi optagede af at få fat på det. Vi glem­mer ganske enkelt alt, hvad der lig­ger uden for tun­nel­synet.

Og prin­cip­pet har mere vidtrækkende kon­sekvenser end blot at få os til at købe en t‑shirt i en meget sæson­be­tonet pas­tel. For hvis vi man­gler penge (der nu er blevet brugt på en t‑shirt, der stadig lig­ger med mærke i nakken i ska­bet), kan det glo­hede minus på kon­toen trække så meget på vores kog­ni­tive kapacitet, at vi fak­tisk bliv­er dum­mere af det. Ja, du læste rigtigt. Dum­mere. Økonomisk pres kan der­for let have den kon­sekvens, at vi klar­er os dårligere på job­bet eller i skolen.

Behovet for at få styr på udgifterne i mor­gen kan sam­tidig gøre det vanske­ligt at fokusere på, hvor­dan vi får styr på vores økono­mi på læn­gere sigt. Vi får alt­så ikke lige lagt den der plan for, hvor­dan vi kan spare op eller afskrive vores gæld, så vi har penge nok i fremti­den. I stedet sørg­er scarci­ty-prin­cip­pet for, at vi ender med at åbne Wolt og købe en piz­za på afbe­tal­ing, der ender med at koste os 700 kro­ner i afgifter – og så er vi fanget i et økonomisk sort hul.

Hvor­dan undgår du scarci­tyfælden?

Læg en plan. Det lyder banalt, men det virk­er.
Hvor­dan kan du bruge færre penge? Hvor­dan kan du tjene flere? Hvor­dan kan du spare mere op? Og hvis du tænker: Det er meget fint, men det kan jeg ikke lige nu”. Så er det præ­cis lige nu, at du skal gøre det.

Start småt og byg op. Der er ikke noget fac­it, men en god regel er: Hvis du overve­jer at trykke betal over de næste 12 måned­er” på Wolt, så skal du lægge tele­fo­nen fra dig og i stedet lægge en plan for, hvor­dan du for fremti­den får råd til at betale for en hel piz­za i slut­nin­gen af måneden.

Opportunity Cost neglect får dig til at sammenligne æbler med æbler

Vil jeg have det her?” eller Er det bil­ligt?”. Det er ofte de spørgsmål, vi stiller os selv, inden vi køber noget. Men Er der andet, jeg hellere ville have for de penge?” er i virke­lighe­den det spørgsmål, vi burde stille os selv.

Oppor­tu­ni­ty cost neglect bety­der, at vi ikke overve­jer, hvad vi væl­ger fra, når vi væl­ger noget til. Det er ofte resul­tatet af, at det er svært at sam­men­ligne på tværs af kat­e­gori­er. Vi overve­jer der­for sjældent, om vi helst vil give 10.000 mere for en bil til 300.000 for at kunne opgradere lydan­lægget, eller om vi hellere vil bruge de penge på take­away hver uge de næste 3 år. I stedet stiller vi et nem­mere spørgsmål: Vil jeg gerne have god lyd i min nye bil?”.

Og det giv­er selvføl­gelig ikke mening at bruge to timer, hver gang vi køber ind, på at vur­dere, hvor mange kartofler vi kan få for prisen på ti æg. Hvis vi omvendt aldrig sam­men­lign­er på tværs af kat­e­gori­er, går vi til gengæld også glip af mange nemme bespar­elser, der sam­men­lagt kan fjerne de røde tal fra bundlinjen.

Mand sammenligner æbler med æbler

Hvor­dan kom­mer du uden om fælden?

Her skal vi have fat på et andet adfærd­sprin­cip: Loss aver­sion – eller tab­saver­sion. Hvilket bety­der, at vi er mere motiverede af at undgå tab end af at få en gevinst. Vi vil der­for ofte for­lange dobbelt så meget for at give afkald på noget, vi allerede har, end hvad vi selv ville give for at få det samme i første omgang. 

Du skal der­for omfor­mulere den adfærd, du gerne vil se hos dig selv, til at han­dle om at undgå tab frem­for at kunne vin­de noget i fremtiden.

Hvis du skal skære ned på udgifter, så fokusér i stedet på, hvilke mulighed­er du mis­ter ved at gøre, som du plejer.

Consistency gør det værd at være sig selv

Vi har givet dig et par tips til, hvor­dan du kan lave en plan, men sådan én har du nok haft før. Og vi kan da også selv skrive under på, at alt­ing ikke altid går efter pla­nen. Så hvor­dan hold­er du den? Her har adfærdsv­i­den­sk­aben heldigvis også bud på vejen til succes.

Men­nesker er optagede af at kunne reg­ne med hinan­den. Lad os forestille os, at du siger, at du ikke kan holde mad­klub, for­di du skal spare op og i øvrigt også skal tabe et par kilo efter din all inclu­sive-ferie i Alanya. Så bliv­er du ikke lige­frem mødt af klap­salver, hvis du næste mor­gen læg­ger en sto­ry på Insta­gram, der doku­menter­er, at du har val­gt at holde en fes­tlig aften ude og nu spender­er dagen foran Net­flix. Hvis vi ikke kan reg­ne med, at det, du siger, er det, du gør, så ender vi med ikke at kunne lide dig. Bum!

Det bety­der omvendt også, at de fleste af os er optagede af at han­dle i overensstem­melse med det, vi siger og gør. Især hvis det er noget, vi har sagt eller gjort over­for nogen, som vi respek­ter­er eller hold­er af.

Sådan udnyt­ter du consistency-princippet

Du skal finde de vigtig­ste og sejeste per­son­er i dit liv og i detal­jer fortælle dem om din plan. Fortæl dem om dit mål, hvad du har tænkt dig at gøre, og hvornår du vil gøre det. Fortæl det til din dygtig­ste kol­le­ga, din bed­ste ven og til din kæreste.

Nu har du forpligtet dig til din plan, og det vil være ube­hageligt at skulle indrømme, at du ikke har ful­gt den. Og du skal gøre det nemt at følge pla­nen – eller snarere besværligt ikke at følge den.

Vi gør helst det, der er nemmest at gøre. Det vil sige helst ingent­ing. I stedet føl­ger vi stan­dard­ind­still­in­gen. Et effek­tivt værk­tøj er der­for at automa­tis­ere pla­nen, så det bliv­er din stan­dard­ind­still­ing. Du kan oprette en fast over­førsel på 5% af din ind­komst til din opspar­ings- eller invester­ingskon­to. Hvis du har gæld, kan du lave en afbe­tal­ing­sor­d­ning og tilmelde den til betalingsservice.

Med en enkel han­dling den dag, hvor du er mest motiveret, er du automa­tisk i gang med at forbedre din økono­mi. Og det vil nu kræve mere af dig at stoppe end at blive ved.

Adfærdsprincippet fra helvede: What-The-Hell-Effekten

Vi er nået til det sid­ste og måske farlig­ste prin­cip i en eventuel økonomisk krise. På dan­sk kan vi kalde den Så-kan-det-hele-også-bare-være-lige-meget-effek­ten. Effek­ten er på mange måder bagsi­den af consistency-medaljen.

Din plan fejler. Du falder i og får købt noget, der er lidt for dyrt. Du er nu tvunget til at annullere din faste over­førsel til din opsparing.

For at frem­stå, som én der ager­er kon­sekvent, er der nu over­hæn­gende fare for, at du drop­per hele pla­nen. Du får der­for ikke sat den faste over­førsel op til at køre igen fra næste måned, for det var alligev­el ikke lige dig.

Hvad gør du med What-The-Hell-Effekten?

Her er de to trin, der er kryp­tonit for WTH-effekten:

Første trin er at lave en plan, der ikke er for ambitiøs. En lille effekt er bedre end ingen effekt. Med en nem plan mindsker du chan­cen for at falde i. Og når først du har gjort din nye vane til en suc­ces, kan du bygge på med flere lig­nende van­er. Hvis en af de efter­føl­gende van­er går i vasken, kan du så falde tilbage på de van­er, der allerede kører.

Andet trin er at skrive din ønskede adfærd ned på en sed­del. Skriv, hvad du gerne vil opnå, hvor­for det er vigtigt for dig, og hvad din plan er for at nå der­til. Hvis alt fejler, og du er lige ved at kaste hånd­klædet i rin­gen, skal du tage sedlen frem og overve­je, om der er noget der har ændret sig. Hvis du stadig vil nå målet, er der ingen grund til at give op. I stedet skal du overve­je, hvad der gik galt, så du undgår det, når du prøver igen. Var den nye vane for svær, og kan du gøre den nemmere?

Hvor intet vover, vinder vanen

Her­fra er der kun at sige: Prøv det. Ikke alle prin­cip­per er lige effek­tive for alle, og den bed­ste vej til at finde de rette for dig er at prøve dem af.

Casper Iuul er konsulent i kommunikationsbureauet bro.

Mød

Casper Danholt Iuul
Antropolog & adfærdskonsulent

Casper arbejder med at forstå og flytte menneskers adfærd. Med en baggrund i business- og organisationsantropologi indhenter han dybdegående indsigter i målgruppens bevæggrunde for at handle, som de gør. Og han designer indsigtsbaserede interventioner, der kan skabe effektfulde adfærdsændringer.

Casper er endnu ikke kommet på TikTok eller debuteret som YouTuber. Men på trods af det har han en bred erfaring med at ændre særligt unges adfærd.

Han ved fx, hvordan man får unge til at transportere sig selv bæredygtigt, skære ned på madspild og undgå at skrive under på kviklånsaftaler.