Selvom julen også er en tid, hvor vi med en klump i halsen genser kærlighedsscenerne i ’Love Actually’ og pynter loftet med en mistelten i håbet om at møde vores udkårne under den, er det vanerne, vi især fejrer. For traditioner er i virkeligheden bare vaner, vi har formaliseret.

Traditionerne og alle de vaner, der er forbundet med dem, hjælper os til at genkalde oplevelser, vi tidligere har haft med fx julemaden eller julefilmen. Og selve gentagelsen får os til at synes endnu bedre om de samme ting. Det er derfor, vi genser de samme julefilm hvert år og spiser den samme mad. Og netop maden er svær at komme udenom, når vi taler juletraditioner. I juletiden fylder vi både middagsbord, tallerkener og vores kroppe med alt det, som traditionerne foreskriver, at vi skal indtage. Det smager dejligt, men det efterlader også mange af os med ondt i maven og tøj, der pludselig strammer lidt ekstra.

Når vi spiser en ret, oplever vi på et tidspunkt en form for sanselig lammelse ved netop denne smagsoplevelse. Det gør, at vores behov for at fortsætte med at spise aftager. Det er rigtig smart i hverdagen, hvor vi typisk ikke har så mange valgmuligheder. Men når middagsbordet under julefrokosten bugner af alt lige fra frikadeller til lakserillette, når vi aldrig den sanselige mæthed. I stedet fortsætter vi tankeløst gennem alle retter, indtil vi må knappe bukserne op for at få plads til den varme leverpostej.

Selvom der er mange smagsløg og traditioner, der skal stilles tilfredse under familiens julemiddag, er det altså en rigtig god idé at overveje, om de 10 forskellige retter alle sammen er nødvendige at have med på middagsbordet.

Men det er lettere sagt end gjort at skære ned på antallet retter under julefrokosten. Traditioner handler nemlig ikke kun om vaner. De har også den funktion, at de får os til at føle os tættere forbundet. I juletiden nedtoner vi forskelle. I stedet for at fokusere på alt det, der normalt adskiller os, er vi enige om, at jul er jul. Det skaber et fællesskab, fordi vi er enige om, hvad vi er, og hvad vi ikke er. Den norske antropolog Fredrik Barth kalder det forskelle, der gør en forskel.

Når vi sender den brune sovs rundt om middagsbordet og skovler rødkål op på tallerkenen, kan vi virkelig mærke, at vi har noget til fælles. Vi ved nemlig, at naboen på den anden side af hækken sandsynligvis spiser mere eller mindre det samme måltid. Til gengæld ved vi også, at vores naboer på den anden side af Øresund fylder deres tallerkener med noget helt andet.

Forskellene mellem os og vores svenske naboer gør en forskel. Det gør de, fordi de minder os om, at på trods af alt det, vi, i Danmark, normalt kan være uenige om, så er vi i det mindste enige om, hvordan julen er. Vi er enige om, at vi skal kæmpe om mandelgaven til den sidste kvalmefremkaldende skefuld risalamande, se Disneys juleshow og danse om juletræet.

Det lyder jo alt sammen meget fint. Problemet med julen, og traditioner i det hele taget, er, at det er en illusion, at det er det samme, der betyder noget for os alle sammen. Hvis din onkel hidser sig op over den veganske linsepostej under julemiddagen, selvom han stadig får sin andesteg, er det altså ikke selve linsepostejen, der er problemet. Problemet er, at din onkels idylliske illusion om julen er brast.

Når uenighederne dukker op under julemiddagen, og julefreden er sat over styr, er det en god idé at tage de antropologiske briller på i stedet for at se din familie gennem den tætte portvinståge. Vær nysgerrig på, hvad der betyder noget for din familie ved julen – og hvorfor det betyder noget. Det sikrer julefreden, og det sikrer nogle spændende samtaler rundt om middagsbordet.

Det er ikke altid, at den mentale kapacitet er på sit højeste efter 5 glas Amarone, og her kan Ego Depletion gøre det svært at reflektere over gode spørgsmål. Derfor giver vi dig tre spørgsmål, som du kan terpe inden julemiddagen, så du kan fyre dem af pr. refleks, når din onkel begynder at rømme sig:

1. Hvad er det du forbinder med X (fx andesteg), der gør det så vigtigt for dig?
2. Hvad tror du, at du ville foretrække, hvis du aldrig havde oplevet X?
3. Hvad gør, at du har behov for at sige sådan? Hvorfor er det vigtigt for dig at påpege?

Det sikrer julefreden, men det sikrer også nogle spændende samtaler rundt om middagsbordet.

Okay. Vi har sikret freden under middagen, og vi har sørget for, at den gode julestemning ikke bliver ødelagt af ondt i maven. Nu er der kun en sidste forhindring, før du er i mål med en hyggelig jul. Gaverne. Alene ordet kan give de fleste et vildt blik i øjnene og svedige håndflader. Ikke nok med, at butikkerne er det vilde vesten i december måned. Du vil også gerne forlade dem med den helt rigtige gave. Helst noget personligt, ikke? Sådan en gave, der virkelig viser, at du kender modtageren.

Problemet med gaver er, at vi har forskellige idéer om, hvad den gode gave er, alt efter om vi giver eller modtager den. En undersøgelse fra 2015 viser nemlig, at de fleste af os helst vil have gaver, som er noget, vi faktisk mangler. Til gengæld tror de fleste, at andre helst vil modtage personlige gaver.

Derfor behøver du heller ikke at opfinde det helt store DIY-projekt, hver gang du skal finde på en gave. Din far vil alligevel hellere have den røremaskine, han har talt om det sidste års tid, end de hæklede grydelapper, du med nød og næppe kan bikse sammen til ham. Og husk, at en praktisk gave sagtens kan være personlig. Den kan nemlig vise, at du lytter til, hvad din familie og dine venner har brug for.

Så inden du sætter kurs mod familien til tonerne af ’Driving home for christmas’, skal du huske på at:

• I ikke behøver at have alle tænkelige retter med på julebordet – det er bedst for både pengepung, klima og krop at have færre.
• den gode gave ikke behøver at være hverken kreativ eller svær at finde på. Den bedste gave er det, som modtageren faktisk mangler.
• det er forskelligt, hvad der betyder noget for folk i juletiden, men fælles for os alle sammen er, at der er stærke minder knyttet til mad, sange og film. Brug juletiden på at tale med din familie om, hvad der betyder noget. Vær nysgerrig – det er den sikreste vej til julefred.

Og hvis julen stadig ikke lige er dig, kan du glæde dig over, at det kun er i sanghæftet, den varer lige til påske.