Hvordan alvorlig sygdom lærte mig at leve drømme ud
For et par år siden blev jeg alvorligt syg.
Bare rolig, jeg har det godt i dag. Min sygdomsperiode er kun baggrundsviden for dette indlæg. Det handler nemlig om en viden, som sygdommen gav mig.
Eller rettere: En viden, jeg tvang mig selv til at få, og som jeg gerne vil give videre til dig. Jeg håber, det vil inspirere dig til at reflektere over, hvad der er vigtigt for dig. Så kan du selv springe den del over, hvor du er syg.
Mens jeg havde det allerværst, spurgte jeg mig selv:
- Hvis jeg kommer over det her, hvad er det så, jeg allerhelst vil i mit liv?
- Hvad vil jeg bruge min tid på?
- Hvad vil jeg gerne opleve?
Lyset for enden af tunnelen var så småt, at jeg havde god tid til at tænke over svarene.
De kom ned på lapper og tog hurtigt form af en liste: Min helt personlige, private liste over små og store ting, jeg gerne ville udrette.
Jeg kalder den min bucket-liste. Og den er blevet en af mine virkelig gode venner :D
Hvad er en bucket-liste?
Morgan Freeman har en fin definition i filmen af samme navn:
“A list of all the things we want to do in our lives, before we kick the bucket.”
‘Kick the bucket’ er et engelsk idiom for at dø. Det svarer til ’ting, jeg vil nå, før jeg stiller træskoene’. Men træsko-liste er ikke helt så elegant, vel?
Jeg bruger stadig bucket-listen. Den er en slags personlig kontrakt. Den husker mig på at gøre noget af betydning for mig selv og på at opleve det, jeg virkelig gerne vil. Og hvert flueben bekræfter mig i, at jeg lykkes med det.
Og hvordan fungerer den?
Et afgørende kendetegn ved listen er, at den er min. Og kun min. Det er ikke en konkurrence med nogen om, hvem der kan hakke flest punkter af og nå mest på kortest tid. Listen skal ikke evalueres eller vurderes af andre. Bucket-listen er et redskab til at tage vare på mig selv og mit liv.
Listen er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med begrebet ’self-compassion’. Det dækker over at passe på sig selv uden at dømme og evaluere sin egen indsats. Præcis som vi trøster og passer på vores nærmeste af den eneste grund, at vi godt kan lide dem og vil dem det bedste. Og jeg kan kun passe på dem, der er tæt på mig, hvis jeg også passer på mig selv. For på den måde oplever de forhåbentlig en bedre udgave af Helle.
Hvad du kan bruge denne historie til
Jeg fortæller ikke min historie for at prale. Eller få din sympati. Jeg fortæller den, fordi jeg ser en stigende tendens til, at vi i en hverdag med travle kalendere, madpakker, møder og muligheder har så travlt med at eksekvere, at vi fuldstændig glemmer at tage vare om det menneske, det hele handler om: Os selv.
Når vi endelig får en halv eftermiddag ledig i kalenderen, haster vi ned i træningscentret, snupper en kaffetur med veninden eller henter børnene tidligere, fordi vi har dårlig samvittighed over vores kroppe, vores sociale liv, vores nære. Og så kalder vi det at passe på os selv.
Misforstå mig nu ikke: Træning, venskaber og familie er vildt vigtige. Men overvej et øjeblik, om du kan svare ja til disse spørgsmål:
- Bruger du din tid på det, du allerhelst gerne vil?
- Bruger du din fritid på den måde, du ved, lader dig allerbedst op?
Selvom jeg egentlig synes, at jeg altid har kunnet taget vare på mig selv og dem, jeg har ansvar for, så skete der noget, da jeg lå i den hospitalsseng og spejdede ned i tunnelen.
Jeg opdagede, at jeg ikke kunne svare lige så skrålende JA til spørgsmålene, som jeg troede.
Det er her, du springer sygdommen over
Jeg lavede min bucket-liste, da det hele var svært. Det var en anledning for mig til at stoppe op, blive stående (eller rettere liggende) en stund og omfavne det, der omgav mig.
Der er kun en lille håndfuld andre, der har set min liste. Men på den står blandt andet:
- Jeg vil gå i Frans af Assisis fodspor.
- Jeg vil være ekstern lektor.
- Jeg vil lære at danse argentinsk tango.
Bag disse eksempler ligger der selvfølgelig en del overvejelser. Tvivl ikke på det. Jeg vil varmt anbefale dig at lave din egen liste.
Heldigvis behøver du hverken at være syg eller døende eller forestille dig, at du er det. Det kræver blot (i usynlige anførselstegn), at du tager dig mod til at stå stille og få det bedste ud af det sted, du er. Med det arbejde, du har, de mennesker, der omgiver dig, og de ressourcer, du har til rådighed.
Og så kræver det, at du er ærlig over for dig selv. Er du det, kan din liste have uanede, positive udsigter.
Find ud af, hvad du allerhelst vil – det kan hurtigt blive for sent at føre det ud i livet. Se det som en slags forlænget nytårsforsæt, der rækker langt ud over 2016.
Og måske vil du dele med os andre, hvad der kan stå på din bucket-liste?
