Vi skyder ofte brystkassen markant frem, når vi i en ledsætning fortæller, at vi har over 23.000 abonnenter her på bloggen.

Hvad vi måske ikke nævner ligeså naturligt er de 7.266 mennesker, der gennem vores blogs levetid har valgt at melde sig fra vores blog ved at klikke på ’unsubscribe’-knappen (nej, vi fortæller dig ikke, hvor den er).

7.266 mennesker. Fy for fanden, det er mange mennesker. 7000+ mennesker har bevidst tænkt over, at vi ikke var relevante for dem. Hvorfor de har afmeldt sig? Det kan vi kun gisne om.

Troede vi.

Men så fandt vi noget, der mistænkeligt ligner den hellige gral for kommunikatører. Bortset fra, at man ikke kunne drikke af den. Vi fandt den nemlig i vores email-system.

Den hellige gral, man ikke kan drikke af

Vi opdagede, at man kan give en begrundelse for at afmelde sig vores nyhedsbrev, og at vores email-system har gemt begrundelserne i alle disse år. Forklaringerne på, hvorfor vi ikke var et match, er virkelig lærerig. Og så er det sjov læsning. Virkelig sjov.

For der er altså nogle interessante forklaringer imellem.

Langt de fleste, der afmelder sig, vælger et af systemets standardsvar: ’Ikke længere interesseret’ og deslige. Ærlig talt, de er ikke så interessante. Men så er der de andre slags. Dem, der bruger det tomme felt til at forklare, hvorfor de ikke vil høre fra os igen.

Guld!

De giver os konkrete indsigter i målgrupper, positionering og om almindelig menneskelig høflighed (eller mangel på samme). Og de er ekstra gode, fordi denne feedback ofte kommer råt for usødet.

Lad os kaste os ud i det og kigge på nogle af de forskellige måder, folk lukker døren bag sig på – og hvad vi kan lære af dem. Her er 5 eksempler.

#1: Den bogstavrimende gnavpot

Begrundelse for afmelding:

”Jeres mails er blevet pisseirriterende, popsmarte pistolsælger-reklamer. En gang leverede I kvalitetsindhold. Det var dengang.”

Hvad vi tænker om den: Vi har respekt for bogstavrimet i pisseirriterende, popsmarte pistolsælger-reklamer. Og selvom vi hverken bryder os om at blive kaldt pisseirriterende eller popsmarte, så har vedkommende en lille smule fat i noget.

For på det tidspunkt, hvor den her tikkede ind, var vi nemlig begyndt at skrue lidt op for frekvensen af de salgsorienterede ting på bloggen: Fx at sælge pladser på en af vores workshops eller uddannelser, at sælge en bog, vi har lavet, eller at gøre opmærksom på andre kompetencer, man mod betaling kan købe i vores butik.

For broer jo en butik. Og det forsøger vi ikke at skjule. Vi er varsomme med ikke at blive for sælgende, men vi ønsker på den anden side heller ikke, at folk ikke opdager, at vi er en virksomhed. Det oplevede vi lidt for ofte i en periode, og hvis der ikke kommer noget forretning ud af anstrengelserne, vil der på et tidspunkt heller ikke længere være en blog at skrive til.

Men samtidig lærte vi også af kommentaren her, at vi gør klogt i at være varsomme med bloggens hårfine og afgørende balance mellem salg og videndeling.

#2: Den grammatikinteresserede fundamentalist

Begrundelse for afmelding:

”Jeg var kun interesseret i grammatik.”

Hvad vi tænker om den: Først og fremmest tænker vi, at det er et meget dogmatisk udsagn at slynge om sig med. På den anden side tænker vi, at den kunne være et forfriskende alternativ til mange andre kommunikationssituationer – fx når du slår op med en kæreste eller forlader et møde i finansafdelingen. ”Jeg var kun interesseret i grammatik.”

Men faktisk viser denne kommentar os, at vi er på rette vej med vores blog (synes vi). For vi har helt bevidst forsøgt at komme væk fra grammatikregler og over på de emner, vi rent faktisk arbejder med, så bloggen kan nærme sig vores arbejde mere og i højere grad brande os over mod de opgaver, vi gerne vil løse, og de relationer, vi gerne vil skabe.

#3: Den humoristisk afsporede

Begrundelse for afmelding:

”Det er ved at blive alt for useriøst - det har det været længe, men denne var dråben.”

Hvad vi tænker om den: Den her fik vi som en reaktion på et indlæg, hvis overskrift inkluderede ’en stiv diller’ Indlægget, som var en analyse af en overskrift fra dagens.dk, udløste (yoink!) i det hele taget en hel del kommentarer og reaktioner. Nogle var negative som den foroven, men flere var positive.

På den måde står diller-indlægget tilbage som et slags ret epokegørende fårene-fra-bukkene-indlæg hos os. Der var dem, der værdsatte komikken, og der var dem, som synes, det var for meget. Folk tog med andre ord stilling til os. De mente noget om os. Og det betyder, at vi har en position. Vi står et sted.

Og hvis du ikke på et eller andet plan kan sætte pris på overskriften:

”Mand med kraftig kæbe og stiv diller onanerede på knallert i fuld fart”.

Jamen så… hvordan skal vi sige det? Så er det okay, at vi ikke skal ses længere.

Vi er naturligvis ikke interesserede i, at folk skal flygte fra os. Men du kan kun have en tydelig position, hvis nogen er uenige med dig. Tænk, hvis alt hvad du sagde i dit privatliv skulle være sjovt for 23.000 mennesker på samme tid. Det kan ikke lade sig gøre. Du ender med at blive kedelig. Og du kan kun levere målrettet kommunikation, hvis der er nogen, dine ord ikke er relevante for.

#4: De afklarede aggressorer

Begrundelse for afmelding:

”For at være helt ærlig finder jeg langt størstedelen af de artikler I producerer (og som I linker til i jeres nyhedsbrev) amørøragtige og intetsigende - hvis ikke ligefrem selvfølgeligheder der er så banale at det tangerer niveauet for plat.”

Hvad vi tænker om den: Nu begynder tonen at accelerere lidt. ”Amatøragtige”, ”intetsigende”, ”selvfølgeligheder”, ”banale”, ”platte”. Av, der var vist én, der fik kold kaffe den morgen. Kritikken er ikke til at tage fejl af. Her er en mand, der er afklaret om vores niveau.

Hvad lærer den os, udover at der findes en masse uopdragne mennesker på internettet? Den lærer os nok i virkeligheden ikke noget, men den træner os. Den træner os i at tage imod uden at ryste på hånden.

Det er virkelig svært. Det er virkelig svært ikke at lade sig slå ud af sådan nogle grove kommentarer, men når du er publicist og stikker næsen frem, så skal du også kunne tage imod. Nøglen er at huske, at det ikke er et problem, men snarere en velsignelse, at nogle læsere bliver sure.

Kunsten er, at det er de rigtige, der bliver det. Her er vi rolige.

Her er en anden i samme skuffe, som virkelig fik os til at grine:

Begrundelse for afmelding:

”Totalt useriøs artikel - en ægte skod artikel. Så farvel med jer dummernikker.”

Hvad vi tænker om den: Afsenderen her har tydeligvis set sin andel dårlige artikler, og han genkender straks den ægte vare, når han ser den: En ægte skodartikel. Fair nok. Men det er et lærerigt møde med den virkelige verden, når vedkommende lige runder af med at kalde os dummernikker. Tænk at have det behov.

#5: Den enkelte afviger

Begrundelse for afmelding:

”Syntes det er et for stort arbejde at skulle klikke sig igennem for at blive klogere. Skal være mere enkelt at gå til.”

Hvad vi tænker om den: Det er som udgangspunkt dejligt, at vores læsere er enige med os i, at det bør være så let som muligt at bruge vores blog.

Og nu er det her ikke ment som en forsvarstale, men hvor meget nemmere kan det blive end at åbne en mail og med ét klik komme hen til et blogindlæg? Hvad er det for en forestilling, sådan en person har om, hvad en blog er for noget?

Vores overordnede pointe

Det var fem typiske eksempler fra de par hundrede individuelle kommentarer fra nogle af de i alt 7.266 mennesker, der har afmeldt sig bloggen gennem tiden.

Den overordnede pointe med at viderebringe dem her er denne: Hvis du har feedback fra din kernemålgruppe til rådighed, så tag den for guds skyld til efterretning. Den er guld værd. Lær af den, bliv klogere af den, og brug den til at gøre din profil, dit indhold og din kommunikation endnu bedre.

Vi har nu sat notifikationer til, så vi husker at gå ind og genbesøge vores hellige gral og hele tiden lære vores målgruppe bedre at kende.