Findes der et retursystem til dine dårlige affaldsvaner?
Vi ved det efterhånden godt allesammen; mange af vores indgroede vaner kan blive langt mere bæredygtige i respekt for miljø, klima og den grønne omstilling.
Det betyder bl.a., at vi bør blive endnu bedre til at kigge dybt i skraldeposen. Og til at skelne pizzabakker fra pålægspakker. I 2018 vedtog EU’s affaldsdirektiv nemlig nye mål for genanvendelse af kommunernes indsamlede husholdningsaffald. Og målene er mildest talt ambitiøse:
- I 2025 skal 55 % genanvendes
- I 2030 skal 60 % genanvendes
- I 2035 skal 65 % genanvendes
Vidste du, at nogle kommuner ligefrem har indført bøder for forkert sorteret affald? Hvis du fx bor i Brøndby Kommune, kan det koste dig 400 kr., hvis du smider din pizzabakke i plast.
Det kan altså gå hen og blive en rimelig dyr nr. 7 med ekstra ost og pepperoni.
Men inden vi begynder at ty til bødekasser ved affaldsspandene, skal vi så ikke se, om vi kan løse problematikken på anden vis?
Affald fra et adfærdsperspektiv
Lad os starte med at køre affaldet gennem to spørgsmål:
1. Har du og jeg en vis motivation for at affaldssortere?
Ja. Det har vi. Og faktisk er der mange af os, der synes, at vi alle bør sortere meget mere, end vi gør i dag.
2. Har du og jeg den rette information tilgængelig?
Ja, det har vi også. Hvordan du skal sortere dit affald, afhænger af den kommune, du bor i – og af, om du bor i lejlighed eller hus. Hvis du er i tvivl om, hvor kaffekapslen skal hen, kan du slå det op på borger.dk.
Hvis bare den gode intention var nok
Det store problem er, at affaldssortering er en af de der ting, som du godt ved, du bør gøre, men ikke lige altid får gjort.
For motivation og information er desværre ikke ensbetydende med, at du har taget ejerskab på adfærden – eller at du konsekvent følger den nødvendige adfærd i en stresset hverdag. Det kræver, at du er motiveret i netop det øjeblik, hvor du skal affaldssortere. Og hvordan kan vi arbejde med det?
Dit sorteringssystem er lige så agilt som din 2021-strategi
”Jeg har lovet mig selv, at det ikke skal handle om køkkener” indleder Niels Olsen sin tale med i Den eneste ene. Det kan vi dog ikke komme udenom, når det handler om affaldssortering. For det handler i høj grad om dit køkken.
Hjemme hos mig har jeg en plastikpose til plast. Og når den er så fyldt, at der begynder at falde tom gulerodsemballage ud af den, smider jeg den ud. Og wupti – der røg mit sorteringssystem lige lukt ned i affaldsskakten. For hvis jeg ikke har en ny plastikpose, så har jeg heller ikke en ny ’affaldsspand’ til mit plastik.
Og den metode står jeg ikke alene med. I et projekt, vi lavede i en større boligafdeling i Herlev, viste det sig, at mange af beboernes affaldssystemer var agile og fleksible.
Hvis du er fast læser her på bloggen, ved du måske allerede, at vores adfærd i høj grad er styret af den kontekst, vi står i. Derfor kan det være en udfordring med et agilt sorteringssystem, når det gang på gang ryger ud med affaldet.
Hvorfor skal sølvpapir ikke i papir?
Hvorfor skal pizzabakken ikke i pap? Hvorfor skal servietter ikke i bio, når køkkenrulle skal? Hvorfor skal mælkekartonen ikke i pap? Hvorfor skal æggebakker i pap? Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat?
Det er ikke nemt at affaldssortere. Og for at det ikke skal være løgn, er der forskellige regler for sortering på tværs af kommuner.
>> Vil du teste dine sorteringsskills? Så tag vores quiz på Instagram.
Og hvis vi lige vender tilbage til den kontekst, du står i, når du skal sortere dit affald, så er det oftest i køkkenet. Og hvornår står du i køkkenet? Typisk efter en lang dag på arbejdet efter du har hentet børn og bliver spiddet i siden af et Star Wars-lyssværd, mens du desperat prøver at koncentrere dig om at røre i kødsovsen.
Din mentale energi er lav. Du har mest af alt lyst til at tømme resterne fra ungernes fredagsslik i smug bag køkkenskabslågen. Det betyder, at hvis du skal bruge den mindste energi på at vurdere, hvilken affaldsspand din æggebakke skal i, så træffer du formentligt det nemme valg (læs: din altædende restaffaldsspand).
Ringer Greta mon på døren?
Men helt ærligt. Hvad sker der egentligt, hvis du ’kommer til’ at smide plastemballagen fra dine gulerødder i din restaffaldsspand? Ja, det er ikke, fordi Greta Thunberg ringer på døren og siger: ”Du måste sortera det i plast!”
Og det er et problem. Det har ingen konsekvens for os, når vi ikke lige orker at sortere vores affald. Der er behov for, at vi bliver ramt, mens vi er i ”affaldsmode” med en mere meningsfuld, individualiseret og brugerorienteret kommunikation.
>> Læs, hvordan vi har brugt feedback til at redde liv.
Husk nu: Du er allerede godt på vej
Ville du smide pant-flasker, batterier eller vinflasker i din skraldespand? Nej vel? For det svarer vel lidt til at ignorere en kortege af f***fingre, mens man kører med langt lys.
Det er en vane, mange af os allerede har etableret. Vi affaldssorterer pantflasker, batterier og mange af os også glas. Så vi er allerede rigtig godt på vej.
Men hvad nytter det?
Det nytter ret meget.
Et kilo genanvendt plast sparer klimaet for over 100 kilo CO2. Det er måske lidt svært lige at omsætte, så lad os lige se på nogle tal, vi kan forholde os til:
159 konservesdåser kan blive til et nyt cykelstel.
9 Børsen-aviser kan blive til 32 æggebakker.
1 kilo kartoffelskræller indeholder energi nok til 33 timers lys.
De danske husholdninger producerede 447 kilo affald per person i 2011.
Det svarer til, at hver dansker smider mere end 8 kilo affald ud om ugen. Så potentialet er stort.
Hvis du vil have hjælp til at blive endnu bedre til at sortere affald eller hjælpe andre på vej, så hiv fat i Morten, Josefine eller mig. Vi har hjulpet kommuner, forvaltninger, organisationer, boligforeninger, skoler og beboere med at affaldssortere endnu mere. Men det betyder ikke, at vi er i mål endnu.
For #thereisnoplanetb.
