Findes der et retursystem til dine dårlige affaldsvaner?

Vi ved det efterhånden godt allesammen; mange af vores indgroede vaner kan blive langt mere bæredygtige i respekt for miljø, klima og den grønne omstilling.

Det betyder bl.a., at vi bør blive endnu bedre til at kigge dybt i skraldeposen. Og til at skelne pizzabakker fra pålægspakker. I 2018 vedtog EU’s affaldsdirektiv nemlig nye mål for genanvendelse af kommunernes indsamlede husholdningsaffald. Og målene er mildest talt ambitiøse:

  • I 2025 skal 55 % genanvendes
  • I 2030 skal 60 % genanvendes
  • I 2035 skal 65 % genanvendes

Vidste du, at nogle kommuner ligefrem har indført bøder for forkert sorteret affald? Hvis du fx bor i Brøndby Kommune, kan det koste dig 400 kr., hvis du smider din pizzabakke i plast.
Det kan altså gå hen og blive en rimelig dyr nr. 7 med ekstra ost og pepperoni.

Men inden vi begynder at ty til bødekasser ved affaldsspandene, skal vi så ikke se, om vi kan løse problematikken på anden vis?

Affald fra et adfærdsperspektiv

Lad os starte med at køre affaldet gennem to spørgsmål:

1. Har du og jeg en vis motivation for at affaldssortere?

Ja. Det har vi. Og faktisk er der mange af os, der synes, at vi alle bør sortere meget mere, end vi gør i dag.

2. Har du og jeg den rette information tilgængelig?

Ja, det har vi også. Hvordan du skal sortere dit affald, afhænger af den kommune, du bor i – og af, om du bor i lejlighed eller hus. Hvis du er i tvivl om, hvor kaffekapslen skal hen, kan du slå det op på borger.dk.

Hvis bare den gode intention var nok

Det store problem er, at affaldssortering er en af de der ting, som du godt ved, du bør gøre, men ikke lige altid får gjort.

For motivation og information er desværre ikke ensbetydende med, at du har taget ejerskab på adfærden – eller at du konsekvent følger den nødvendige adfærd i en stresset hverdag. Det kræver, at du er motiveret i netop det øjeblik, hvor du skal affaldssortere. Og hvordan kan vi arbejde med det?

Dit sorteringssystem er lige så agilt som din 2021-strategi

”Jeg har lovet mig selv, at det ikke skal handle om køkkener” indleder Niels Olsen sin tale med i Den eneste ene. Det kan vi dog ikke komme udenom, når det handler om affaldssortering. For det handler i høj grad om dit køkken.

Hjemme hos mig har jeg en plastikpose til plast. Og når den er så fyldt, at der begynder at falde tom gulerodsemballage ud af den, smider jeg den ud. Og wupti – der røg mit sorteringssystem lige lukt ned i affaldsskakten. For hvis jeg ikke har en ny plastikpose, så har jeg heller ikke en ny ’affaldsspand’ til mit plastik.

Og den metode står jeg ikke alene med. I et projekt, vi lavede i en større boligafdeling i Herlev, viste det sig, at mange af beboernes affaldssystemer var agile og fleksible.

Hvis du er fast læser her på bloggen, ved du måske allerede, at vores adfærd i høj grad er styret af den kontekst, vi står i. Derfor kan det være en udfordring med et agilt sorteringssystem, når det gang på gang ryger ud med affaldet.

Hvorfor skal sølvpapir ikke i papir?

Hvorfor skal pizzabakken ikke i pap? Hvorfor skal servietter ikke i bio, når køkkenrulle skal? Hvorfor skal mælkekartonen ikke i pap? Hvorfor skal æggebakker i pap? Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat?

Det er ikke nemt at affaldssortere. Og for at det ikke skal være løgn, er der forskellige regler for sortering på tværs af kommuner.

>> Vil du teste dine sorteringsskills? Så tag vores quiz på Instagram.

Og hvis vi lige vender tilbage til den kontekst, du står i, når du skal sortere dit affald, så er det oftest i køkkenet. Og hvornår står du i køkkenet? Typisk efter en lang dag på arbejdet efter du har hentet børn og bliver spiddet i siden af et Star Wars-lyssværd, mens du desperat prøver at koncentrere dig om at røre i kødsovsen.

Din mentale energi er lav. Du har mest af alt lyst til at tømme resterne fra ungernes fredagsslik i smug bag køkkenskabslågen. Det betyder, at hvis du skal bruge den mindste energi på at vurdere, hvilken affaldsspand din æggebakke skal i, så træffer du formentligt det nemme valg (læs: din altædende restaffaldsspand).

Ringer Greta mon på døren?

Men helt ærligt. Hvad sker der egentligt, hvis du ’kommer til’ at smide plastemballagen fra dine gulerødder i din restaffaldsspand? Ja, det er ikke, fordi Greta Thunberg ringer på døren og siger: ”Du måste sortera det i plast!”

Og det er et problem. Det har ingen konsekvens for os, når vi ikke lige orker at sortere vores affald. Der er behov for, at vi bliver ramt, mens vi er i ”affaldsmode” med en mere meningsfuld, individualiseret og brugerorienteret kommunikation.

>> Læs, hvordan vi har brugt feedback til at redde liv.

Husk nu: Du er allerede godt på vej

Ville du smide pant-flasker, batterier eller vinflasker i din skraldespand? Nej vel? For det svarer vel lidt til at ignorere en kortege af f***fingre, mens man kører med langt lys.

Det er en vane, mange af os allerede har etableret. Vi affaldssorterer pantflasker, batterier og mange af os også glas. Så vi er allerede rigtig godt på vej.

Men hvad nytter det?

Det nytter ret meget.

Et kilo genanvendt plast sparer klimaet for over 100 kilo CO2. Det er måske lidt svært lige at omsætte, så lad os lige se på nogle tal, vi kan forholde os til:

159 konservesdåser kan blive til et nyt cykelstel.

9 Børsen-aviser kan blive til 32 æggebakker.

1 kilo kartoffelskræller indeholder energi nok til 33 timers lys.

De danske husholdninger producerede 447 kilo affald per person i 2011.
Det svarer til, at hver dansker smider mere end 8 kilo affald ud om ugen. Så potentialet er stort.

Hvis du vil have hjælp til at blive endnu bedre til at sortere affald eller hjælpe andre på vej, så hiv fat i Morten, Josefine eller mig. Vi har hjulpet kommuner, forvaltninger, organisationer, boligforeninger, skoler og beboere med at affaldssortere endnu mere. Men det betyder ikke, at vi er i mål endnu.

For #thereisnoplanetb.

2 Kommentarer

Hej

Interessant indlæg med mange bemærkelsesværdige pointer - jeg savner dog lidt et svar på det indledende spørgsmål.

Jeg er dog uenig i, at den rette information omkring sortering er tilgængelig - ja, den findes på borger.dk, men hvor mange står med mobilen og slår op på borger.dk for at smide 'løgnettet' i den rigtige spand.. Ingen vil være mit bedste bud. Så ja, informationen findes, men ikke i et format der er tilgængeligt, når jeg skal bruge den - og derfor ser jeg den ikke.

På Aalborg Universitet forsker man i at udvikle skraldespande, som selv kan sortere affaldet - jeg tror mere på, at det er der vi skal hen- altså teknologivejen.

Ikke nødvendigvis i private hjem, men i de store molokker nede på vejen (og ja, jeg ved godt, at de kun findes inde i byen - endnu). Jeg skal kunne smide alt mit affald i den samme sorte sæk hjemme i køkkenet, og så skal jeg bare smide den i en smart-molok ned på vejen, og så sorterer den selv korrekt - ligesom møntmaskinen i banken. Gerne med feedback/data på, hvordan jeg forbruger. Når molokken er fuld, sender den så selv bud efter skraldebilen.

Så har vi en model, hvor selv den mest dovne skralde-sorterer kan være med.

Hej Michael
Tak, jeg er glad for, du synes, det er interessant.

Jeg er enig med dig i, at det formentligt er i de færreste køkkener, vi hører: "Sætter du lige kaffen over, mens jeg går ind på borger.dk og tjekker, hvordan vi skal sortere kaffekapslen".

Men pointen i blogindlægget er ikke, hvorvidt informationen er godt formidlet. Det er blot, at informationen er tilgængelig - og det er den.

Jeg er helt enig med dig i, at vi kan diskutere formidlingen af, hvor de forskellige fraktioner skal hen. Det er også formidlingen, vi har fokus på, når vi skal sikre bedre affaldssortering i vores projekter. Vi har blandt andet testet, hvor meget information vi egentligt har brug for, og om det er bedst med billeder, tekst eller begge dele.

Det lyder som en hel genial løsning. Jeg tror også på teknologivejen. Uden at vide noget som helst om det, går jeg ud fra, at det vil tage noget tid at udvikle og implementere teknologien som løsning. Så vi bliver nok nødt til at træne vores sorteringsrutiner lidt endnu :-)

Tak for din kommentar.

/Nathalie

Carsten Ewertsen

En mulighed for at automatisere affaldssortering kunne være at emballage er udstyret med en streg/QR kode med information om hvilken type emballage der er tale om.
Derved kan man automatisere affaldssortering i lighed med flaskepant systemet, hvor msn afleverer flasker og dåser i den samme pose, som derefter bliver sorteret og panten indsat på din konto.

Hej
Tak for et fint indlæg - men jeg synes, der mangler noget. For i min verden er det ikke kun motivation, der er nødvendig, men også de rette redskaber. Hvis ens køkken er indrettet med et smart system til affaldssortering, så bliver det sværere IKKE at sortere sit affald - for så skal du træffe et valg om ikke at gøre det, og det virker fjollet. I hvert tilfælde i mit tilfælde. Og der findes masser af muligheder. Laver du nyt køkken og har penge nok, kan du få et mega-fancy system, men du kan også købe sorteringsdimser i IKEA eller Tiger, som du selv stiller ind i dit skab, eller hvad der nu passer.
Jeg er heller ikke helt enig i, at det ikke har en konsekvens, når man ikke affaldssorterer. Det har det i høj grad, den er bare ikke umiddelbar, men findes ude i fremtiden, i fiskenes maver og så videre. Men nej, låget på affaldsspanden klapper ikke ned over dine fingre, hvis du putter noget forkert i den.
Vh. Maja (en totalt hellig affaldssorterer ...)

P.s.: Man kan desværre ikke tage affaldsquizzen længere - den viser de rigtige svar i stedet - hvilket selvfølgelig også er nyttig information, bare ikke i quiz-form længere :).

Nathalie Søegaard

Hej Maja

Tak, jeg er glad for, du synes om det :-)

Jeg er helt enig i dine to betragtninger, og det er egentligt også mine pointer i blogindlægget.

Motivation er ikke nok - det kræver også de rette redskaber. Min pointe er netop, at det kan være en udfordring med agile og fleksible sorteringsløsninger - som mange bruger, og det gør jeg også selv - fordi de ryger med ud, når affaldet tømmes. Du har helt ret i, at et smart indstalleret sorteringssystem gør det svært ikke at sortere.

Du har også ret i, at det selvfølgelig har en konsekvens, når vi ikke affaldssorterer. Men som du også selv skriver, så er konsekvensen ikke umiddelbar og slet ikke i gerningsøjeblikket - den er ude i fremtiden. Og det kan være enormt svært at forholde sig til. Det gør også, at vi kan blive ved med at fejlsortere samme fraktion, fordi vi ikke ved, at det er forkert. Og jeg mener, at det er en stor udfordring, at der ikke er en umiddelbar konsekvens for vores manglende sortering eller fejlsortering.

Tak for at gøre opmærksom på affaldsquizzen. Det tjekker jeg lige op på :-)

/Nathalie


Tilføj en kommentar

Læg en kommentar

Kom i kontakt

Nathalie Søegaard

Juniorkonsulent

Nathalie er juniorkonsulent i bro. Hun arbejder med indsigt, analyse og test af nudges på mange af bros adfærdsprojekter. Hun har bidraget på feltarbejder for kunder som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og for Dansk Skoleidræt. Derudover arbejder Nathalie også med tekst og formidling, og de kompetencer har hun blandt andet brugt til at gøre økonomiske råd mere spiselige for unge.