Ud over sublimt fodboldspil blev Guardiolas Barcelona kendt for en helt speciel spidskompetence: deres genpres. Det er evnen til at presse modspillerne hurtigt, lige efter man selv har tabt bolden. For når modstanderne lige har erobret bolden, er de ude af balance, og Barcelona forfinede evnen til at vinde bolden tilbage, så snart de havde tabt den.

Generobringsspillet blev et kendetegn for FC Barcelona, og der kan garanteret skrives de første mange bøger om, hvordan man hurtigt får fat på bolden, efter man har tabt den. Guardiola gjorde noget andet. Han gjorde sin strategi for genpres

• enkel
• adfærdsorienteret
• målbar.

Vil man have nogen til at følge sin strategi, skal man fjerne så meget kompleksitet, at det gør den let at handle på. På pressemødet forklarede Pep Guardiola holdets strategi for genpres således:

”Når vi taber bolden, følger alle spillerne denne instruks: De tre spillere, der er tættest på bolden, jagter den i tre sekunder uanset modspillernes placering på banen.”

Genialiteten ved instruksen er, at den er enkel og adfærdsorienteret – og det er let at finde ud af, om man er i færd med at eksekvere strategien eller ej. Det kan man ikke sige for særlig mange organisationer.

Derudover er den særdeles effektiv, fordi du som modstander til FC Barcelona vil opleve at blive overfaldet af tre modspillere i det sekund, du har fået fat på bolden.

Sammenlign en ’Pep’ med de instruktioner og tomme credoer, du hører i selv velrenommerede virksomheder:

• ’Vi vil have kundeservice i verdensklasse’.
• ’Vi skal være markedsledende i vores niche’.
• ’Vi skal behandle hinanden med respekt’.

Eller min egen favorit:

• ”Vi skal have kunden (eller borgeren) i centrum.”

I modsætning til hvem? Alle dem, der har kunden i periferien eller hvad?

Stop jer selv.

Det er uforståeligt, svært at handle på og umuligt at se, om det bliver efterlevet i hverdagen.

Strategier, der lever i hverdagen, er dem, som du, din chef, din leverandør eller dine kollegaer har oversat til konkrete handlingsanvisninger. Det er ikke let at gøre.

Alle er enige om det med kunden i centrum, men når denne strategi skal gøres til adfærd, får vi problemer. På det konkrete niveau er der uenighed, der er besvær, og der er krav til kreativitet. Der er konflikter, hvilket vi har oplevet flere steder, hvor vi har arbejdet med denne tankegang.

Men ved at lave en ’Pep’ med din strategi og derved gøre dine anvisninger enkle, adfærdsorienterede og målbare – eller i det mindste tvinge dine kollegaer til at indgå i en diskussion om det – får du resultater.

Læs mere om bros arbejde med strategi.

Du må gerne have et abstrakt mål, men du skal oversætte det til adfærd. Visioner og missioner er fine – men brug dem som intellektuelle rettesnore for det, der betyder noget: Hvad I gør hver evig eneste dag.

Fx kunne vi oversætte ovenstående abstrakte floskler til et par helt konkrete handlinger:

• ’Vi skal behandle hinanden med respekt’ → 'Vi siger godmorgen, når vi kommer på arbejde, og farvel, når vi går.'
• ’Hav kunden i centrum’ → 'Smil altid til kunden, og sig ’hej’.'
• ’Vi vil have kundeservice i verdensklasse’ → 'Når kunden ringer med et spørgsmål, vi ikke kan svare på, viderestiller vi aldrig. Vi undersøger sagen og vender selv tilbage til kunden frem for at sende ham eller hende videre i telefonkøen.'

Opgaven er så at lave tilpas mange af disse oversættelser til, at man tror på, at adfærden kan understøtte målet tilpas sandsynligt.

Simple adfærdsmål fjerner uklarheden i linjerne og sikrer, at dine interessenter, kollegaer eller medarbejdere kan handle på strategien. Det er en måde at finde ud af, hvad man helt præcist skal gøre – og ikke gøre. Og det er jo som bekendt det, en strategi skal kunne.