Forudsætningen for at kunne behandle konflikten er, at jeg har analyseret den persontype, jeg står over for. Jeg går selvfølgelig ikke ind og kategoriserer hver spiller i kampen, men mange af spillerne kender jeg fra tidligere kampe. De fleste har jeg kendt i flere år, men der er selvfølgelig også nogle, jeg ikke kender så godt, og der er min konflikthåndtering mere intuitiv.

Jeg bruger personprofiler, så jeg kan genkende generelle persontyper og adfærd hurtigt og effektivt. Helt konkret er det DiSC-profilen, der er min foretrukne terminologi, men det kunne også være alt muligt andet.

Hvis en spiller eksempelvis søger social kontakt og anerkendelse fra mig og de andre spillere, så ved jeg, at ham her kan jeg godt tage snakken med, hvis han kommer og brokker sig. Det vil være mest effektivt over for hans type. Han vil gerne have anerkendelsen fra mig i at have ret for at vedligeholde relationen. Han har et særligt reaktionsmønster, derfor skal min behandling af ham være på en særlig måde.

Men hvis han er dominerende og aggressiv i sin fremtoning, kan det være, at jeg skal være en endnu større gorilla – det bliver man nødt til som topdommer sommetider. Man bliver nødt til at være en endnu større alfahan end dem. Som fodbolddommer skal man kunne skære igennem med maksimal volumen og kraft. Strategierne er altså afhængige af den persontype, jeg står overfor.

Superligadommerens råd til effektiv konflikthåndtering: Analyser din modtagers kommunikationsstil, og tilpas din kommunikation derefter.

For at minimere konflikter skal en leder skabe tryghed og forudsigelighed. Spillerne må på intet tidspunkt være i tvivl om, at jeg er en kvalificeret leder, og at jeg kan fjerne dem fra banen på et splitsekund, hvis jeg mener, det er den bedste løsning.

De skal være overbeviste om, at jeg har kompetencerne, og at jeg tager mig af konflikter i 100 procent af tilfældene. Englænderne kalder det firmness. Uden nogen sammenligning i øvrigt, så handler det ligesom børneopdragelse om ikke at lave undtagelser og tvivle på den overordnede strategi. Lige så snart dommeren vakler, så løber de om hjørner med én.

I starten af min dommerkarriere fik jeg prygl i pressen og på banen, fordi jeg ikke trådte nok i karakter i kampene, og spillerne ikke var trygge ved mig. Hvis spillerne er utrygge ved lederen, så er det ikke godt. I topkampe kan man se, at hvis spillerne mister respekten for dommeren, så står det rigtig slemt til.

Derfor bruger vi også meget tid på at træne kropssprog. En dommer er god, når han ser sikker ud. Brystkassen skal frem og bevægelserne være stilrene. Hvis man kigger ned i jorden og træder et enkelt skridt tilbage i en nøglesituation, er der ingen, der tror på en. De skal tænke, at ’denne leder er jeg i trygge hænder hos’.

Superligadommerens råd til effektiv konflikthåndtering: Skab tryghed i kommunikationssituationen, men udvis autoritet og handlekraft. Lav ingen undtagelser, og tænk over dit kropssprog.

Som leder må jeg aldrig tænde af. Jeg skal altid være fattet og mentalt i balance. Bliver jeg sur, så mister jeg min dømmekraft og skarphed.

Du kan finde masser af billeder, hvor jeg ikke ser fattet ud, men det er en rolle, jeg spiller. På en fodboldbane er konflikterne virkelig komprimerede, og det er 90 minutters følelsesudbrud. Der er forskellige roller, jeg kan spille, og det er helt essentielt i konflikthåndtering.

En af rollerne er den rasende. Når en spiller kommer og siger: ’Nu må du fan’me tage dig sammen og lægge en linje’, så kan jeg detonere et raseriudbrud og kalde ham tilbage og sætte ham på plads.

En anden rolle er den forstående. Her siger jeg fx: ’Det var meget dårligt af mig. Du skulle have haft fordelen i stedet for, at jeg dømte frispark, det kan jeg sagtens forstå, du er sur over’. Det er også et vigtigt rolleskift.

En tredje rolle er den humoristiske. Hvis der er en, der er rasende og kommer over og siger: ’AAAJ, der var straffe’, så kan jeg finde på at sige, ’du har sgu da tabt dig, hva?' eller ’jamen, jeg oooorker ikke dømme straffe i dag’. Det kræver selvfølgelig, at det er en person, der kan tage det.

Men man kommer faktisk meget langt med et glimt i øjet, det er med til at overrumple spilleren og få ham til at koncentrere sig om noget helt andet end konflikten.

Superligadommerens råd til effektiv konflikthåndtering: Bevar altid dit overblik, og lad ikke følelserne tage over i en konflikt. Tænk over, at indtage forskellige roller, så længe det er troværdigt, og tænk over at bruge humor.

Et af de bedste værktøjer i konflikthåndtering er indrømmelsen. Når en spiller kommer over og siger: ’Det er fandme skidt, at du ikke dømte frispark’. Så kan jeg sige: ’Det er jeg ked – det har jeg ikke set. Det er skidt af mig'. Når jeg gør det, så er der ingen konflikt. Og nogle gange indrømmer jeg faktisk ting, som jeg ikke synes er forkerte – bare for at få reaktionen. Det er et trick.

Et andet greb er humor. Det kan man komme rigtig langt med. Selvfølgelig skal man være varsom. Hvis man står over for én, der er maksimalt aggressiv og oppe i det røde felt, så er det ikke lige der, man skal komme med en joke. Men i mellemfeltet kan det virke meget afdramatiserende.

Det tredje trick er slet ikke at have samtalen. Hvis der kommer én hen og siger: ’Eeej Kenn, det er fandme for meget’…så vender jeg mig sommetider om og tager mig af noget andet, fx pudse næse, placere bolden anderledes eller lignende. Så ER der ingen konflikt. Der er selvfølgelig meget situationsbestemt.

Og det afhænger af, hvilken type han er, og hvor han står på konflikttrappen. Som leder skal man selvfølgelig ikke være en struds og ikke tage sig af konflikten og kommunikationen, men jeg bestemmer som leder, hvornår jeg vil have den. Så kan det være, at jeg senere går hen til spilleren og siger, ’Morten, jeg forstår godt situationen,’ siger Kenn Hansen.

Superligadommerens råd til effektiv konflikthåndtering: Arbejd med indrømmelsen, humoren eller overvej at dirigere opmærksomheden et andet sted hen.

Nu har vi hørt fra en Superligadommer. Men hvad med din faglige virkelighed? Har du nogle erfaringer med at håndtere konflikter, som vi andre kan nyde godt af?