Du kan godt være elendig til at skrive, selvom du er god til at stave

Hvil øjnene, og få læst blogindlægget højt.

Tillad mig at skrive noget helt indlysende: Kvaliteten af enhver tekst afhænger af de ord og sætninger, den består af. Forstår man sætningerne? Giver ordvalget mening? Sidder kommaerne, som de skal?

Selvfølgelig. Det er jo netop ord og sætninger, der tilsammen udgør skriftsproget.

Men hvis man tror, at det alene er nok til at skrive en god tekst, så må man tilbage til start og prøve at slå en sekser. For du kan godt være dårlig til at skrive, selvom du er god til at stave.

Det overrasker selvfølgelig ikke de kloge læsere af bloggen her. Men når jeg holder kurser i skriftlig kommunikation, bliver jeg ofte mødt af overraskede øjenbryn, når jeg siger, at skriftlig kommunikation har tre dimensioner.

Så viser jeg som regel denne figur:

Nogen burde trykke en t-shirt med det her motiv.

Og så siger jeg til dem – med bister mine og knytnæven hævet i trussel – at hvis deres tekst fejler på én af de tre dimensioner, har det været spild af tid at skrive den.

Du skal altså kunne sætte disse flueben ved din tekst, før du er i mål:

  • ORD: Du har valgt dine ord med omhu, skruet dine sætninger rigtigt sammen, redigeret grundigt og læst den hårdeste korrektur på din tekst.
  • UDSEENDE: Du har kigget på din tekst som en skulptur og arbejdet med dens visuelle side.
  • MINDSET: Du har – før alt andet – gjort dig grundige overvejelser om det resultat, din tekst skal skabe.

Lad os tage dem en for en i omvendt rækkefølge.

MINDSET: Skriveprocessen starter, før du trykker på tastaturet

Der er ikke nogen pointe i at skrive noget som helst, hvis du ikke har en klar plan for, hvad der skal ske. Alt for mange amatørkommunikatører sætter gang i en kompasløs ordtornado uden at have stillet sig selv nogle af disse obligatoriske spørgsmål:

  • Hvem er din modtager?
  • Hvorfor skal han overhovedet interessere sig for, hvad du skriver?
  • Hvad vil du gerne have, at han skal gøre, efter han har læst teksten?
  • Hvilke modargumenter tror du, han kunne have?
  • Hvad skal der til for at overbevise ham?
  • Hvor, hvornår og hvordan møder han din tekst?
  • Hvilke spørgsmål vil han sandsynligvis stille?

Man kan let finde på 20 spørgsmål mere. Og det er først, når du har formuleret konkrete og realistiske svar på den slags vigtige spørgsmål, at du må røre ved dit tastatur.

Læs mere om mindsettet: Følg denne opskrift, hvis du vil forføre dine læsere

UDSEENDE: Gør din indre cheerleader glad

De siger, at ægte skønhed kommer indefra. De lyver. I hvert fald når det kommer til tekster, for her betyder din teksts visuelle appel en hel del.

Lad mig vise dig to eksempler. Så tager vi det med cheerleaderen bagefter. Her er det første eksempel:

Kilde: Nielsen Norman Group

Hvad kigger vi på her?

Et såkaldt heat map af en tekst fra en hjemmeside, som viser, hvorhenne på siden læserne har kigget mest. Det kan man måle ved hjælp af en eye track-test.

Hvad viser billedet så?

De varme farver viser de områder og afsnit, læserne har givet mest opmærksomhed. Derudover har vi lavet tre markeringer:

A) Den indledende overskrift og det første afsnit får en del opmærksomhed.

B) Den første punktopstilling med luft omkring sig tiltrækker sig også pæn opmærksomhed.

C) Den sidste halvdel af teksten er det kun de færreste, der når ned til.

Hvad kan vi lære af det?

De her tre ting:

  1. At vi skal være vildt overbevisende og relevante for læseren i tekstens indledning. Det er dér, slaget står.
  2. At luft på siden og punktopstillinger er naturlige magneter for læsernes øjne.
  3. At folk generelt ikke gider kæmpe for at forstå os. Den nederste punktopstilling består af 6-7 linjer lange og tætskrevne punkter. Det er et kommunikativt mordvåben.



Og eksempel nummer to:

Kilde: Michael Aagaard

Hvad kigger vi på her?

To forskellige versioner af den samme tekstbid, som konkurrerede om at ”klare sig bedst” – i det her tilfælde at få flest muligt til at trykke på en grøn KØB-knap et andet sted på skærmen.

Hvad viser billedet så?

De grønne ringe fremhæver forskellen på de to tekster: At der er én ekstra linjes mellemrum mellem underoverskrifter og brødtekst i det nederste eksempel. Det var det eneste parameter, der blev testet på.

Hvad kan vi lære af det?

10 % flere trykkede på den grønne knap i det nederste tilfælde. Mængden af såkaldt luft eller ’white space’ på siden havde altså direkte indflydelse på salget af det produkt, det hele drejede sig om.

Hvis du ikke måber lige nu, skal du skamme dig.

”Og hvad var så det med cheerleaderen?”

Når du bliver præsenteret for en tekst, reagerer du helt instinktivt på den. Du kigger på den i dens helhed, og dit øje scanner siden i håbet om at blive mødt af noget, der ser både imødekommende og venligsindet ud.

Der sidder en cheerleader inde i dit hoved og forstærker den umiddelbare reaktion. Hvis teksten ser overskuelig og indbydende ud med korte afsnit, punktopstillinger, luft på siderne og fængende indledninger, ryster cheerleaderen energisk med pomponerne, spjætter med benene og råber til dig: ”Den her tekst kan du godt overskue at læse. Kom så, kom så, kom så!”

Bliver du derimod mødt af en møggrå tekstmur, smider cheerleaderen pomponerne i afmagt og går ind og lægger sig. ”Du må klare dig selv, makker.”

Læs mere om at give teksten form: Lynguide til at skrive webtekster, der bliver læst

ORD: Rediger til kvalmegrænsen

Nu har du mindsettet på plads, og din tilgang til din tekst er gennemsyret af, at den skal sammensættes så nydeligt og overskueligt som muligt. Nu må du gerne gå i gang med at skrive. For nu følger du en plan at skrive efter.

Når du så har skrevet dit første udkast, går du det maskinelt og ultradisciplineret igennem for ordflom, klumper i grammatiksovsen og andre forbedringspotentialer.

Brug fx disse 5 teknikker:

  1. Rediger med enter
  2. Sæt flere punktummer
  3. Reparer uduelige sætninger
  4. Lug ud i djævleord
  5. Lav et Picasso-tjek

De 5 teknikker er (tilfældigvis!) samlet i dette indlæg: 5 simple tekstforfattertips, der rykker din tekst fra discount til delikatesse.

Sådan – så nåede vi hele vejen rundt om pyramiden og de tre dimensioner i skriftlig kommunikation. Du kan jo passende tegne den på en post-it, som du klistrer på din skærm til evig påmindelse.

På dine læseres vegne: På forhånd tak.