3 videoklip, der vil få dig til at tabe kæben

3 videoklip, der vil få dig til at tabe kæben. kommunikation og adfærdsdesign

Her får du tre videoklip. De er FANTASTISKE.

Babyen har lige set dem.

Hver især illustrerer de et psykologisk princip, du skal være bekendt med, når du lever af din personlige indflydelse. Så læn dig tilbage, og lad din kæbe ramme bordet.

Husk: Se videoklippet, inden du læser teksten. På den måde får du mest ud af det. God tur – bare det var mig, der skulle se dem for første gang igen.

#1: Korttricket, du ikke kan regne ud

Her er den første. Kan du regne korttricket ud?

Change blindness

Videoen illustrerer et tankevækkende psykologisk fænomen, der kaldes change blindness. Grundlæggende dækker princippet over, at vi mennesker ofte er blinde for drastiske ændringer i det miljø, vi færdes i. Når vi har vores opmærksomhed rettet mod et specifikt element, så ser vi det – og kun det.

Konsekvensen er følgende afgørende princip for din personlige indflydelse:

Din modtager finder det, de leder efter

Hvis du skal overbevise en genstridig modpart om, at de tager fejl, så er det næsten umuligt, med mindre du har sat dem i en følelsesmæssig tilstand, hvor du giver dem mulighed for at ændre mening. Det faktum, at vi målrettet leder efter elementer i vores omgivelser, der understøtter, at vi allerede har ret, er så udbredt og naturligt, at psykologer har et navn for det: Confirmation bias.

Konklusionen af denne psykologiske mekanisme er, at det eksempelvis er en beviselig graverende fejl at argumentere rationelt med en modpart, der allerede har besluttet sig for at mene det modsatte – de vil nemlig kun se alle de steder, hvor din argumentation slet ikke holder. Brug i stedet din tid på at styrke relationen med dem, så du på den måde kan påvirke dem til at åbne deres perspektiv og ikke kun være fokuseret på deres eget korttrick.

#2: Hvilken streg er længst?

Ud over den accepterede hårmode i 70'erne, så er dette videoklip også værd at se, fordi det udstiller, hvor let vores følelser kan trumfe vores rationalitet:

Gruppepres

Dette eksperiment er oprindeligt foretaget af Solomon Asch. Det viser, hvordan vi mennesker har en enorm lyst til at indordne os under ’gruppens’ holdning og vurdering. Også selvom den går imod vores åbenlyse oplevelse af, hvad vi bør gøre eller sige.

I Solomons eksempel er der tale om rent gruppepres og frygt for at skille sig ud. I et mere etisk overbevisningsperspektiv peger princippet på, at du er nødt til at vise din modtager, hvordan dit ønske, produkt, holdning eller strategi stemmer overens med gruppens mening. Hvis du kan det, så får du mere indflydelse.

Men det kommer jo ikke bag på dig – for jeg har allerede skrevet om Social Proof, som er en variation over princippet. Få konkrete råd til at bruge princippet her:

Hvad håndklæder kan lære dig om personlig indflydelse

#3: Ville du kunne genkende verdensklasse?

Tilbage i 2007 lavede Washington Post et fascinerende forsøg med en af verdens dygtigste violinister, Joshua Bell. De placerede ham i metroen og lod ham opføre seks klassiske stykker for at se, om de forbipasserende ville notere sig, at en af verdens største musiske begavelser gav koncert lige foran dem - iøvrigt spillende på en Stradivarius-violin til flere millioner dollars. Se deres reaktion her.

Konteksten trumfer indholdet

Er det ikke utroligt?

Folk bemærker det slet ikke.

1097 passerede geniet, der leverede verdensklasse lige foran dem. Syv stoppede og lyttede. Syv!

Men det er faktisk slet ikke noget ny viden, for videnskaben har vidst det længe.

Når vi mennesker skal vurdere et produkt, en pris eller verdensklasse, så bruger vi konteksten til at vurdere kvaliteten. Det er en irrationel proces, men konteksten vil ofte trumfe selve produktets kvalitet.

Selvom det er en af verdens absolut dygtigste violinister, der står foran os, så vil vi ikke anerkende det, fordi personen står i metroen og spiller for småpenge. Og hvis man spiller musik i en metro, så viser konteksten, at man ikke er dygtig nok til at leve af det.

På samme måde er det med vin. Prisen på en vin er altafgørende for, hvordan vi vurderer dens kvalitet. Hvis en vin er dyr, vil vi automatisk vurdere den som værende bedre end de billigere alternativer. Men i blindsmagning viser forsøg, at de fleste faktisk har en tendens til at foretrække de billige vine fremfor de dyre. Med andre ord så er det konteksten - i dette tilfælde prisen - vi bruger til at bestemme os for kvaliteten.

Som jeg skrev i det sidste indlæg om Sinatra og Aristoteles, så viser dette princip om kontekst over substans endnu engang, hvor vigtigt det er, at man spekulerer i miljøet og omgivelserne, når man fx skal arbejde med sin troværdighed.

Hvad siger du? Tabte du kæben? Gav det stof til eftertanke, eller havde du måske allerede set et par af videoklippene?