Truer dit kropssprog din troværdighed?
Vores kroppe larmer. Og her tænker jeg hverken på knurrende maver, støjende opstød eller det, der er værre. Jeg taler om den måde, vores kropssprog kan forråde os, når vi har allermest brug for at trænge igennem med vores velovervejede budskaber.
Det er vores hjerner, der driller os: Lidt hårdt trukket op bliver vores reflekterede og innovative neocortex overdøvet af den dumme del af hjernen, nemlig det limbiske system, der styrer vores følelser. Og det kan have uheldige konsekvenser for vores gennemslagskraft og troværdighed. Fx hvis vi skal på scenen som taler, formidle upopulære budskaber til vores medarbejdere, levere på et krævende kundemøde eller forhandle næste års bevillinger på plads med ledelsen.
Godt kropssprog handler derfor om at være bevidst om ens ellers ikke bevidste reflekser. En skærpet bevidsthed og træning kan trække styringen tilbage til den kloge del af hjernen og afhjælpe de værste kropssprogssyndere.
Her får du 13 eksempler fra kropssprogets store ordbog, som du kan holde øje med, næste gang du vil igennem med et vigtigt budskab. Jeg har hentet dem dels i den tidligere FBI-agent Joe Navarros bog What Every Body Is Saying, og dels fra vores egne erfaringer fra arbejdet med at udvikle effektive kommunikatører.
De kan opdeles i tre kategorier:
1) Lad være med at pille.
2) Lad være med at gemme dig.
3) Bekæmp tyngdeloven.
1) Lad være med at pille
Følelsen af usikkerhed giver os en instinktiv trang til at berolige os selv. Vi benytter os af ’pacifiers’ og trøster os selv med berøringer. Når beskeden om usikkerhed går ud fra det limbiske system, kommer arme og hænder os til undsætning. Nogle fjerner imaginære hårtotter, mænd retter på slipset og andre glatter på tøjet.
Find din egen pacifier, og hold op med at bruge den – så har du fået kontrol over et markant usikkerhedssignal. Min personlige favorit har altid været en insisterende masseren af venstre øreflip.
Rullekraven: Mange populære pacifiers ligger omkring det følsomme halsparti – en beskyttende hånd bag nakken, en finger, der løsner trykket fra skjorteflippen eller leger med halskæden. Mange kvinder holder af at lægge en beroligende hånd over ’the neck dimple’, smilehullet mellem kravebenene.
Ansigtsmassøren: Især hos mænd er ansigtet populært, når usikkerhed eller irritation skal dulmes – panden kan få en skrubbetur, øjne gnides, eller skægget nulres.
L’Oreal-fælden: Når man skildrer flirtende kvinder på film, er leg med håret et yndet virkemiddel. Af samme grund er det en god ide at lade være, når man gerne vil tages alvorligt for sin faglighed.
Stylisten: Hvis din samtalepartner begynder at rumstere med knapperne på trøjen eller at rette på jakken, kan det være et tegn på behov for beroligelse.
2) Lad være med at gemme dig
Usikkerheden sætter gang i et oldgammelt forsvarssystem, hvor vi forsøger at slippe af med opmærksomheden og gøre os usynlige og ufarlige. Det er et instinkt, som stammer fra en tid, hvor vores største fjender var store, dumme rovdyr med dårligt syn. Og instinktet går begge veje, for som modpart aflæser vi det præcis, som fortidens sabelkat ville have gjort; vi er klar til at gå efter struben på det svage bytte, så lad være med at gemme eller underkaste dig.
Den tissetrængende: Skal du præsentere stående, så pas på med at krydse benene. For det første er det et signal om, at du ikke er grounded og dermed svag, fordi du tydeligvis er nem at få ud af balance. Og for det andet styrker de krydsede ben din egen usikkerhed, da den dårlige balance udfordrer resten af fysikken.
Brynje 1: Korslagte arme er ikke altid skidt – det kan sagtens være en afslappet positur. Men står du sammen med en, der pludselig folder armene over brystet og krammer overarmene med hænderne, har du muligvis sagt noget grænseoverskridende.
Brynje 2: Usikkerhed kan også give en instinktiv trang til at beskytte overkroppen. Det kan fx være en bøjet arm, der holder fast i en strakt arm, ligesom en pludselig trang til at klø sig på overarmen eller at lege med armbåndsuret er alibier for en beskyttende arm foran kroppen. Husk nu: Lad være med at pille!
Den omvendte spejder: Der er intet så usikkert som en sammensunket positur med krum ryg og fremskubbet hofte. ’Ret ryggen, og tal sandhed’ stod der på mine brødres FDF-spejderspænde, og det fortæller meget godt, hvordan vi instinktivt knytter krop og ord. Så hvis du retter ryggen, øger du chancen for, at din sandhed når frem.
Skildpadden: Skildpadder har som bekendt en meget effektiv beskyttelsesteknik – og lad dem endelig beholde den for sig selv. Et modigt og selvsikkert signal er at holde hovedet højt løftet.
Lene Espersen: En meget brugt teknik blandt kvinder til at signalere underkastelse er Lene Espersens gamle specialitet: at lægge hovedet på skrå. Måske et tidligt indlært sødmesignal? Det virker selvsagt ikke beroligende på et vigtigt møde, til en præsentation eller en lønforhandling, hvor vi gerne vil vise autoritet og beslutningskraft.
3) Bekæmp tyngdeloven
Det skal ikke kun handle om de ting, der viser svaghed og usikkerhed. Her til slut får du to signaler, der hører til det, Navarro kalder ’gravity defying features’ – groft defineret betyder det, at opadgående bevægelser signalerer optimisme.
’Steepling hands’: Umiddelbart efter at have læst om det, Joe Navarro kalder steepling hands, sad jeg til et vigtigt kundemøde sammen med min chef. De to kunder, som jeg skulle løse en opgave for, kendte primært min chef og tog ikke megen notits af mig. Jeg besluttede mig for et eksperiment: Jeg supplerede en fremadlænet positur med at stable hænderne. Det var overraskende effektivt; 1½ replik senere blev jeg uden andre indsatser inddraget i samtalen.
Kobraen: Hænderne bag nakken er et meget selvtillidsfyldt signal – faktisk så selvtillidsfyldt, at du i de fleste situationer bør undlade den: Du vil ofte blive mistænkt for arrogance eller ligefrem uopdragenhed. Ifølge Navarro er kobraen forbeholdt CEO’s.
Laver din chef også kobraen? Har du en pacifier, du tyer til i usikre situationer? Del dine eksempler med os i kommentarfeltet herunder.
