Stryg din jobansøgning
Der er en god forklaring på den lettere click-bait-inficerede overskrift i dette blogindlæg. For din og dine naboers sikkerheds skyld stryger vi derfor direkte ind i en papskåret, pædagogisk pointe – eller advarsel, om du vil: Dette er IKKE en opfordring til at hive det glohede strygejern frem for at give dine A4-sider med ansøgning og CV det glatte lag i den helt bogstavelige betydning. Men jeg lover, at der klæber sig en illustrativt stærk anekdote til strygejernet. Den får du lidt senere. Først skal vi lige igennem en enkelt indsigt om adfærd, som understøtter strygejernsmetaforen.
Hånden på hjertet: Har du nogensinde taget dig selv i at se en fremmed person på gaden og tænke ”sikke en klovn”?
Høfligt? Nej. Naturligt? Ja. Det tager nemlig os mennesker under et sekund at danne et indtryk af et andet menneske. Ud fra et evolutionsperspektiv er det sådan set meget smart, da det gør os i stand til at skelne venner fra fjender. Psykologisk er vi mennesker skruet sådan sammen, at vi per automatik propper ting eller mennesker i kasser. Det er også derfor, at vi let kommer til at stereotypisere – altså har fordomme om ’typer’ af mennesker, som vi lige har mødt. Det er sådan, vi navigerer i verden. Og den kendsgerning er værd at bringe helt frem på nethinden, når du skal skrive din næste jobansøgning.
Du er da mere end 7 sekunder værd
Du har sikkert læst, at rekrutteringsansvarlige i snit bruger ca. 4-7 sekunder pr. ansøgning.
Men hvor lang tid bruger du på at skrive en ansøgning og rette dit CV til? Flere timer? Flere dage? Det er godt nok strengt, at de så ikke engang gider gøre sig umage med at læse det ordentligt. Men hvis vi for en stund erkender, at virkeligheden forholder sig sådan, hvad skal du så gøre for ikke at blive kasseret hårdt og brutalt i den flygtige diagonallæsning?
Tre tricks, der får din ansøgning til at brænde igennem
#1 Find strygejernet frem
For nogle år siden så jeg et comedyshow på TV. Der var mere end femten komikere på scenen. De fjorten af dem står sløret i kulissen af min hukommelse, mens én har brændt sig helt og aldeles fast. Nemlig ham med strygejernet. Ja, du læste rigtigt. Ham med strygejernet.
Denne komiker kom nemlig på scenen med et strygejern. Han tog selvsikkert fat i mikrofonen og spurgte på vegne af publikum ”hvorfor har jeg taget et strygejern med?”. Han forklarede, at der jo kom mange komikere på scenen, og derfor ville det blive svært for publikum at huske, hvem der sagde hvad. Men havde man et strygejern i hånden, så ville man blive husket som … ja ham med strygejernet. Ganske enkelt.
Hvorfor er det så godt tænkt? Fordi komikeren skaber en ny kasse i publikums bevidsthed. Nu har vi nemlig to kasser: Dén med en række af komikere, hvor vi ikke kan skelne den ene punchline fra den anden – og dén med en komiker, der har et strygejern med. Og jeg kan stadig huske ham. Han har såmænd strøget sin entré fast i min hukommelse.
Og hvad har al den snak om strygejern at gøre med dig, der bare gerne vil lande et godt job? En hel del, faktisk. Når du skriver din ansøgning, skal du nemlig huske på, at båndbredden hos os mennesker er begrænset. Også hos den rekrutteringsansvarlige, der skal vurdere din ansøgning. Du skal finde dit metaforiske strygejern, du kan stå og flagre med, så du skaber en nødvendig stopklods i din drømmearbejdsgivers diagonallæsning. Skabe en ny kasse i hendes eller hans bevidsthed. Grebene kan være forskellige. Det kan være via humor, en særlig sproglig formidlingsform eller ved at iscenesætte din faglighed på en overraskende måde.
#2 Krøller eller ej?
“Lær at stryge og opret et godt og billigt Vaskeri, saa er De sikker paa Søgning”, skrev Emma Gad engang. Det handlede vist mest om at tiltrække et godt giftemål. Og ikke en potentiel ny arbejdsgiver. Men da der i begge tilfælde er tale om en form for bejleri, tillader jeg mig at bruge hendes ord her.
For er der plads til krøllede ærmer i den virksomhed, du søger job i? Eller er den nystrøgede skjorte, hvad sig hør og bør?
Jeg taler selvfølgelig ikke om, hvad du skal tage på til din næste jobsamtale. Men stadig om at skrive en ansøgning, der imponerer på den helt store klinge. Det kræver, at du demonstrerer, at du forstår virksomhedens kultur og formår at spejle dig i den. Du skal ikke bare sige det – du skal rent faktisk vise det.
Vi snittede den psykologiske kassetænkning i indledningen, og den smider jeg lige i puljen igen. For faktum er, at vi godt kan li’ mennesker, der er ligesom os selv. Mennesker, der passer ind i den samme kasse som os.
Så hvordan taler den virksomhed, hvor du gerne vil sætte din velpudsede sko i døren? Mange virksomheder i dag har en Tone of Voice. Den sætter rammerne for måden, en virksomhed kommunikerer på. Og det er ikke nødvendigvis det, den siger. Men måden, den siger det på.
Ofte kan du allerede fornemme det i stillingsopslaget. Men hjemmesiden og de sociale medier er også gode pejlemærker for, om der er plads til krøllede formuleringer, eller om du bør skrive mere tilknappet.
#3 Perleplader og madpapir
Det er din fornemmeste opgave at fortælle, hvordan du passer ind i jobbet som [indsæt selv jobtitel]. For hvis du ikke kan se det for dig, hvordan skal Anette i HR så kunne?
Hvad er det helt præcist, virksomheden får, hvis de vælger at ansætte netop dig? Allerede nu kan du skabe et scenarie ved at beskrive konkrete situationer, opgaver eller idéer, som du kan bidrage til – og ikke mindst, hvordan du vil gøre det.
Det er lidt som med perleplader. Ikke en demonstration af dine finmotoriske evner, men en øvelse i at visualisere, hvad du kan udrette i virksomheden. Perleplader kan være et spændende bekendtskab. Man ved aldrig helt, om resultatet bliver, som man har forudset, når strygejernet først har været involveret. En personlig læring herfra er, at madpapir er en vigtig detalje, hvis det hele ikke skal ende som et klistret plastik-inferno med en syntetisk odør.
Sådan er det også med din ansøgning – for det er muligt, at du har gode forslag til nye måder at løse opgaver på, men gør det med en portion respekt og ydmyghed. Der skal altså madpapir på din velmenende, velkomponeret perleplade.
Misser du den røde tråd?
Der er ikke nogen facitliste til den perfekte jobansøgning. Der er ting, du for alt i verden ikke skal skrive. Fx at du brænder for kommunikation, kan have mange bolde i luften eller har flair for et eller andet. Men det ved du sikkert allerede. Disse klichéer vil fordufte som varm damp fra et strygejern i din modtagers hoved.
Det kan lyde banalt, men grundlæggende skal du skabe en sammenhængende, rød tråd i ansøgningen – og holde fast i den, som var det din iPhone på årets eneste badedag ved Vesterhavet. Forestil dig fx, at nogen havde skrevet et helt blogindlæg om jobansøgninger og brugt størstedelen af indlægget på at tale om strygejern.
