Det er en god start at invol­vere dine kol­le­gaer, inden du imple­menter­er en ny foran­dring. Der­for er det helt rigtigt at gå under­sø­gende til værks, når du vil være klogere på, hvad men­nesker rent fak­tisk gør, og ikke hvad de siger, de gør. 

Du skal turde at udfor­dre din gængse under­søgelses­me­tode, når du eksem­pelvis vil under­søge dine kol­le­gaers præfer­ence for flek­si­bilitet på arbe­jd­splad­sen. Der er særligt tre opmærk­somhed­spunk­ter, du bør overve­je, inden du går i gang. 

Først og fremmest skal du overve­je, hvilket for­mat, du pakker din under­søgelse ind i, og hvem der skal udføre undersøgelsen. 

Bar­riere: Hvis du sæt­ter dig direk­te over for dine kol­le­gaer og beg­y­n­der at spørge løs, risik­er­er du at få svar baseret på inten­tion­er alene. Det kan ske, for­di dine kol­le­gaer bliv­er påvir­ket af din tilstedeværelse. 

Løs­ning: Hvis det er muligt, så hold din under­søgelses­form anonym – det får i højere grad dine kol­le­gaer til at tale sandt, for­di ingen på arbe­jd­splad­sen vil kunne spore tilbage, hvem der har for­t­alt om en adfærd, der stikker uden­for nor­men. Alter­na­tivt kan du invol­vere en objek­tiv tred­je part til at udføre under­søgelsen. På den måde undgår du igen, at dine kol­le­gaer forsøger at leve op til sociale normer på jeres arbejdsplads. 

For­di dine kol­le­gaer er let­påvirke­lige i forhold til at frem­stå socialt accepterede, er dit ord­valg afgørende i din søgen på data, der afspe­jler deres adfærd.

Bar­riere: Hvis du formi­dler dine spørgsmål i en søgende kon­struk­tion eller helt og alde­les undgår at forholde dig til den konkrete sit­u­a­tion, under­søgelsen han­dler om, risik­er­er du at få svar, der ikke afspe­jler hverdagen. 

Løs­ning: Vær opmærk­som på din spør­geteknik. Det er vigtigt, at du stiller indi­rek­te spørgsmål, og brug gerne konkrete eksem­pler, hvor inter­view­eren involver­er sig selv, som eksempelvis: 

• Inter­view-spørgsmål: Jeg nød selv at arbe­jd­ede hjemme under coro­na, men nu kan jeg godt mærke, at når alle mine kol­le­gaer er på kon­toret, så er det svært for mig at blive hjemme. Hvor­dan er din oplevelse af hen­holdsvis at arbe­jde hjemme og inde på kontoret?

Du kan også opstille sce­nar­i­er, hvor du beskriv­er en tænkt sit­u­a­tion og bed­er dine kol­le­gaer gen­nemgå, hvor­dan ved­k­om­mende tror, andre kol­le­gaer ville gribe den beskrevet sit­u­a­tion an. Ved at gøre andre kol­le­gaer til hov­ed­per­son­er i sce­na­r­i­et, fjern­er du fokus fra den kol­le­ga, du inter­view­er, som nu ikke læn­gere behøver at leve op til sociale normer i sin fortælling. 

Når du vil være klogere på dine kol­le­gaers adfærd, giv­er det mening at bevæge dig ud i den kon­tekst, dine kol­le­gaer befind­er sig i. Når vi fx befind­er os bag skrive­bor­det, har vi let­tere ved at erindre, hvor­for det er rarere at sid­de der end ved hjemmeskrive­bor­det – og omvendt.

Bar­riere: Hvis du ikke under­søger din prob­lem­still­ing i den kon­tekst, den find­er sted i, så risik­er­er du at stå tilbage med data, der er baseret på hukom­melse, forestill­inger eller ube­v­id­ste fortællinger.

Løs­ning: Vælg en under­søgelses­me­tode, der repræsen­ter­er kon­tek­sten. Du kan fx lave Walk Alongs, hvor du føl­ger en kol­le­ga rundt i deres gøremål, mens du stiller spørgsmål. Du kan også delt­age i et rel­e­vant møde. Eller du kan benytte video- eller fotoobservation. 

Har du talt med din mål­gruppe i dag? Hvis nej, så er det et godt sted at starte, inden du kaster dig over dit næste pro­jekt – og nu ved du forhåbentlig, hvor­dan du får dem til at tale om adfærd frem for inten­tion­er – adfærd, du kan basere din næste løs­ning på. Hvis du vil have inspi­ra­tion til, hvilken under­søgelses­me­tode du bør bruge, eller hvor­dan du undgår Social desir­abil­i­ty bias i dine data, så send mig en mail.