Du kender den sikkert. Den der langhårede virk­somhedsstrate­gi, der er spun­det ind i så meget bull­shit-lin­go, at du har svært ved at se menin­gen for bare uld. Floromvundne fras­er og fraværet af en fast form gør det næsten umuligt at lure, hvad der er hov­ed og hale i strate­gien – og i hvilken ret­ning, den løber.

Hvor efter­lad­er det dig? Sandsyn­ligvis med en vis berøringsangst og en følelse af, at strate­gien er et fremmed dyr i skoven, du hverken har lyst til at nærme dig eller tage ejer­skab på. Og det er ærg­erligt, for hele pointen med strate­gia­r­be­jdet har unægteligt været at få gode inten­tion­er, ambi­tion­er og vision­er ud at leve i virk­somhe­den. Med øns­ket om at vise kurs, skabe mening og danne fun­da­ment for reel forandring.

Følelsen er du ikke alene med, kan vi hur­tigt berolige dig med. I vores arbe­jde med strate­gikom­mu­nika­tion møder vi nem­lig meget ofte denne prob­lem­still­ing hos vores kun­der; at for­men og formidlin­gen spæn­der ben for, at strate­gien kan få det liv, den fortjener. 

Men fat mod. Der er gode råd at hente i dagens blogindlæg – uanset om du selv udvikler en strate­gi, har ans­var for at imple­mentere den eller blot skal forholde dig til den som medar­be­jder. Vi starter dog lige med at se på årsagen til sagens kompleksitet.

Der er mange gode grunde til, at en strate­gi hur­tigt udvikler sig til en langhåret stør­relse. Og hvor­for nu det? Jo, hvis vi lige for et moment dvæler ved hele præmis­sen for at udvikle en strate­gi, så er der mildest talt flere for­mål i fold­en. En strate­gi er et ambitiøst tilt­ag, der skal tjekke mange bokse af. I den ideelle ver­den skal den:

• udstikke virk­somhe­dens retning
• iden­ti­fi­cere udfor­dringer og løsninger
• definere mulighed­er og udviklingspotentiale
• fork­lare virk­somhe­dens vision
• give mening nu og her – og på den lange bane
• tale til alle medar­be­jdere i en virk­somhed – på tværs af kom­pe­tencer og fagligheder.

Phew! Den tjek­liste kan give selv det mest kølige overb­lik sved­per­ler på frontal­lap­pen. Og den fork­lar­er ret præ­cist, hvor­for strate­gi­er er kom­plekse både at forme, formi­dle og forstå. 

Som den langt fra udtøm­mende liste ridser op, skal en strate­gi alt­så van­dre på tværs af en hulens masse hen­sigter. Det bety­der, at slutre­sul­tatet ofte bliv­er et pløre af det hele, hvor vi ikke har tur­det blive tilpas konkrete eller han­dlingsan­visende. I skræk for ikke at komme tilpas rundt i alle hjørn­er af ind­sat­som­råderne – eller for at komme til at give nogle fokus­punk­ter mere taletid end andre. Kon­sekvens? Et gener­isk, ukonkret og ustruk­tur­eret slut­pro­dukt, ingen helt forstår. 

Men nok om prob­lemet. Det er løs­nin­gen, vi skal have snor i. Lad os starte med at se på selve for­men af en strate­gi. Det kan måske lyde banalt, men der er fak­tisk meget mening at hente, hvis vi får skabt de rette ram­mer for indholdet.

Flere virk­somhed­er er tilbø­jelige til at arbe­jde med strate­gi­er ud fra den klas­siske trekantsmod­el med strate­gi i top­pen, tak­tik i midten og oper­a­tion i bun­den. På øver­ste niveau befind­er den overordnede ambi­tion sig. På det mellem­ste de pejlemærk­er, der skal hjælpe på vej mod ambi­tio­nen. På det tred­je de ind­sat­som­råder, der skal under­støtte det mellem­ste, tak­tiske niveau. 

Det lyder jo alt sam­men for­nuftigt nok. Men vores erfar­ing fortæller os, at grænserne mellem de tre niveauer bliv­er mudrede og træder hinan­den over tæerne med det ind­hold, vi fylder i for­men. Fx er der hårfine skil­lelin­jer mellem, hvad der er tak­tik og operation. 

Men hvad sker der, hvis vi går et spades­tik dybere og definer­er den præ­cise hverdagsad­færd, der skal ligge under de tre niveauer? Og dermed intro­duc­er­er et fjerde niveau? 

Kast et blik på dette eksem­pel, og se, hvad der sker.

Plud­selig kom­mer der en bedre bal­ance mellem niveauerne, for­di adfærdsvin­klen i bun­den skaber den mod­vægt til de strate­gisk høje luft­lag, vi man­glede – og hvert niveau får en mere tydelig løbe­bane. Så … vov at give en struk­tur, hvor du bry­der de strate­giske ambi­tion­er ned til helt konkret adfærd. Det vil hjælpe alle til bedre at kunne finde hov­ed og hale i strategien.

Én ting er for­men. Noget andet er ordene. Og lad os sige det, som det er. De er tit meget lange i spyt­tet, når det kom­mer til strategier.

Måske kan vi ikke altid krybe uden om de gen­nem­tyggede floskler og fly­vske fras­er, når vi formi­dler en strate­gi. Men hvad vi kan gøre er at ned­bryde betyd­ninger til noget helt konkret. Definere den mening, der gem­mer sig bag de store ord. For hold­er vi for­tolkn­ingsrummene for åbne, opstår der lige så mange opfat­telser af ordene, som der er medarbejdere. 

En øvelse, vi ynder at anvende i bro, når vi laver strate­gikom­mu­nika­tion, er noget så nørdet som ord­analyser. Det gør vi for at holde fast i de tiltænk­te betyd­ninger og sikre, at de ikke stikker af i den frie for­tolkn­ings navn.

Se på det her fik­tive eksem­pel, hvor vi som en anden per­fid neu­rokirurg dis­sek­er­er et strategiudsagn:

Kan du se effek­ten? Vi får konkre­tis­eret et ellers ret så uldent og buzzet udsagn. I den ideelle ver­den var for­mu­lerin­gen slet ikke så svævende. I den mere hen­sigtsmæs­sige udgave, var man gået uden om ord som ​’agil’ og ​’for­ret­ning’ og havde været mere konkret selv på den høje klinge. Men er udgangspunk­tet som i dette eksem­pel, må vi i det mind­ste sætte betyd­ningerne i bås. Et vigtigt træk, hvis alle medar­be­jdere skal følges i flok. 

Og så lige en ekstra sprog­lig krølle på halen. Vær ikke bange for at bruge byde­former i din strate­gikom­mu­nika­tion. Byde­former er ord, vi fra dagligda­gen kender som fx hop, spis, løb, fløjt etc. 

Nok kan de lyde en anelse kom­man­derende og pegende i deres hen­ven­delses­form. Men forde­len ved dem er, at de: 

• sikr­er direk­te appel til modtageren
• vis­er retning
• ind­kap­sler den ønskede handling
• tvinger afsenderen til at tage still­ing til den ønskede handling.

Der er der­for intet til hin­der for, at du fx på adfærd­sniveau skriv­er ​”Hav agen­daen print­et ud inden møder” eller ​”Mød altid kun­den i recep­tio­nen”. Det vil blot skærpe din strategikommunikation.

Står du over for en strate­giud­vikling? Eller har din virk­somhed allerede en strate­gi, der skal have et skub bagi? Måske fik vi det til at lyde såre sim­pelt i dette blogindlæg. Det er det langt fra. Men vi giv­er hellere end gerne en kop kaffe på Esplanaden og tager en snak om, hvor­dan vi kan hjælpe dig med at skærpe din strategikommunikation.