Der findes smukke, grimme og sjove postkort. På et postkort finder du ikke en direkte emnelinje. Det er korrekt. Men hvad er det, der er betagende ved et postkort? Det er naturligvis det flotte azurblå hav eller den lille, lækre baby, der kæler en tigerstribet kat. Dét tiltrækker opmærksomhed. Og her kommer din e-mail ind i billedet. Hvis ikke du får din modtager til at åbne e-mailen, så er indholdet ligegyldigt. Derfor skal du skrive en emnelinje, der er mindst lige så attraktiv som forsiden af det flotteste postkort, du nogensinde har modtaget. Tjek HubSpots guide til at skrive bedre emnelinjer, eller brug disse tre råd:

• Skriv en emnelinje på under 50 karakterer og helst 6-7 ord.
• Hold, hvad du lover – du sender ikke et postkort fra Thailand, hvis du har været i Spanien.
• Glem ikke preview- teksten, da den hjælper med at tease for indholdet.

I din postkasse modtager du rudekuverter, reklamer og andet uønsket bras. Men en sjælden gang finder du også guld. Fx når du modtager et postkort. Postkortet finder vej til dig, fordi der står din præcise adresse, flot fordelt på 3-4 linjer. Modtageren kender dig altså. Samme scenarier sker i din indbakke hver eneste dag. Masser af reklamer og uønsket post. Men af og til er der et guldkorn, der glimter. En afsender, der i sin marketings-indsats formår at henvende sig direkte til dig. Fordi han segmenterer sine e-mail-lister. En afsender, der ikke generer sine kunder med irrelevant information i tide og utide.

Du kan segmentere dine lister efter:

• Produktinteresse, hvis du har en webshop.
• Demografi, hvis du har en bred målgruppe og både kommunikerer til B2B og B2C.
• Engagement og interaktion med dine e-mails, så du opdeler aktive og inaktive brugere. Så kan du altid lave en re-engagement-kampagne til dine inaktive subscribers, når de har været stille lige lovlig længe.
• VIP-kunder, som skal modtage særlige tilbud før alle andre.
• Geografi, hvis du fx forsøger at promovere en event eller et tilbud i et bestemt område.

Eller noget helt sjette, der passer i din butik. Når du sender din e-mail afsted, så hav en klar modtager for øje, så din e-mail lander som guldkornet i indbakken. Lige som postkortet.

Du modtager ikke postkort fra alle og enhver. Du modtager som regel postkort fra dine forældre, din gode ven eller din nye kæreste. Det er altså en personlig hilsen - kun til dig. Og du vil naturligvis også gerne være en personlig afsender, når du sender e-mails til dine kunder, samarbejdspartnere eller følgere. Med postkortmetoden har du to nemme huskeregler:

Modtager: Har du nogensinde modtaget et postkort uden at blive tiltalt? Nej, vel? Selvom den digitale verden øger distancen mellem afsender og modtager, kan du med fordel integrere modtagerens navn i din e-mail. Hvis du har navnet på din modtager, kan du med mange e-mail marketingklienter flette brugerens navn ind. Både i emnelinje og i selve e-mailen.

Afsender: Sjældent har du modtaget et postkort uden afsender. Sæt en ægte person som afsender på din e-mail. Både i afsenderfeltet, men også i din sluthilsen.

Ved at bruge disse personificerende greb i din e-mail styrker du modtagerens tilknytning til dig og dit brand - og du undgår, at dit brand drukner i den digitale virkelighed. Du øger også chancen for, at dine modtagere interagerer med din e-mail.

Du er vild med at modtage et postkort, fordi du kan nå at læse det på vej op af trapperne. Længden på din e-mail afhænger naturligvis af, hvem din målgruppe er, hvilken slags e-mail, du sender, og hvad indholdet er. Men en god tommelfingeregel er, at det ikke må tage din modtager længere tid at læse din e-mail, end det tager at læse et postkort. Og her har jeg naturligvis indregnet den tid, det tager at tyde vor tids digitale kragetæer.

Når du sætter dig ned for at skrive din næste e-mail, så forsøg at koge dit budskab ned til en bouillonterning. De maleriske detaljer kan du gemme til den flotte landing page, du sikkert har lavet for at gå mere i dybden med dit produkt eller service.

”Lad os ses til en kold øl i parken, når jeg er tilbage i næste uge”, stod der på bagsiden af det postkort, jeg blev så begejstret over at modtage. Ikke en ualmindelig outro på et postkort. Den ligger op til, at afsenderen glæder sig til at se dig - og gerne til en bestemt begivenhed på et specifikt tidspunkt.

Det samme bør dit call-to-action i din e-mail gøre. Det skal være kort og konkret, og du bør overveje placeringen. Du vil nødig have, at dit call-to-action ender som den sidste linje på postkortet, der knap nok kan være der og i øvrigt er udtværet af kondensvand fra din kolde øl. Placer dit call-to-action over ”foldelinjen”. For hvis din modtager er doven i tommelfingeren og ikke orker at scrolle den dag, du rammer indbakken, skal han lynhurtigt kunne klikke på dit call-to-action.

For flere år siden modtag jeg et postkort fra Nordkorea. Min bror havde været på ferie, og da man ikke får stempel i sit pas ved ind- eller udrejse, var frimærkestemplet et sandt bevis på hans færden i Nordkorea.

Frimærket viser præcist, hvilken geografisk lokation postkortet er sendt afsted fra - på hvilken dato og på hvilket tidspunkt. Og det kan ganske nydeligt oversættes til dine e-mail-data. For i din e-mail-markedsføring er det vigtigt, at du kan tracke, hvem der modtager din e-mail, hvem der åbner den, hvem der klikker - og hvem der ignorerer dig. Det giver dig et godt pejlemærke for de e-mail-metrics, du skal fokusere på. Så brug frimærket som symbol på, at du skal have styr på dine data.

Du kan starte med at:

• Undersøge, hvordan du får data ud af din e-mail-software
• Definere metrics og KPI’er for din e-mail-strategi
• Tilføje UTM-koder til dine links, så du kan tracke dine kampagner i Google Analytics
• Blokke tid i din kalender til månedligt at tjekke op på, hvordan dine e-mails performer.