Nærvær er trendy i en karantænetid
Igen i år skulle bro
have deltaget i tech-konferencen South by Southwest (SXSW).
SXSW er en gigantisk konference med spor inden for et bredt felt: film og tv, spil og politik, forskning indenfor psykologi, forbrugeradfærd og nudging. Og meget mere. Det er altså stedet at være for over en halv million verdensborgere. Bortset fra, når konferencen bliver aflyst og erstattet af alternative hjemmearbejdspladser og en støt stigende kurve af virtuelle møder.
Vi havde glædet os til dagligt at opdatere jer på dette års texanske tech-tendenser live fra Austin. Vi serverer i stedet for en portion SXSW-viden til jer hjemme i stuerne, i soveværelset, eller hvor I nu har placeret den bærbare. En portion viden fra en af de oplægsholdere, som vi havde glædet os til at se: Rohit Bhargava. Manden bag 10 års forskning inden for ikke-åbenlyse trends med pointer om, hvordan ikke-åbenlyse trends kan hjælpe med at vækste en forretning eller genopfinde en karriere.
Midt i et globalt adfærdsskifte
Rohit har været marketingstrateg for Ogilvy og Leo Burnett i 15 år, og han er bestsellerforfatter i kategorien forretningsbøger. Netop derfor har han en mere eller mindre fast plads på SXSW. Rohit har hvert eneste år siden 2011 udgivet en ny trendrapport i bogform om ikke-åbenlyse trends. Ifølge Rohit selv markerer udgivelsen i 2020 en konklusion på 10 års trendforskning.
Lad os lige få trendbegreberne på plads:
- En trend er enkeltstående.
- En megatrend befinder sig på en større skala og består af flere trends. Ofte med et mere langsigtet perspektiv og potentielt et globalt attitude- eller adfærdsskifte.
Trends forekommer hele tiden, og ingen beslutter at sætte dem i gang, fx med en global alle-mail. Det handler snarere om reaktioner på de udfordringer, som vi står over for. Og de muligheder, som vi oplever at miste eller få foræret. Tænk på en megatrend som en reaktion på det, som er. Som fx den historiske tid, folk på verdensplan befinder sig i lige nu.
Behovet for den menneskelige faktor
Lad os starte med vores planlægningsmøde om netop dette blogindlæg. Stemningen er ikke på sit højeste, når vi sidder og aflyser hoteller, billetter og forsøger at få lufthavnsskatter refunderet. Som en krølle på situationen foregår arbejdet nu fra hjemmefronten. Så dette scenarie starter ganske københavnsk. Josefine i køkkenet på Vesterbro, og Maria i sofaen på Nørrebro.
Vi holder typisk ikke virtuelle møder over Skype eller Teams i bro. Og hvis det skulle ske, at vi har et virtuelt møde med en kunde, så sidder brollegaerne stadig i mødelokalerne på Esplanaden, pænt bænket om det samme bord, så vi kan se hinanden sådan rigtigt i øjnene. Det er vores hverdag, og sådan vi skaber en god mødestemning. Med styr på rammerne, rollefordelingen og relationen.
Sådan er det ikke denne morgen. For Nørrebro- og Vesterbrokontoret løber hurtigt ind i problemer i sammentræffet med det virtuelle møde:
- To forskellige versioner af samtaleprogrammet gør, at vores møde starter på telefon, mens programmet opdateres.
- Lyden udfordrer os, fordi den kommer ud alle andre steder, end der, hvor den skal.
- Man kan ikke skærmdele en god gammeldags bog om megatrends. Så Josefine må scanne et par sider og sende til Maria, som ikke havde bogen med på hjemmekontoret.
20 minutter senere er vi sådan rigtigt i gang med vores møde. Meget apropos virtuelle møder, så beskæftiger Rohit sig med en række tendenser, hvoraf en især går i kødet på, hvorfor virtuelle møder kan være en svær størrelse. Hvis altså ikke, at man er vant til det. Og med den lille indflyvning er vi klar til at dykke ned i den megatrend, vi vil dele med jer. Rohit kalder den for Human Mode.
Hvad er Human Mode-megatrenden?
Rohit beskriver Human Mode som en megatrend, hvor mennesker søger fysiske, autentiske og uperfekte oplevelser. Her træder teknologien i baggrunden, og de menneskelige, empatiske elementer træder i forgrunden. Det betyder med andre ord det omvendte af et digitalt møde mellem to hjemmearbejdspladser. Rohit siger:
”In a world booming with technology, there are signs that our humanity matters more than ever before”.
Der forekommer altså aspekter af vores liv, hvor vi har en præference for at have nærkontakt til mennesker, fordi algoritmer og automatisering styrer mange services og apps i vores hverdag.
Vi efterstræber ansigt-til-ansigt interaktioner, fordi vi trods alt er sociale dyr, der bruger andre mennesker til at navigere efter. Det vil sige, at vi trænger til at se og opleve mennesket bag et produkt, et brand eller en service. Når vi er i tvivl om noget, fx om vores flybilletter til Grækenland i påsken bliver annulleret, har vi en tendens til at ringe til kundeservice, hvor vi kan høre den personlige stemme, fremfor at sende en mail.
Vi har større tillid til personligheder, brands og produkter, som fremstår mere autentiske, fordi de rummer det uperfekte. Menneskelige oplevelser bliver mere attraktive og værdifulde, jo mere vores hverdag bliver automatiseret i digitale løsninger.
Human Mode-megatrenden består af flere trends, som har været undervejs i årevis. Vi ser, at flere og flere organisationer tilføjer et personligt aspekt til deres services og produkter for at vise et mere menneskeligt aspekt. Eksempelvis da Josefine til sidste års SXSW blev mødt af dette postkort på sit hotelværelse. Efter at have tastet sig gennem flere koder for at komme frem til hotelværelset på det menneskeløse hotel viste der sig alligevel en snert af human mode.
Hvordan arbejder vi med Human Mode-megatrenden i en alternativ tid?
Rohit bryder megatrenden ned i tre handlinger, som du kan følge, når du udvikler et brand, skaber din karriere eller blot forsøger at komme igennem en karantænetid.
- Tal som mennesker
I bro taler vi åbent om, at vi reagerer anderledes på at arbejde hjemme og have online-møder, end når vi mødes ansigt-til-ansigt. Vi skal tilegne os nogle nye vaner på meget kort tid. På kort tid har vi erfaret, at de tilfældige kaffemøder foran Moccamasteren sætter præg. Ikke nok fylder den fysiske distance; den sproglige distance føles også større. For når du fjerner den uformelle dialog og nøjes med den formelle arbejdssnak, så skaber du samtidig mere afstand.
Derfor har vi i bro lavet en kaffe-buddy-ordning. Vi ringer sammen to-og-to, drikker en kop virtuel kaffe et par gange i løbet af ugen og vender sind og opgaver. Og så kan det godt være, at nogle instagram-profiler underholder os med, at vi i denne tid finder ud af, hvilke møder, der blot kunne have været en e-mail. Men måske er møderne ikke så slemme endda, fordi møder giver os plads til at være de sociale dyr, vi er.
- Tænk i menneskelige løsninger frem for effektive løsninger
Ofte handler effektive løsninger om automatisering – i erkendelsen af at:
1) tid er penge, selvom det er sådan noget, din onkel siger
2) mennesker begår fejl og er den største kilde til fejl i mange sammenhænge.
Der betyder ikke, at effektivitet ikke er vigtigt og ressourcefrigørende. Selvom det virker ulogisk at tænke på menneskelige og dermed fejlbehæftede løsninger, så giv det alligevel et skud. Men hvorfor? Fordi det kan skabe empati og nærvær, og rum til andre måder at komme igennem sin hverdag på.
I Danmark ser vi i disse dage mange måder at skabe nærvær rundt om vores isolation. Fx via fødselsdagsfejringer over Skype, fredagsøl på Instagram, eller live fællessang på Facebook. For det virtuelle møde betyder det måske, at vi aftaler altid at have webkameraet og mikrofonen tændt, når vi er i møde. Så man kan høre og se hinanden, selvom det kan være mere effektivt at lade være.
- Elsk det uperfekte
Det er nemt at sige, at vi skal elske det uperfekte. Men i praksis er det svært ikke altid at ville rette til. Og vi gør det samme, når vi udvikler teknologi. I det virtuelle møde er vi taknemmelige for den støjreduktion, vi ikke opdager, finder sted. Og mange har sikkert en trang til at rykke tættere på routeren inde bag skabet i soveværelset for at opnå et skarpere billede.
Pointen med at holde af det uperfekte er at springe sådan nogle løsninger over. At støjen og baggrunden kan skabe mere empati og forståelse, fordi der er mindre udglatning og færre filtre. Vi husker alle mediestormen med de photoshop-frie skolefotos, hvor bl.a. Kontrafej var vokale om at tage afstand fra billedbehandling af børnenes fotos. Her er budskabet det samme: Billederne af poderne bliver ikke smukkere af at rette tænder eller fjerne en bums, bare fordi man kan. Vi skal faktisk lade være af netop samme grund.
Teknologiaversion er elefanten i rummet
Når vi drukner i sprog, vi ikke forstår, en teknisk brugerflade uden hjælp og et system, der er totalt blottet for forståelse for fejl, så søger vi menneskelig hjælp. Det er vores skræk, når vi har med ny teknologi at gøre. Når vi er bange for at tabe kontrol over vores situation, fordi teknikken driller. Når vi ikke forstår, hvorfor systemet skal bruge vores data, eller hvor vores data ender. Eller når vi går over i køen til den betjente kasse, fordi vi ikke kan overskue selvbetjeningskassen.
Vi vender lige kort tilbage til bro blog, og de to hjemmekontorer i henholdsvis sofaen på Nørrebro-, og i køkkenet på Vesterbro. Denne del af blogindlægget bliver forfattet godt to uger efter det første møde, som vi beskrev øverst. På de to uger har vi holdt så mange virtuelle møder med hinanden og andre, at de møder nu løser andre opgaver for os. Det er blevet nemmere. Selvom det digitale møde med vores kunder stadig kan have flere kurrer på tråden, end hvis vi mødtes rundt om det samme bord, i det samme rum, er vi blevet mere hjemmevante. Vi har på rekordtid ændret vores vaner. Og vi er begyndt at bruge vores virtuelle møder til andre opgaver internt i bro. De mindsker afstanden til frokost, for der er altid en åben samtale, som man kan spise frokost med. Og så mødes vi hver fredag morgen til vores faste fredagsmøde, hvor vi vender opgaver, fordeler ressourcer og synger morgensang.
Store dele af de problemer, vi oplever i det virtuelle møde, er en effekt af vores aversion imod en teknologisk avanceret løsning, der udfordrer vores human mode – medmindre vi bliver trygge ved teknologien. Teknologi, som arbejder for os, bliver med tiden usynlig. Vi lærer altså at navigere det mere hjemmevant.
Hvis du er mere nysgerrig på, hvorfor ensomhed er blevet et tema, der er svært at ignorere, når vi taler om digital udvikling, så kan du med fordel hoppe over på bro fm og høre Josefines røverhistorier fra SXSW anno 2019. Og du er også meget velkommen til at tage fat i personlighederne bag denne fortælling.
