Kompleks information skåret ud i pap
Levende billeder er et fantastisk medie, når det handler om at videregive halvtørre eller komplekse informationer. En videoproduktion evner på en meget indlevende og pædagogisk facon at levere budskabet meget præcist og ikke mindst: lynhurtigt.
Jeg faldt over nogle videoklip på YouTube forleden, der på en sjov og præcis måde forklarer nogle af de populære ord og udtryk, man møder i medierne i dag. Her er f.eks. et klip, der forklarer hvad blogs er for noget:
Her kan du se flere forklaringer på f.eks. Social Media, Social Networking, Twitter, RSS, Podcasting og Wikis, der er skåret ud i pap.
Udfordring til dig
Kan du lave en tekst, der giver læseren en ligeså god forståelse for emnet, og kan læses på ca. 3 minutter?