Hvad to partiformænd fortalte mig på tomandshånd om den vigtigste kilde til indflydelse


Da jeg skrev min bog, talte jeg med mange mennesker med stor indflydelse for at finde ud af, hvordan de havde skaffet den.

To af dem var højt profilerede partiformænd. De var (og er stadig) rasende uenige om stort set hele det politiske spektrum, men de var til gengæld rørende enige om, hvad der er det vigtigste princip for indflydelse. Det er et princip, der dominerer alle store politiske beslutninger, men som også kan bruges i alle mulige andre sammenhænge, hvor mennesker gør deres indflydelse gældende. I Folketinget, i mødelokalet, ved middagsbordet.

Jeg afslører princippet om et øjeblik. Og nederst i indlægget får du en enkel øvelse til selv at finde fordelene i den.

Men først får du en AHA-oplevelse (som jeg selv fik for et par år siden):

Indflydelse foregår ikke i selve situationen

Mange begår den fejl at tro, at overbevisning og indflydelse er noget, vi bruger i en situation.

Når du først går i gang med at forsøge at overbevise nogen om noget, er 90 procent af slaget allerede overstået. For det handler nemlig ikke ret meget om, hvad der foregår i situationen – det handler om, hvad der er foregået op til situationen – de forudgående 10 minutter, 10 måneder eller 10 år.

Din modpart har med andre ord besluttet sig, inden du forsøger at påvirke dem. Og det har de på baggrund af to ting:

  1. Hvad deres egen holdning til problemstillingen er, inden du går i gang med at overbevise.
  2. Hvad de synes om dig.

Og når du har indset, at den ene ting er langt lettere at have indflydelse på (hint: det er nummer 2), er jeg klar med partiformændenes råd.

Det lyder i kondenseret form sådan:

”Din indflydelse er direkte proportionel med det antal af mennesker, du har hjulpet med at løse deres problemer gennem dit liv.”

Hvor mange tjenester har du givet? Hvor generøs har du været med din tid, dine kompetencer og dit nærvær?

Den ene partiformand uddybede sådan her: ”Jeg er jo aldrig enig med [indsæt parti i den anden ende], men jeg har ofte brug for deres hjælp til at få min politik igennem. Den eneste måde, vi kan nærme os hinanden, er ved at have gode relationer. Jeg sørger for at hjælpe dem løbende, når jeg kan, og så er de gode til at hjælpe mig en anden god gang.”

Social gæld

Vi har at gøre med det, som socialpsykologerne kalder for reciprocitet, og som jeg har behandlet lidt dybere i et andet indlæg. Reciprocitet betyder firkantet oversat ’noget for noget’. Hvis jeg hjælper dig med at flytte, så flytter du for mig. Hvis jeg giver en middag, skylder du mig en.

Princippet virker som en slags social gældsættelse. Og da vi ikke kan lide at stå i gæld til andre, vil vi instinktivt forsøge at genoprette balancen ved at give tilbage.

Det er der potentiale i. Den inspirerende taler og indflydelsesekspert Zig Ziglar har sagt det så fint:

”You can have everything in life you want, if you will just help enough other people get what they want.”

Det kan lyde udspekuleret. Manipulerende, kynisk og beregnende. Men det er naivt at tro, at det foregår på andre måder ved de politiske forhandlingsborde. Eller for den sags skyld i et hente/bringe-dilemma.

Og husk også på, at det er præcis den samme tanke, der giver gode netværksgrupper deres værdi. Du hjælper andre mennesker uden at forvente noget igen. Men du sidder i netværket, fordi du ved, at indflydelse handler om relationer. Og du ved, at det er lettere af få hjælp fra nogen, du har hjulpet, end nogen, du aldrig har mødt.

Derfor må du aldrig nogensinde igen bede om indflydelse fra folk, du ikke kender eller ikke har hjulpet i forvejen.

Mit yndlings-hippie-indflydelses-citat illustrerer det så smukt:

”Det bedste tidspunkt at plante et træ er for ti år siden. Det næstbedste er nu.”

Indflydelse handler i sin kerne om at plante træer i god tid. Mange af dem.

Det er fristende at stoppe her på toppen af citatbølgen, men jeg slipper dig ikke. Du får lige en lille øvelse, der (for at blive en slidt metafor) vil gøre det muligt for dig at høste frugterne af den overordnede pointe.

En virkelig let øvelse, der vil øge din indflydelse

Selvom ’interessentanalyser’ er et ord fra den øverste hylde af bullshit-bingo-fraser, kan det sagtens bruges både praktisk og let omsætteligt. Som fx med denne enkle tretrinsøvelse, jeg gerne vil udfordre dig til at prøve:

Trin 1:

Find navnet på de 10 væsentligste interessenter, du har i forhold til at lykkes med de ting, du gerne vil. Uanset om det er faglig udvikling, mere i løn, bedre work-life-balance, karriere eller andre ting, du kan finde på. Din chefs navn står fx på denne liste. Et par væsentlige mennesker fra dit netværk er med. En enkelt eller to personer, som ikke kender dig endnu, er der måske også.

Trin 2:

For hver person på dit papir skriver du deres tre største udfordringer ned. Deres udfordringer, løsrevet fuldstændig fra, hvad dine udfordringer eller ønsker er. Måske har din chef virkelig svært ved at finde en god PA, måske har din nærmeste kollega et brændende ønske om at komme til en Premier League-kamp i England, måske har en af dine netværkskontakter behov for at få et nyt job, men er ikke lykkedes med det i lang tid.

Trin 3:

Brug anseelige mængder tid i resten af 2015 på systematisk at løse disse udfordringer for dem.

Hvis du gør det hvert år, vil du opleve en utrolig stor stigning i din indflydelse. Om du bliver partiformand er måske tvivlsomt, men hvem gider egentlig også det?

0 Kommentar


Tilføj en kommentar

Læg en kommentar