Alle kan lære af Trump på dette punkt. Simpelhed er noget, man skal minde sig selv om, hver gang man kommunikerer.

Sørg fx for at bruge mange punktummer, når du skriver. Og drop svære begreber og tekniske betegnelser. Så kan alle nemlig være med.

”I will build a great wall. And no one builds walls better than I do. Believe me.”

Tre korte sætninger. Mere simpelt bliver det ikke. Trump taler, så selv børnene i sandkassen, der sidder og bygger mure med spand og skovl, kan forstå det.

Faktisk holder Trump sine budskaber og sætninger så simple, at børn på fjerde klassetrin kan følge med. Det er blevet målt på det, der hedder Flesch-Kincaid-skalaen, og er rekord for en præsident.

Hvis du bakker den samlede fortælling bag hovedbudskabet op med falske historier og tvivlsomme fakta, så ender du med at frastøde mange af dem, der gerne vil drømme med. Tryl gerne med dine ord – men hold stien ren, når det kommer til fakta.

Når du laver dit hovedbudskab, så tænk på, hvordan du kan gøre det åbent for fortolkning. Det skal pege i en retning, men også være så åbent, at din målgruppes drømme passer ind i det. Sig hellere ”lys fremtid for vore børn” end ”hus og have til vores børn, når de bliver voksne”. For ”lys fremtid” kan betyde forskellige ting afhængig af modtageren.

"Make America Great Again"

Donald Trumps berømte hovedbudskab i valgkampen var ”Make America Great Again”. Det er åbent, for hvad betyder ”great” egentlig? Det er helt op til modtageren selv at tilføje sin egen drøm om greatness der. Alle får lov at drømme med og fortolke det på den måde, der giver dem en summende følelse i maven.

Et eksempel på et lidt mindre kendt hovedbudskab fra samme valgkamp er Bernie Sanders’ ”A Future To Believe In”. Hvilken fremtid der er tale om, står ikke hugget i sten, så modtageren kan drømme om netop den fremtid, der føles rigtig for ham.

Hvis du bakker den samlede fortælling bag hovedbudskabet op med falske historier og tvivlsomme fakta, så ender du med at frastøde mange af dem, der gerne vil drømme med. Tryl gerne med dine ord – men hold stien ren, når det kommer til fakta.

”Make America Great Again” (igen… og igen)

Det er ikke tilfældigt, at vi alle husker dette hovedbudskab fra valgkampen. Det blev nemlig gentaget ved hver eneste given lejlighed, og som om det ikke var nok, så stod på den ikoniske røde kasket, som er foreviget på adskillige avisforsider og videoklip. Gentagelse virker bare. Uanset hvor plade-i-hak-agtigt det måtte virke.

Dosering er vigtigt her. Ledsætningen i ”Gentag dit hovedbudskab, så tit du kan slippe afsted med det” er meget væsentlig. Man kan ikke bare gentage sit hovedbudskab 20 gange og så lade det udgøre en tale. Indholdet omkring gentagelserne skal give mening og skabe en kontekst, der leder hen til gentagelserne. Trump har leveret usammenhængende talestrømme lige så ofte, som han har demonstreret gentagelsens overbevisende effekt.

Vi ved det: Det er lettere sagt end gjort. Og vigtigt ikke at få overgjort. Men pas på med klassiske formuleringer som ”nu er jeg jo ikke ligefrem taler” eller ”det er lidt nyt for mig at stå her”. Gå i stedet ud fra, at publikum ønsker, at din mundtlige præsentation går godt. For det er sandheden.

Her er, hvad du skal gøre:

• Tag ti dybe indåndinger inden du skal på, og giv dem den selvsikre udgave.
• Sig tak for ordet, og gå i gang – ikke noget med at tage forbehold. Du har styr på det.
• Det er kun dig, der ved, at du ikke kan nå en planlagt pointe. Så lad være med at sige, hvad folk ikke får, hvis du ikke behøver. Husk: Du har styr på det.

”Believe me."

Trump flyver ud over scenekanten med skråsikre bemærkninger under valget om, at han nok skulle få Mexico til at betale for en mur, og en tendens til at bruge svulstige adjektiver som ”huge”, ”amazing” og ”big”. Han fremstår som hamrende selvsikker leder med en tydelig kurs. Det er effektivt, fordi vi mennesker gerne vil ledes af selvsikkerhed.

Selvsikkerhed kan også arbejde imod dig. Hvis man tager munden for fuld og giver bombastiske løfter, man siden ikke kan holde, så krakelerer det hele. Kan du ikke bakke selvsikkerheden op med resultater, ender du med at fremstå som en Karl Smart uden noget reelt på hjerte.

Så levér det, du lover til folk, og vis taknemmelighed for deres tillid.

Social Proof beskriver et simpelt fænomen: Hvis mange andre synes godt om noget, køber noget eller deltager ved en begivenhed, så er vi selv mere tilbøjelige til at tilslutte os flokken.

Det er derfor, du bliver mødt med ”andre købte også…”, når du handler på nettet. Vi kan godt lide at føle, at vores valg ligger inden for en norm.

Brug masser energi på at kanalisere andres ros om dig og din organisation videre. Brug fx testimonials på din hjemmeside.

Smag på forskellen på de her to:

• ”Jeg er for fed”
• ”Anders synes, jeg er for fed”.

Vi kender ikke ham Anders, men jo flere af ham du får i folden jo stærkere bliver din appel til nye kunder eller samarbejdspartnere.

Under valgkampe benytter kandidaterne normalt både store events, ’Rallies’ og mindre såkaldte ’Town Hall Meetings’. De sidste plejer at være kandidatens forsøg på at vise, at han eller hun er i øjenhøjde med sine vælgere i et semi-uformelt format. Det fjernede Trump fuldkommen fra menuen, fordi han hellere ville gå Social Proof-vejen.

Alle vælgermøder i Trumps kampagne blev serveret som giga-events med trængsel ved dørene og en generel følelse af kolossal folkelig opbakning. Og det virkede. Flere og flere dukkede op til møderne. Trump skabte succes med Social Proof: ”Hvis der kommer mange mennesker til hans møder, så er det måske også noget for mig”.

Også her kan man fordreje fakta lige lovlig meget for at skabe ideen om Social Proof. Som fx da den nyvalgte præsidents talsmand Sean Spicer hævdede, at Trumps indsættelsesceremoni havde haft det højeste besøgstal i USA’s historie.

Men billeder af forsamlingen og officielle optællinger beviste det modsatte: Barack Obamas første indsættelsesceremoni havde godt 1 million flere besøgende...