Derfor kan du ikke lade være med at spise kage

Som læser af denne blog kender du den massive mængde forskning, som viser, at mennesker ofte er irrationelle. Og du er derfor også med i den klub, der forstår, at viden om denne irrationalitet er nøglen til succes i arbejdslivet, hvis du lever af din indflydelse.

Du forstår det. Men det er ikke alle. For nylig havde jeg 100 skarpe jurister i et rum til foredrag, og det var vanskeligt at overbevise dem.

"Loven er ikke irrationel," som en ældre mand i et dyrt jakkesæt fortalte mig. "Nej, men det er de mennesker, der udøver den," kunne jeg svare og understøtte det med et empirisk studie.

For heldigvis viser et af mine yndlingsstudier, at irrationelle beslutninger foregår i selv de højeste instanser i samfundet – fx i dommerstanden. Og netop det studie kan lære os en masse om implementering af adfærd ... og kage.

Selv dommerstanden er korrupt

Det viser sig nemlig, at den selvsamme faktor, der gør det svært for os at holde os væk fra kage og andre synder, korrumperer dommeres evne til at føre en fair retssag. Lad os først tage dommerne, og så kommer vi til kagen. Grøntsager før dessert.

I det omtalte studie sammenlignede man otte dommeres kendelser i forbindelse med prøveløsladelser. Dommerne brugte i gennemsnit seks minutter på hver kendelse, og kun ca. 35 af ansøgerne fik medhold. Den lette og sikre beslutning for dommerne var altså at sige nej.

Dette kædede forskerne sammen med et andet parameter: Hvad var klokken? Mere præcist blev tidspunktet for hver afgørelse noteret og sammenholdt med tidspunktet for dommernes tre pauser – formiddagspausen, frokostpausen og eftermiddagspausen.

Det gav nogle fantastiske (og bekymrende) resultater. Der var nemlig en direkte korrelation mellem, hvor lang tid siden dommeren havde spist og slappet af, og hvor stor sandsynligheden var for en prøveløsladelse.

Over 65 procent af prøveløsladelserne lå umiddelbart efter pauserne, og ca. to timer senere, altså lige inden den næste pause, var prøveløsladelserne nærmest lig nul.

Hvorfor?

Selvdisciplin er en muskel, der bliver træt

Fordi selvdisciplin er at betragte som en muskel. Og den kan blive træt. Og når vi bliver trætte og udmattede, gør vi det, som kræver mindst disciplin. I dommernes tilfælde betyder den manglende energi, at de træffer de 'lette' beslutninger og siger nej.

Den længere forklaring af fænomenet ligger i hjernens forskellige måder at komme frem til en praktisk beslutning på, og vil du nørde lidt dybere i den, så tag et kig på vores uddannelse i adfærdsdesign, eller tag vores gratis online workshop i nudging sammen med 3.500 andre smukke mennesker.

Her må du nøjes men en lynhurtig og overfladisk konklusion:

Vi betjener os af to systemer, når vi træffer en beslutning – system 1 og system 2. System 1 er hurtigt, intuitivt, irrationelt og arbejder efter tommelfingerregler. System 1 er derudover også ofte et system, der har en kortsigtet horisont.

System 2 er det langsomme, rationelle og bevidste system.

Men system 2 kan blive træt.

Og når system 2 bliver træt, så forfalder vi til system 1, der elsker de lette, hurtige og kortsigtede beslutninger. For dommerne resulterer de hurtige system 1-beslutninger i et nej til prøveløsladelse.

Styr din 'ego depletion'

Og her har vi også svaret på, hvorfor vi ofte kommer til at spise kage (i mit tilfælde kanelgifler), når vi er mentalt udmattede. For kompetencen selvdisciplin ligger i system 2, og det vil sige, at når vi har brugt en masse tid og energi på at svare på mails, være søde over for vores kollegaer og smalltalket til frokosten, har vi ikke mere selvdisciplin tilbage, når kagen bliver smidt på bordet klokken 15.

Haps.

I samme boldgade er det et velkendt forskningsresultat, at mennesker, der er udsat for en tankemæssigt krævende opgave samtidig med en fristelse (som kage), er mere tilbøjelige til at lade sig friste.

Og hvis man beder folk om udelukkende at spise selleri og radiser fra en stor buffet, hvor der også står kage og andre spændende ting, vil disse mennesker hurtigere give op, når de bagefter bliver stillet overfor en vanskelig og krævende mental opgave.

Det er sgu da komisk.

Alt dette har et fint navn - ego depletion - som betyder, at vi nedbryder og udmatter vores evne til at udøve selvdisciplin i forhold til, hvor meget vi belaster vores kognitive evner i system 2.

Min væsentligste pointe med dette indlæg var at give dig en raffineret retfærddiggørelse for at spise mere kage. I det mere forretningsrelaterede perspektiv er der mange ting, som vi arbejder med vores kunder om i bro. Et par eksempler kunne være:

  • Hvis man har brug for opmærksomhed og modspil, er det klart smartest at lægge sine møder tidligt på dagen.
  • Hvis man gerne vil have en kunde eller en stakeholder til at træffe en svær beslutning, skal man ikke gøre det, efter de har løst eller forholdt sig til andre komplekse opgaver.
  • Hvis du oplever mange fejl eller mangel på motivation i forbindelse med interne procedurer, er det sjældent ligegyldighed og sjusk - ofte er det en konsekvens af folks udmattede system 2.

Jeg kunne komme med mange flere eksempler, men vi ved godt begge to, hvad vi har brug for.

0 Kommentar


Tilføj en kommentar

Læg en kommentar