4 løgnehistorier, konsulenter fortæller dig
I dag saver vi en gren over. Vi sidder givetvis selv på den. I så fald har vi fortjent at komme ned på jorden.
For en gang imellem løber det af med selv de bedste mennesker. De bedste mennesker er konsulenter. Vi har afholdt en afstemning herinde. Den skulle være god nok.
I deres (vores…) iver for at formidle viden og forskning på en engagerende og inspirerende måde bliver sandheden sommetider omgået med en vis letsindighed. Måske er det dovenskab, måske er det uvidenhed.
Og skulle du spørge fra nogen, er det en fuldstændig uinteressant iagttagelse, at vi selv er skyld i unøjagtigheder af og til. Så er der tale om nødløgne.
I dag handler det ikke om os. I dag skal vi gøre forårsrent i andre folks hjem, og derfor får du her fire løgnehistorier, vi ofte hører, når vi er ude hos vores kunder. Løgnehistorier, vi alle skal stoppe med at fortælle og tro på.
#1: Vil du lave forandringer, skal du bare gøre det sjovt
LØGNEN: Bare gør forandringer sjove, så går det helt af sig selv.
BELÆGGET: Har du mødt en konsulent, der har vist dig Piano Stairs? Og konkluderet, at alle forandringer bare handler om at gøre det sjovt. Bare gør det sjovt. Nej, nu skal du ikke ødelægge stemningen. Bare lav en konkurrence ud af, hvem der kan spise mest grønkål, eller træk lod om, hvem der skal fyres næste gang.
SANDHEDEN: Desværre virker Piano Stairs ikke. Forestil dig, at vi gjorde alle trapper på Nørreport til klaverer – tror du selv, at vi ville bruge dem mere? Måske den første gang (hvor videoen blev optaget), men på dag to ville et henrettelsespeloton danne sig og tage livet af alle mennesker, der forsøgte at bruge trapperne.
Nørdet sideinfo: Det tyder i øvrigt på, at mange vælger klaveret i første omgang, fordi vi tiltrækkes af den lyse hvide farve på klaveret. Det er en fætter til det begreb, man kalder ’salience’.
#2: 55 procent af kommunikation er kropssprog
LØGNEN: Når folk skal vurdere din troværdighed og afkode din kommunikation, betyder dit kropssprog over 50 procent!
BELÆGGET: Løgnen er vokset ud af en undersøgelse foretaget af professor Albert Mehrabian tilbage i firserne. I undersøgelsen inddelte man budskabet i tre elementer: Kropssprog, toneleje og indhold. Vupti, så fik man denne model:
- 7 procent handler om de ord, du bruger
- 38 procent handler om din stemme
- 55 procent handler om dit kropssprog
Det skulle passe i alt fra ledelse til præsentationen på arbejdet og over mere lumre discipliner som at score i baren.
Vi har stjålet billedet fra en hjemmeside, hvor forfatteren heldigvis ved, hvad han taler om.
SANDHEDEN: Det lyder jo helt vildt. Og det er det også. Helt vildt forkert.
Undersøgelsens konklusion er, at kommunikation bliver utroværdig, når dine ord signalerer noget andet end dit kropssprog. Altså når der er uoverensstemmelse mellem budskabet og de reelle følelser, afsenderen har. Hvis du sidder halvdeprimeret ovre i et hjørne og med utydelig stemme siger, at du har glædet dig utrolig meget, er der ingen, der tror på dig.
Sandheden er nemlig, at vi tillægger kropssproget større værdi end det sagte ord, hvis de to elementer går imod hinanden. Men at kropssprog som sådan skulle udgøre 55 procent af den måde, vi forstår hinanden på, er simpelthen forkert.
Det kan du læse meget mere om på Albert Mehrabians hjemmeside. Forsøget er i øvrigt gennemført med to meget små forsøgsgrupper af Mehrabians egne studerende og har siden været udsat for betydelig (og fortjent) kritik.
Vi har længe gået og gryntet over den groteske skamridning af undersøgelsen. Både fordi tolkningen er helt skæv – og fordi selve undersøgelsen slet ikke er valid. Vi troede, vi var de eneste. Det viser sig, at Detektor for nylig også havde lidt sjov med den.
#3: Mennesker forstår ikke ordet ’ikke’
LØGNEN: Den menneskelige hjerne forstår ikke ordet ’ikke’.
BELÆGGET: Vi har i utallige situationer lagt øre til, at flere ’konsulenter’ har påstået, at vi mennesker ikke forstår ordet ’ikke’. Favorit-underbygningen til den påstand er:
Du må ikke tænke på en elefant.
Hvad tænkte du på? En elefant. Ergo: Din hjerne forstår ikke ordet ikke. Flueben til det.
Vi sporer denne løgnhistorie tilbage til forskellige former for coachingforløb med en mere eller mindre useriøs person ved broen.
SANDHEDEN: ’Ikke’ er fuldstændig korrekt et til tider meningsforstyrrende ord.
Men hjernen forstår glimrende ordet ’ikke’. Hvis vi ikke forstod ’ikke’, ville ret mange ting i vores samfund se særdeles interessante ud.
Hvad der derimod synes at være pointen, er følgende: Hvis du siger til dig selv: ”Jeg vil ikke spise mere chokolade i dag”, så introducerer du din hjerne til muligheden for at spise chokolade. Du får lyst til chokolade. Du guffer chokolade. Du har fokus på noget uheldigt.
Men vi er ikke havnet i en situation, hvor du rent faktisk tænker: Hvor heldigt: Jeg skal have chokolade. Det er nogle helt andre systemer, der bliver sat i gang.
En hjerne (nogenlunde) som din egen har rejst pyramiderne, og den samme kan afkode, at lige netop dén farve i din mors kinder betød, at du skuffede hende, selvom: ’Nej, nej, det forstår jeg godt’.
Så jo, hjernen forstår godt ordet ’ikke’.
#4: Det tager 21 dage at ændre en vane
LØGNEN: Det tager 21 dage at ændre en vane.
BELÆGGET: De 21 dage er nøje beskrevet i Dr. Maxwell Maltz’ arbejde med kirurgi, som du kan læse om i bogen her.
SANDHEDEN: Hvis man nu ved en fejltagelse læste Maxwell Maltz’ arbejde, ville man finde ud af, at de 21 dage kommer fra et ret specifikt sted. Det tager nemlig i gennemsnit 21 dage for en person, der har fået amputeret et ben eller en arm at vænne sig til, at den ikke er der længere.
Og af det kan vi lære, at det tager 21 dage at ændre en vane? Aej, vel.
Den utrolig kedelige sandhed er, at det jo afhænger af, hvilken vane man forsøger at skabe. Som nogle af undersøgelserne viser, tager det – forunderligt nok – længere tid at vænne sig til at tage 20 mavebøjninger hver morgen, end det tager at drikke et glas vand. Og hvis vi endeligt skulle bruge et konkret tal, tyder det på at være i omegnen af 66.
Hvad mangler vi?
Vi kunne godt tænke os at høre fra dig. Hvad er den værste vandrehistorie/løgn/pynt-på-sandheden/overdrivelse, du har hørt? Skriv den i kommentarfeltet, så vi andre ikke kommer til at tro for meget på den. Og ja, du må gerne inddrage os – vi falder jo selv i engang imellem. Vi er jo bare konsulenter, for fanden.
