En af udfordringerne ved begrebet sludging – og generelt ved feltet adfærdsdesign – er, at det er tværfagligt. Samtidig er det så nyt, at der ikke eksisterer en klar fælles forståelse for begrebet.

Gæsterne i dagens episode har to forskellige fagligheder. De arbejder med adfærdsdesign til daglig, men har alligevel ret forskellige perspektiver og holdninger til sludging.

De bliver dog enige om flere ting: Sludging handler om afsenderens og modtagerens intentioner, og intentionerne kan vi kun afgøre med samfundsetiske briller.

Så tryk på play-knappen herover, og lyt til to ivrige og ikke mindst kloge snakkehoveder.

Det skal du, fordi vi besvarer et enkelt men vigtigt spørgsmål inden for adfærdsøkonomien og designfeltet:

• Hvad er sludging?

Det giver Thomas og Maria deres velovervejede og teoretiske svar på. Men de gør mere end det: De oversætter det til en masse eksempler fra den virkelige verden.

Derudover giver de begge gode råd til, hvordan man kan undgå at lave sludging.

[Spoiler alert] Her kommer vi ind på:

I stedet for at tage ved lære af dine fejl, efter du har lavet arbejdet, så vær kritisk over for din løsning inden. Hvem er det, du ikke har tænkt på? Hvad er det, du ikke har taget højde for? ”Dræb din drøm fra starten”, som Maria siger. Du kan læse meget mere om præmortem-teknikken i dette bro blog-indlæg.

Du kan ikke forudsige konsekvenserne af dine handlinger. Derfor skal du inkorporere rullende testdesign, så du kan finde ud af, om dine nudges eller interventioner har den ønskede effekt hos din bruger.

Med disse to tips in mente kan du minimere risikoen for at lave en dårlig løsning – og måske endda forebygge risikoen for at udøve den onde sludge-magi.

Sandheden er, at Maria og Thomas kunne have brugt timevis på at podcaste om netop dette emne. Derfor har vi spurgt dem, om der var noget, de ærgrede sig over, at de ikke fik nævnt. Deres svar kommer her:

Du kan lytte og abonnere på vores podcasts på Spotify, iTunes eller Stitcher.