I dag skal det ikke handle om de kedelige hverdagskommaer. Temaet i dag er nemlig de lækre kommaer, som er så avancerede, at du fremover kan prale med din kunnen over for de almindelige dødelige og sikkert også kapre dig en stjerne hos de komma-krakilske. Læs med, og se, om du har blærerøvspotentiale.

Husk vores workshops i retskrivning og skriftlig formidling. Læs mere om vores arbejde med tekst.

1. Komma mellem bydeformer

Kan du huske, da din gamle dansklærer lærte dig, at bydeformen er den korteste form af et udsagnsord? Det er former som ’Spis!’, ’Sov!’, ’Løb!’ osv. De er faktisk små helsætninger i sig selv – underforstået: ’Du skal spise!’, ’Du skal sove’, ’Du skal løbe’. En grundlæggende regel er, at man skal sætte kommaer mellem to helsætninger – har du to bydeformer, skal du derfor som udgangspunkt sætte komma mellem dem.

• ’Drys frisk persille over kartoflerne, og server dem med smeltet smør’.
• ’Kom til tiden, og husk at medbringe din notesblok’.

Det her er der rigtig mange, der ikke ved, så blærerøvspotentialet er ret stort. Sprognævnet har dog indrettet det så fiffigt, at kommaet i særlige tilfælde er valgfrit mellem bydeformerne eller slet ikke skal være der, nemlig hvis bydeformerne er meget tæt forbundne.

• ’Skil(,) og rens delene’.
• ’Rend og hop’.

Har du ikke helt styr på forskellen, kan du købe dig tid, før du svarer din desperate kollega. Knib øjnene let sammen, og sig med alvorlig mine:

’Ved de her imperativer med implicit subjekt er det jo ofte en vurderingssag …’

Hvis du derimod vil være en ægte feinschmecker, så læs mere om bydeformerne på sproget.dk.

2. Komma ved udvidede konjunktioner

Din gamle dansklærer sagde måske også, at du skulle holde øje med et ’at’, der indleder en ledsætning. For så skal der helt sikkert komma. Men nej. Nogle gange er det berømte ’at’ nemlig så tæt forbundet med ordene omkring, at der dannes en ’forbindelse’. I disse tilfælde skal kommaet rykkes helt hen foran forbindelsen som helhed. Her er nogle af de ’forbindelser’, som du skal lægge mærke til:

• ’I anledning af at …’
• ’I erkendelse af at …’
• ’I takt med at …’
• ’Med henblik på at …’
• ’På trods af at …’
• ’Under forudsætning af at …’

Det betyder, at kommaet skal sættes sådan her:

• ’Jeg vil gerne invitere dig til min fødselsdag, i anledningen af at jeg fylder 50’.
• ’Vi dropper arrangementet, i erkendelse af at vi ikke har nogen penge’.

Vil du blære dig over for kollegerne, skal du lære at sige ’ja, her har vi jo at gøre med en udvidet konjunktion’. Er du derimod nødt til at bluffe – så sig henkastet: ’Den der paragraf 50, den er altså en værre rodebunke, hva’!’. Så kommer din overmand eller -kvinde måske og siger ’men vi har jo fravalgt startkommaer!’ (som er det valgfri komma foran en ledsætning). Og der kan han eller hun have en ganske god pointe. Men du kan jo stadig hakke nedad og hovere over dem, der sætter kommaet – og sætter det forkert.

3. Komma, når du kun har ét sæt kryds og bolle

Og ja, apropos ham dansklæreren. Han har sikkert sagt, at du skal kigge efter to sæt kryds og bolle og sætte dit komma et sted mellem dem. Og så er alt godt. Men hvis verden var så enkel, var det jo ikke muligt at hæve sig over pøbelen, vel? Nogle gange skal du nemlig sætte et startkomma (komma foran ledsætningen), selvom du kun har ét sæt kryds og bolle. Det er der et par eksempler på her:

• ’Tak, fordi du har holdt øje med min indbakke’.
• ’Indgang for folk, der har billetter til første række’.

Forvirret? Ja, men hvem sagde også, at det skulle være let at være en pralhans?

Læs også om nogle af de kommafejl, du ikke må begå.