Vi mennesker har svært ved at skabe selv små ændringer i vores hverdag. Derfor er det første videnskabelige råd at starte i det små. Det skaber både bedre forudsætninger for at få succes, og små sejre er forudsætningen for vaneændringer, motivation og varige resultater. Det er den simple forskel mellem:

’Jeg vil løbe tre gange om ugen’, eller ’Jeg vil løbe en gang om ugen’

Det er svært at overholde vage og uspecifikke vaneforsøg. Alt for ofte ender vi med at springe ned fra stolen nytårsaften med en bjørnetjeneste i hånden, der siger noget ukonkret som: Jeg vil i bedre form, jeg vil arbejde mindre, eller jeg vil spise sundere.

Videnskaben viser, at det tværtimod handler om at lave specifikke ’hvis-så’-planer:

• 'Hvis jeg bliver sliksulten, når jeg kommer hjem fra arbejde, så går jeg en tur.'
• 'Hvis jeg vil springe et træningspas over, så skal jeg tage løbetøjet på.'

Der findes mange forkerte bud på, hvor mange gange man skal udføre en handling, før den bliver en vane. Især tallet 21 er blevet misbrugt i denne sammenhæng. Sandheden er, at det afhænger helt af vanen, af din motivation og af din personlighed.

Men for alle handlinger gælder følgende: Jo flere gange du udfører den, jo større odds er der for, at den bliver så indgroet, at du kan kalde den en reel vane. Derfor kan det som nævnt være bedre at fokusere på at løbe tre korte ture frem for én lang.

Man hører ofte, at man skal fokusere på slutresultatet. Det kan fx være ved at visualisere, hvordan man vil se ud, hvis man tabte 10 kilo, hvordan det føles at lykkes med at spisere sundere, eller oplevelsen af at være mere til stede med sine børn.

Men det er forkert. Overdreven positiv fantasering om sit slutresultat giver beviselige negative resultater – uanset om det handler om at finde en partner, et nyt job eller gennemføre et maraton. De mennesker, der i forsøgene havde mere fokus på barrierer, faldgruber og udfordringer, havde større chance, fordi de dermed fik en realistisk plan.

Succesfulde vanebrydere laver en plan, som er realistisk at overholde. De skriver den ned, de noterer barrierer og udfordringer, så de er klar, inden de møder dem – det er blandt det, der gør dem mere succesfulde end jubeloptimisterne.

På vores workshops i vaneændringer nævner vi ofte et citat fra en ekspert:

’Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt du falder i og bryder din nye vane. Det er et spørgsmål om, hvad du gør, når det sker.’

Har du besluttet dig for aldrig at snooze igen? Det vil nok gå galt på et tidspunkt, men forskellen mellem succes og fiasko er, hvad du gør, når det går galt. ’What the hell’-effekten er kendt som den psykologiske mekanisme, der træder i kraft, når du misser din nye vane med fx ikke at spise slik i hverdagen.

For rigtig mange vanebrydere vil dette fejltrin resultere i en ’så-kan-det-også-være-ligegyldigt'-adfærd, hvor man spiser ekstra meget slik. For dem, der ryger en cigaret, vil det betyde, at de vil ryge 40. For dem, der misser et træningspas, vil det betyde, at de ikke løber i hele næste kvartal. Derfor kan det være en god ide også at lave hvis-så-planer til dette formål: ’Hvis det går galt, så…’

De mennesker, der prøver at undertrykke deres lyst til at udføre den gamle vane med at lægge sig på sofaen i stedet for at tage løbetøjet på, klarer sig dårligt. Det skyldes, at de i deres adfærd har for meget fokus på det, de ikke skal gøre.

Vejen ud af denne misere er ifølge videnskaben at erstatte den gamle adfærd med en ny. For hvis du bare fjerner en vane, vil der være et tomrum tilbage – og det skal fyldes ud af en ny aktivitet. Vil du stoppe med at åbne din mailboks som det første om morgenen, fordi det er ineffektivt, så beslut dig for, hvad du vil gøre i stedet.

Alle vores vaner sættes i gang af en såkaldt ’trigger’, som er det, vi gør umiddelbart inden vores vane. For en ryger kan det være lyden af bestikket, der samles på tallerkenen efter måltidet. Det signalerer, at nu skal der tændes en cigaret.

Hvis du vil bryde en vane, gælder det derfor om at udskifte den gamle handling, der fulgte efter triggeren.

Og hvis du gerne vil have en ny vane, gælder det derfor om at konstruere en ny trigger for den pågældende vane. I et forsøg lykkedes det fx flere forsøgspersoner at bruge tandtråd, efter de konstruerede denne trigger: ’Når jeg hører lyden af tandbørsten, der rammer kruset, så tager jeg fat i tandtråden.’

Den kendte madforsker Brian Wansink har påvist, at afstanden til en slikskål er helt afgørende for, hvor meget vi spiser af den. I et forsøg med en række sekretærer viste forskeren, hvordan de sekretærer, der havde slikskålen på deres skrivebord, spiste mere end dobbelt så meget slik som dem, der havde skålen stående mindre end to meter væk fra dem – men altså ikke på deres bord. Det er i øvrigt også Wansink, der har bevist, at du spiser markant mindre, hvis du bruger mindre tallerkener.

Pointen er altså: Vil du løbe, når du kommer hjem fra arbejde, så sørg for, at løbetøjet ligger klart på sofaen. Vil du drikke mere vand på arbejde, så sørg for at have en kande stående på dit skrivebord. Ligesom sekretærerne vil du have større succes med at overholde vanen, når det er let at udføre den.

Forskning viser, at der er større odds for succes, hvis man får en buddy – altså en anden person at udføre vanen med. kan være en løbemakker, man mødes fast med, eller det kan være en kollega, der også skal spise en skål grøntsager til frokosten. Men buddyen behøver ikke selv at være med: Din buddy kan også blot hjælpe dig med dagligt at holde dig op på din nye adfærd.

De mennesker, der bruger energi på at visualisere processen frem for at dagdrømme om slutresultatet, har større succes med at ændre deres vaner eller skabe nogle nye. Dels fordi de ikke fokuserer på slutresultatet (som jo har negativ effekt), dels fordi processen er hård og kompleks, så jo mere energi man lægger i at få hånd om den, jo bedre.

Alt for ofte forsøger vi at ændre vaner, fordi det kunne være rart at blive lidt mere disciplineret med sin mailhåndtering, eller fordi det kunne være dejligt at tabe sig 5 kilo. Sådan en type motivation er slet ikke nok til at skabe en vaneændring. Du skal sørge for, at din motivation er stærk og forbundet med et virkelig brændende ønske.

Når du vil ændre en vane, vil du med garanti opleve udfordringer. Og før eller siden vil den indre dialog gå i gang. Den er designet til at give dig selv lov til at bryde din nye vane. Inden du går i gang med vaneændringen, kan det derfor være en god ide at nedfælde de 5 mest sandsynlige foredrag, som din indre stemme kan finde på at diske op med. Det gør det nemmere at opfange dem, så du reagerer på dem frem for at adlyde dem.

Videnskabelige forsøg viser gang på gang, at forpligtelse er helt centralt, når man gerne vil have indflydelse på egne eller andre vaner. To oplagte måder at forpligte sig selv på sin plan på er at skrive sin plan ned og at fortælle andre om den. Hvis dine kollegaer ved, at du ikke vil spise slik på arbejdet, er det sværere for dig at falde i. Så sig det højt både privat, kollegialt og vær ikke bleg for at smide en post på Facebook om din ambition.

Og sidst, men ikke mindst: Man kan sige noget meget præcist om, hvornår man bryder sine forsætter og falder tilbage i det gamle mønster. Det er nemlig typisk, når man er træt, er dehydreret og spiser forkert eller for lidt.