Er du en af dem, der slås med stavefejl, fyldord og masser af udenomssnak? Så er her godt nyt. Selvom vi ofte prædiker om korrekt sprog, er der nemlig ét sted, hvor reglerne ikke er så vigtige. Det gælder de sociale medier som Facebook, Twitter og blogs.

Vi taler på nettet – vi skriver ikke

Uanset om man skriver om strikkeopskrifter, om politiske analyser eller om et fagligt emne, som jeg gør nu, er kodeordet på de sociale medier ikke at skrive, men at samtale. Og det sætter helt nye krav til, hvad der er god kommunikation. På de sociale medier kan stavefejl, netto-historier og ubeslutsomhed nemlig være langt bedre end klare og hårdtslående budskaber præsenteret professionelt og korrekt.

Vis ansigt

Når vi taler sammen, viser vi os som mennesker. Vores stemme, vores mimik, vores små grynterier og pauser viser, at vi er til stede. På samme måde er det en god idé at vise vores ansigt, når vi taler sammen på de sociale medier. Det kan man gøre rent tekstligt ved at skrive i jeg-person, ved at tiltale sin modtager direkte eller ved at bruge lydlige markører som eksempelvis tre prikker eller en tankestreg for at vise, at man tænker.

Vær generøs

Og så kan man fortælle netto-historier – altså, personlige anekdoter. Hvor vi sjældent ville indlede en mail, et notat eller en årsberetning med ”forleden dag, da jeg stod i køen i Netto” eller ”min mormor hun har faktisk en gang oplevet”, kan det være en god start på et blogindlæg. Personlige anekdoter viser, at man er til stede, og at man er villig til at give noget af sig selv. Det viser generøsitet.

Vis tvivl

At samtale handler om at nå frem til noget sammen. Derfor behøver vi ikke være fuldstændig sikre på, hvad vores budskab er, når vi taler sammen online. Selvfølgelig er det ikke alt, man kan så tvivl om – kommareglerne ligger eksempelvis temmelig fast:-). Men hvor vi normalt hylder klare budskaber og en professionel tone i den skriftlige kommunikation, er det helt i orden at skifte mening på de sociale medier, mens man skriver. Det kan man fx gøre ved helt konkret at diskutere med sig selv:

”På den ene side synes jeg facebook er et rigtig godt medie til at chatte med venner og holde sig opdateret. På den anden side føler jeg virkelig, jeg spilder meget tid på at se ligegyldige feriefotos og læse om andre menneskers weekendoplevelser. Men men men i sidste ende så …”

Lyt til din modtager

Det er langt mere charmerende med samtalepartnere, der lytter og måske ligefrem ændrer holdning, end samtalepartnere, der én gang for alle har besluttet, hvordan verden hænger sammen. En god idé er derfor at spørge sine læsere til råds. Når man stiller spørgsmål, viser man, at man ikke selv har alle svarene, men at modtageren formentlig har nogle af dem.

Skriv spontant snarere end korrekt

Når vi skriver, har vi mulighed for at vende tilbage til teksten og redigere i den, inden vi sender den. Det har vi ikke, når vi taler. Her binder øjeblikket. Hvis vi siger noget vrøvl, kan vi selvfølgelig korrigere os selv, men vi kan ikke tage vrøvlet tilbage. Der er en spontanitet og umiddelbarhed over samtalen, som ikke findes på skrift. På de sociale medier er det en god idé at efterstræbe samme spontanitet og umiddelbarhed. Det kan man også se, hvis man bladrer i nogle af alle de gode kommentarer, vi har fået her på bloggen.

Stavefejl er ikke en katastrofe

Sproget behøver ikke at være så poleret og pænt. Hvor stavefejl er dumme og uheldige i al anden skriftlig kommunikation, er de ikke katastrofale i de sociale medier (medmindre man ligefrem arbejder i et kommunikationsbureau, som sælger korrekturlæsninger – så er stavefejl altid uhensigtsmæssige:-)). En stavefejl viser, at man ikke har brugt adskillige timer på at genlæse sin tekst eller har haft en anden til at læse korrektur. Det viser autenticitet.

Alt med måde

Hvor meget man skal give af sig selv, grynte, tvivle og springe op og falde ned på reglerne for korrekt sprog, afhænger selvfølgelig af den enkelte blog. I mit tilfælde, hvor jeg skriver som en del af en medarbejdergruppe med det formål at dele ud af min faglige viden om sprog og kommunikation, er der selvfølgelig brug for en mere formel stil, end hvis jeg havde skrevet om fritidsinteresser eller politiske holdninger. Når det er sagt, ville jeg aldrig skrive alle de smileys eller pop-ord i et nyhedsbrev eller en mail. Det hører netop de sociale medier til.

Men hvor synes du balancen går? Og hvad skal der til for, at du går til tasterne?