Min idé er bedre end din

Lad mig lige starte med at få én ting på det rene. Alle får idéer. Og ofte er størstedelen af dem hverken gennemtænkte eller raffinerede. De pibler frem på ubekvemme tidspunkter – og der medfølger ikke nogen manual med hastighed, bremselængde og advarselslamper. Så de er selvsagt pokkers besværlige at håndtere. For det er ganske gratis at få en idé. Men det hårde, og til tider turbulente, arbejde sniger sig først ind på dig bagefter.

En idé skal følges op med en handling for at blive til en løsning. Derfor er det vigtigt, at du bruger energien på den rigtige idé. Men det kan være svært at gennemskue, hvad den rigtige idé er.

Fanden har skabt åbne brainstorms, der spolerer din frokost

Din chef skal have løst et uventet eller uvant problem, og der danser en mødeindkaldelse ind i din indbakke med emnefeltet ”Brainstorm om engagement”. Uden dertilhørende agenda og formål. Med dét signalerer din chef indirekte: ”Jeg tror på, at vi er kloge nok til at knække denne her på 60 minutter inklusiv tissepause”. Sagen er bare den, at det er der ingen, der er, uden en ordentlig proces eller nogen form for forberedelse.

Men problemerne stopper ikke med rammerne for en brainstorm. Idéer er ofte løsningsforslag og konkrete nok til, at nogen erklærer sig uenige eller synes, at deres egen idé er mere gennemtænkt (af dem selv naturligvis).

Det er svært at give slip på egne kæpheste. Og der findes faktisk en videnskabelig forklaring på, hvorfor det er så svært. Vi føler ganske enkelt et større ejerskab over egne idéer. Det gælder også designere som mig selv.

Design fixation’ er termen for det, der sker, når en designer viser en irrationel præference overfor egne idéer - fremfor andres. Vi kunne også bare vælge at kalde det dårlig stil.

Jeg tænker i øvrigt, at du nok kender følelsen af, hvor pokkers irriterende det kan være at stå model til andres dårlige idéer. For vi kan ryste den ene undskyldning efter den anden ud af ærmet, når vi taler om huller i egen ost. Men vi har meget sværere ved at tilgive andres uholdbare idéer. Heldigvis er dine dårlige idéer ikke skønne spildte kræfter. Det kan jeg fortælle dig mere om i en hyldest til gode dårlige ideer.

Nå, men tilbage til den optimistiske brainstorm-mødeindkaldelse. Du sidder midt i mødet, som er ved at gå over tid. Der er ikke rum til konflikt, og derfor ender I med en konsensusbeslutning, der peger på den vageste og mest ufarlige idé som vinderen. Her kan alle nemlig være med. Problemet er bare, at idéen er blød og luftig som letpisket flødeskum. Den er ukonkret. Så I definerer hver især, hvad I lægger i den. Den dårlige stemning er udskudt for en tid, men den ligger og lurer lige rundt om hjørnet.

Øvelse: Syretest dine idéer i et idé-matrix

Denne øvelse er vores kunder begejstrede for, når jeg tager den med på workshops. Den kan nemlig løsne ret mange af de knuder, som ovenstående situation skaber. Øvelsen har tre centrale formål:

1) at give overblik over mange idéer

2) at etablere fælles kriterier for udvælgelse

3) at skubbe dig og andre idémagere og ud af ”fixations”.

Brugssituation: Anvend metoden, når du har en bunke idéer og har brug for en konstruktiv måde at vælge den bedste af dem ud på.

Tid: Afsæt ca. 20 minutter til benarbejdet – plus 10 minutter til udvælgelse.

Materialer: Find post-it-sedler til at notere dine idéer på (én på hver)og et stort papir eller en tavle med følgende figur:

Læg mærke til, at ’værdi’ skal præciseres, fordi den er afhængig af konteksten. Hvem skaber det værdi for? Er det din organisation, dit team eller en kunde? Notér det på aksen.

Realiserbarhed er en lidt mere elastisk størrelse:

  • Nogle idéer er svære at realisere, fordi de er omfangsrige, dyre, tidskrævende eller upopulære.
  • Nogle idéer er lette at realisere, fordi de er banale, billige eller hurtige. Hvis idéerne er omfangsrige, tidskrævende eller dyre, men velkomne og velkendte, kan de også være værd at prioritere. Blot der er kompetente ressourcer, som kan drive idéen til en løsning. Det er i så fald et spørgsmål om relativ realiserbarhed, holdt op mod værdien.

Det er fornuftigt at reflektere over disse parametre i løbet af øvelsen, og jeg betragter det som en del af en sund diskussion. I skal dog ikke ændre på akserne undervejs.

Og nu til forberedelsen

Det er vigtigt at afklare, hvad slutresultatet på øvelsen er. På den måde kender deltagerne præmissen for øvelsen, og de er klar over, hvad mandatet i rummet er. Så hvad er formålet?

  • Skal I have en shortlist af idéer, som skal diskuteres med eksperter/ledere/baglandet?
  • Skal I ende op med én god idé, som skal testes i morgen?
  • Skal I finde de vigtigste udviklingsmuligheder som grundlag for en strategi?

Skriv formålet i din mødeindkaldelse, og sig det desuden højt, inden I påbegynder øvelsen. Skriv parametrene for øvelsen så konkret som muligt, fx: ”Vi vil prioritere vores idéer i forhold til, hvor meget værdi, de skaber for [indsæt målgruppe] – og hvor realiserbare, de er.”

Inden du kickstarter øvelsen, er det vigtigt, at du har en bruttoliste med de idéer, der skal sættes op. Du kan vælge at benytte din yndlingsbrainstormøvelse forud for mødet, eller du kan gøre det som første led i mødet, hvor alle er samlet.

Sådan gør du:

  1. Præsentér hver idé for hver af deltagerne. Herefter diskuterer I, hvorvidt idéen reelt skaber værdi – og hvor stor indsats, den kræver at udføre.

  2. Placer idéerne på idématrixen efter jeres fælles vurdering. Det er ikke vigtigt, hvor i kassen, I placerer post-it-sedlen.

    Tip! Nogle mennesker har det godt med at sætte post-it-sedlerne på stregerne mellem de fire kasser, fordi de synes, vurderingen er svær. Jeg vil opfordre jer til at vælge kasse med det samme, for ellers opstår diskussionen senere. Derfor: Post-it-sedlerne skal sorteres i en af de fire kasser.

  3. Analysér idématrixen, når alle idéer er fordelt:

Når I har analyseret indholdet i jeres idématrix, vil det være mere klart for jer, hvilken vej I skal gå. Jeg håber, at dette kan danne grundlag for nogle gode, konstruktive dialoger i din organisation. Du kan blive klogere på, hvordan du efterfølgende skaber forandringer med dine prioriterede løsningsforslag i vores fem gratis lektioner om adfærdsdesign – dem får du lige her.

Hvis du gerne vil have hjælp til at

  • samle og organisere viden til din idégenerering
  • prioritere dine idéer
  • konkretisere dine idéer til testbare løsninger

… så ringer du vel bare til Maria eller Lise, ikke?

0 Kommentar


Tilføj en kommentar

Læg en kommentar

Kom i kontakt

Maria Mattsson

Designer

Maria er bros designer. Hun ser løsninger, som andre overser, og designer produkter, services, oplevelser, uddannelsesmateriale og alt muligt andet, som hun prototypetester hos brugere og kunder. Blandt sidstnævnte finder man bl.a. Københavns Kommune, Tryghedsgruppen og Novo Nordisk.