Din chef skal have løst et uventet eller uvant problem, og der danser en mødeindkaldelse ind i din indbakke med emnefeltet ”Brainstorm om engagement”. Uden dertilhørende agenda og formål. Med dét signalerer din chef indirekte: ”Jeg tror på, at vi er kloge nok til at knække denne her på 60 minutter inklusiv tissepause”. Sagen er bare den, at det er der ingen, der er, uden en ordentlig proces eller nogen form for forberedelse.

Men problemerne stopper ikke med rammerne for en brainstorm. Idéer er ofte løsningsforslag og konkrete nok til, at nogen erklærer sig uenige eller synes, at deres egen idé er mere gennemtænkt (af dem selv naturligvis).

Det er svært at give slip på egne kæpheste. Og der findes faktisk en videnskabelig forklaring på, hvorfor det er så svært. Vi føler ganske enkelt et større ejerskab over egne idéer. Det gælder også designere som mig selv.

’Design fixation’ er termen for det, der sker, når en designer viser en irrationel præference overfor egne idéer - fremfor andres. Vi kunne også bare vælge at kalde det dårlig stil.

Jeg tænker i øvrigt, at du nok kender følelsen af, hvor pokkers irriterende det kan være at stå model til andres dårlige idéer. For vi kan ryste den ene undskyldning efter den anden ud af ærmet, når vi taler om huller i egen ost. Men vi har meget sværere ved at tilgive andres uholdbare idéer. Heldigvis er dine dårlige idéer ikke skønne spildte kræfter. Det kan jeg fortælle dig mere om i en hyldest til gode dårlige ideer.

Nå, men tilbage til den optimistiske brainstorm-mødeindkaldelse. Du sidder midt i mødet, som er ved at gå over tid. Der er ikke rum til konflikt, og derfor ender I med en konsensusbeslutning, der peger på den vageste og mest ufarlige idé som vinderen. Her kan alle nemlig være med. Problemet er bare, at idéen er blød og luftig som letpisket flødeskum. Den er ukonkret. Så I definerer hver især, hvad I lægger i den. Den dårlige stemning er udskudt for en tid, men den ligger og lurer lige rundt om hjørnet.

Denne øvelse er vores kunder begejstrede for, når jeg tager den med på workshops. Den kan nemlig løsne ret mange af de knuder, som ovenstående situation skaber. Øvelsen har tre centrale formål:

1) at give overblik over mange idéer

2) at etablere fælles kriterier for udvælgelse

3) at skubbe dig og andre idémagere og ud af ”fixations”.

Brugssituation: Anvend metoden, når du har en bunke idéer og har brug for en konstruktiv måde at vælge den bedste af dem ud på.

Tid: Afsæt ca. 20 minutter til benarbejdet – plus 10 minutter til udvælgelse.

Materialer: Find post-it-sedler til at notere dine idéer på (én på hver)og et stort papir eller en tavle med følgende figur:

Det er vigtigt at afklare, hvad slutresultatet på øvelsen er. På den måde kender deltagerne præmissen for øvelsen, og de er klar over, hvad mandatet i rummet er. Så hvad er formålet?

• Skal I have en shortlist af idéer, som skal diskuteres med eksperter/ledere/baglandet?
• Skal I ende op med én god idé, som skal testes i morgen?
• Skal I finde de vigtigste udviklingsmuligheder som grundlag for en strategi?

Skriv formålet i din mødeindkaldelse, og sig det desuden højt, inden I påbegynder øvelsen. Skriv parametrene for øvelsen så konkret som muligt, fx: ”Vi vil prioritere vores idéer i forhold til, hvor meget værdi, de skaber for [indsæt målgruppe] – og hvor realiserbare, de er.”

Inden du kickstarter øvelsen, er det vigtigt, at du har en bruttoliste med de idéer, der skal sættes op. Du kan vælge at benytte din yndlingsbrainstormøvelse forud for mødet, eller du kan gøre det som første led i mødet, hvor alle er samlet.

1. Præsentér hver idé for hver af deltagerne. Herefter diskuterer I, hvorvidt idéen reelt skaber værdi – og hvor stor indsats, den kræver at udføre.
   
   
2. Placer idéerne på idématrixen efter jeres fælles vurdering. Det er ikke vigtigt, hvor i kassen, I placerer post-it-sedlen.
   
   Tip! Nogle mennesker har det godt med at sætte post-it-sedlerne på stregerne mellem de fire kasser, fordi de synes, vurderingen er svær. Jeg vil opfordre jer til at vælge kasse med det samme, for ellers opstår diskussionen senere. Derfor: Post-it-sedlerne skal sorteres i en af de fire kasser.
   
   
3. Analysér idématrixen, når alle idéer er fordelt: