Lusekuren mod de fagudtryk, der blænder din læser

Her kommer et ordsprog, du godt kender:

I forbindelse med væskeemballerende cylindriske beholdere udvises der i påfaldende grad omvendt proportionalitet mellem påfyldningsgrad og akustisk evne til lydfrembringende aktivitet.

Kunne du regne ud, hvilket ordsprog der var tale om? Nej?

Følte du dig til gengæld mere død end et fossil, da du læste det? (Hint: Jeg leder efter et ja)

Det er sådan set bare ”Tomme tønder buldrer mest”, som er blevet sovset ind i unødvendige fagudtryk og kompliceret ordvalg. Og det problem er tydeligt for dig og mig og alle de andre på linjen, fordi ord som fx påfyldningsgrad og væskeemballerende ikke står i vores kommunikationsordbog.

Vi kan ikke se teksten for bar ord

Skulle jeg forklare, præcis hvad der er galt med teksten i boksen foroven, ville jeg nok gå eksplorativt til værks og dissekere teksten ved hjælp af metodetriangulering. Først ville jeg lade teksten gennemgå en mønstergenkendelsesproces, dernæst ville jeg trække nogle læringer ud, og slutteligt ville jeg applicere metakommunikation på indsigterne.

Okay?

Nej. Ikke okay. Det inferno af indforstået kommunikationsfagsprog hjælper ikke en dyt.

Og det er bekymrende, for den forklaring er fyldt med udtryk og vendinger, som man kan finde i de tilbud, vi skriver til vores kunder.

Sagen er, at vi typisk selv er blinde for vores egne fagudtryk. De er så indgroet en del af vores vokabularium (← ahem), at vi typisk har brug for nogle udefrakommende til at pege med lange pegefingre og hejse det røde flag.

Gør fagudtryk forståelige med disse 3 metoder

Det logiske problem med fagudtryk er, at de tilhører et fag. Derfor er de besværlige for alle andre end dem, der har denne faglighed og derfor benytter dem. Skal du forklare noget til pøblen uden for fagfællesskabet, bliver du derfor nødt til at yde en ekstra indsats.

Pokkers, hva?

Heldigvis er det ret nemt.

De 3 ting, du kan gøre med et besværligt fagbegreb, er at:

  • give eksempler
  • forklare, hvad det betyder
  • skifte det eller dem ud med mere almindelige ord.

Lad os tage et fagbegreb fra kommunikationsverdenen. Et ord, der jævnligt bliver brugt i Bro, og som er ekstra forvirrende, fordi det også kan betyde noget helt andet: Nemlig at ’vaccinere’.

#1 Vi kan give et eksempel:

”Vi kan vaccinere mod panik- og angstanfald ved at forventningsafstemme allerede inden, de åbner e-boks” (det er selvfølgelig et hypotetisk eksempel det her).

#2 Vi kan forklare, hvad det betyder:

”Det har ikke noget med sprøjter eller idealistiske vaccineforskrækkede ekstremistforældre at gøre. Det betyder, at vi træffer de nødvendige forholdsregler, så vi er forberedte på den udvikling, vi har en forventning om, vil komme.”

#3 Vi kan skifte det ud med mere almindelige ord:

”Giver vi vores modtagere denne vigtige information til at starte med, kan vi foregribe og adressere deres vigtigste bekymringer tidligt i processen.”

Ged. Barberet.

Sådan spotter du de fagudtryk, du ikke selv kan se

De tre metoder er dog kun noget værd, hvis du rent faktisk opdager dine egne fagudtryk. Og når vi først har brugt et fagudtryk 5-7 gange, bliver vi blinde for dem. De bliver almindelige for os, og vi opfatter dem ikke længere som fagudtryk.

Hva pokker gør vi så? Her er 4 tommelfingerregler, du kan bruge.

Til dig, der også kun har to tommelfingre.

#1 Led efter de lange ord: Det åbenlyse problem med denne er, at korte ord som mock-up, lingo og frame går under radaren. Til gengæld vil lamperne blinke 112-blåt ved fagudtryk som ’italesættelse’, ’implementeringstaskforce’ og ’brændende platforme’.

#2 Led efter de engelske ord: Det åbenlyse problem er, at engelsk er så integreret en del af vores sprog efterhånden, right? Du bør altid overveje, hvorfor du siger touchpoints, mock-up og customer journey i stedet for kontaktpunkter, prototype og kunderejse.

#3 Spørg en kollega: Det åbenlyse problem er, at I ofte er faglige naboer og derfor er blinde for de samme fagudtryk. Men to svagsynede ser bedre end en, så kollegaen kan hjælpe dig med at lede efter:

  • De lange ord
  • De engelske ord
  • De forklaringer, eksempler og almindelige ord, du kan bruge i stedet for.

#4 Send teksten til moster Tina: Det åbenlyse problem er, at moster Tina ikke fatter en skid af, hvad du lige har sendt til hende. Altså selve budskabet. Men til gengæld har hun nemt ved at udpege og overstrege alle de fagudtryk, du har smudset teksten til med.

Og når du har fået markeret alle de indforståede fagudtryk i din tekst, starter du bare fra en ende af. Du kan jo passende skifte mellem at:

  • give eksempler
  • forklare, hvad de betyder
  • skifte dem ud med mere almindelige ord.

Vupti. Så nemt som at stjæle ideer fra praktikanter.

Lad mig gerne høre: Hvilke fagudtryk bruger du, som kunne være værd at oversætte for din modtager? Og hvordan ville du gøre det, hvis du skulle bruge en af de tre metoder?

Jeg kan selv starte i kommentarfeltet forneden.