Københavns Kommune vipper restaffaldet af tronen
Du kender nok den lille grønne kurv til madaffald. Du bruger den sikkert også ofte, for du er jo en mønsterborger, der sorterer alt dit affald korrekt. Bravo. Gid flere var som dig. Men det er de ikke. Og det er du nok i virkeligheden heller ikke.
Når alt kommer til alt, er du nok mere som Københavns Kommunes testperson, der, mens han laver mad, stolt fortæller, at han sorterer alt sit madaffald korrekt og i samme sekund sender en bunke spidskål på afveje mod restaffaldet. Ikke i ond vilje. Bare fordi han er, som vi er flest.
Restaffaldet har nemlig – på trods af gode intentioner – længe siddet tungt på tronen i affaldskongeriget, og det harmonerer meget dårligt med ambitionerne om, at vi skal sortere mere affald. Men hvordan gør man det let at sortere affald? Københavns Kommune fandt på en smart løsning, og den var vi så heldige at få lov til at teste i bro. Holderen, som den hedder, er et perfekt eksempel på, hvordan adfærdsdesign kan skabe små ændringer, der gør store forskelle.
Adfærdsdesign i sin fineste, sorte plastikform
Travlhed og trivialitet får os til at falde tilbage i gamle vaner. Og bevægelsen, fra du står med et stykke affald i hånden, til det ligger i bunken af restaffald, er nok en af de mest solide vaner, der er knyttet til vores færden i køkkenet. Den grønne biospand er ikke længere en ny spiller i sorteringsracet. Men den er ny i den forstand, at den ikke har været en del af vores hverdag længe nok til, at vi har faste vaner omkring den.
En af Københavns Kommunes fornemmeste opgaver var derfor at lave noget, der fjerner de barrierer, som får os til at falde tilbage i de gamle vaner. Det lyder måske komplekst, men når adfærdsdesign viser sig i sin fineste form, ændrer det ofte kun en lille smule ved vores omgivelser – til gengæld ændrer det noget det helt rigtige sted. Tænk fx på de skraldespande, du møder i gadebilledet. Mange steder er de, i løbet af de seneste år, blevet iklædt en iøjnefaldende farve. Den er ikke kun til pynt. Det neon grønne overtøj på de ellers ret anonyme mørkegrønne skraldespande er nemlig lige præcis den ændring, der får os til at bemærke skraldespandene. Og når vi bemærker dem, bruger vi dem også.
I holderens tilfælde kommer ændringen i form af en sort plastikramme, man klikker ned over sit stativ på køkkenlågen. Den giver plads til, at kurven til madaffald kommer op ved siden af restaffaldet. Og når madaffaldet kommer i øjenhøjde med restaffaldet, kommer det også i arbejdshøjde med dig. Den lille ændring er nok til at fjerne den barriere, der hedder, at det er lettere at smide noget i restaffaldet end i madaffaldet. På den måde vinder adfærdsdesignet kampen over de indgroede vaner.
Den gode standard bliver standardindstillingen
Når vi vil ændre vaner, kan vi fx tale om det adfærdsprincip, vi kalder for ’default’. Princippet handler om alle de standardindstillinger, der gør, at vores hjerne ikke overopheder i løbet af dagen. Tænk, hvis du selv skulle tage stilling til, hvor det giver mening at gå på din tur rundt i parken. Eller hvis du hver dag skulle tage stilling til, hvor i din gård, du parkerer cyklen. Den beslutning er heldigvis taget for dig. I parkerne er der stier, du kan følge, og i din gård er der cykelstativer, som viser dig, hvor cyklen skal overnatte, når du kommer hjem fra arbejde. Det giver dig overskud til at bruge din kognitive kapacitet på andre ting.
Princippet med holderen er præcis det samme. Når du kun har dit restaffald hængende på køkkenlågen, er det standardindstillingen at sende alt den vej, men når restaffaldet og madaffaldet bliver sidestillet, er det pludselig standarden at sortere. Og det leder os videre til endnu et adfærdsprincip.
Der kommer handling bag vores ord
Holderen er på mange måder et multitaskende adfærdsdesign. Udover alle de barrierer for den ønskede adfærd, som holderen fjerner, afføder den også flere positive sideeffekter. Der sker nemlig meget, når vi får ting ind i vores hjem, som ændrer ved måden, vi bruger det på.
For det første er fysiske genstande i vores hjem med til at manifestere, hvem vi er. Når vi sætter holderen op på køkkenlågen, bliver den pludselig et symbol på, at vi tager stilling til klimaet og gør noget for at ændre på status quo. Og når vi først har forpligtet os på at være klimabevidste, er vi mere tilbøjelige til at fortsætte ned ad den grønne sti. Det ville jo være pinligt, hvis din ven fandt et æbleskrog i restaffaldet, efter du, lettere belærende, har fortalt om, hvor glad du er for din holder, og hvor vigtigt det er for dig at sortere dit affald.
Det skaber også den sidegevinst, at vi begynder at tænke mere over vores affaldssortering generelt. Under testen af holderen dukkede der fx pludselig flere små poser op rundt om den. Testpersonerne opdagede, at holderen gjorde en stor forskel, så de ville selv finde ud af, hvordan de også kunne gøre det lettere at sortere fx metal og plastik. På den måde er holderen med til at gøre os til de klimabevidste borgere, vi hele tiden har bildt os selv ind, at vi er.
Skal holderen også flytte ind hos dig?
Det er måske svært at tro, at der kan være flere fordele ved holderen, end dem vi allerede har været omkring. Men faktisk er vi ikke helt færdige endnu. Holderen er nemlig ikke bare genial – den er også gratis.
Hvis du vil eje et eksemplar af Københavns Kommunes genistreg, kan du enten hente den på biblioteket eller på din lokale genbrugsstation. Du kan også bestille den på Københavns Kommunes hjemmeside. Bestiller du den online, skal du dog bo i kommunen.
